searchable_1213-1990..

heder og ikke f.eks. en række undervisningsfag, et sæt af diagnoser
eller et terapeutisk system. Derved adskiller pædagogfaget sig fra
andre erhvervsgrupper, hvis opgaver også i større eller mindre grad
kan betegnes som pædagogiske.
Begrundelserne for en fælles pædagoguddannelse kan kort resumeres
sådan:
- De traditionelle sektor- og faggrænser er under nedbrydning,
hvilket betyder, at pædagogisk arbejde i stigende omfang finder
sted på tværs af de traditionelle grupperinger af børn, unge og
voksne, samt institutionstyper.
- Et dynamisk arbejdsområde under konstant udvikling og omstrukturering
stiller krav om øget fleksibilitet og omstillingsparathed
hos den pædagogiske arbejdskraft.
- Der findes en fælles faglig kerne i pædagogers funktioner; pædagoger
fastlægger mål og anvender metoder og konkrete virkemidler,
der adskiller sig grundlæggende fra andre fag.
- Pædagogen skal fastholde både de generelle fællestræk, der holder
sammen på det brede arbejdsfelt, og som definerer pædagogers
arbejde i forhold til andre personalegrupper - og de særlige
krav til indsatsen, der udspringer af forskellighederne.
En fælles uddannelse vil i øvrigt medføre en styrkelse af forsøgs- og
udviklingsindsatsen og give bedre muligheder for udvikling af relevant
efter- og videreuddannelse og for tilvejebringelse af forskningsmiljøer.
Der henvises til kapitel 7 om udviklingsvirksomhed
m.v.
Udvalgets forudsætninger for forslaget om en fælles pædagoguddannelse
har været en analyse af pædagogiske funktioner, områdets
udvikling, udviklingstendenser og fremtidige arbejdsopgaver
(bilag 1).
3.1 Nedbrydning af sektor- og faggrænser
og øget tværfaglighed
Hele det pædagogiske område har igennem en årrække været kendetegnet
ved en række målsætninger, der kan sammenfattes i følgende
stikord: Decentralisering, integration, principper om nærhed
og mindsteindgreb, tværfagligt samarbejde og opblødning af fag-
28