searchable_1213-1990..

Mange af disse medarbejdere oplever et stort behov for uddannelse,
men har f .eks. på grund af familiemæssige og økonomiske forhold
vanskeligt ved at magte at gennemføre en pædagoguddannelse i et
fuldt uddannelsesforløb, der ville indebære, at de måtte opgive deres
lønnede job.
Det er karakteristisk for den særligt tilrettelagte uddannelse, at
såvel den ansatte som arbejdsgiveren bidrager; den ansatte benytter
sin fritid, og arbejdsgiveren tillader ændrede arbejdstider eller anvendelse
af arbejdstid til studium. I forhold til pædagogstuderende
i den almindelige uddannnelse kan den studerende således bevare sit
arbejde; til gengæld må den studerende anvende en væsentlig del af
sin fritid til undervisnings- og studieaktiviteter.
En af de væsentligste forskelle mellem den almindelige pædagoguddannelse
og den særligt tilrettelagte uddannelse er, at den studerende
stort set fritages for praktik, hvilket beror på, at den studerende
gennem mangeårig praksis har fået et indgående kendskab til
pædagogisk arbejde. Udvalget forudsætter, at de studerendes særlige
kvalifikationer også giver baggrund for reduktion i uddannelsens
teoretiske del.
Det er udvalgets opfattelse, at uddannelsen vil kunne gennemføres
som en deltidsuddannelse på 2 til 2 Vi år, og at den nærmere tilrettelæggelse
af uddannelsen bør varetages af det enkelte seminarium
og dets bestyrelse.
2.5 Forsøgs- og udviklingsvirksomhed,
efter- og videreuddannelse
Det er udvalgets opfattelse, at forsøgs- og udviklingsarbejde er en
væsentlig bestanddel af enhver uddannelsesmæssig og pædagogisk
virksomhed. Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og et givent
arbejdsfelt er af stor, gensidig værdi. Omstruktureringen i sektoren
og forsøgs- og udviklingsarbejde i institutionerne medfører
således ændringer i den pædagogiske praksis og bør inddrages og
afspejles i undervisningen. Forsøgs- og udviklingsarbejde bør indgå
som en integreret del af seminariets daglige arbejde, fordi den
tætte sammenhæng mellem udvikling af teori og udvikling af den
pædagogiske praksis netop kan skabes på seminarierne.
Udvalget foreslår, at der i lighed med bevillingspraksis på visse ikke-forskningsbaserede
uddannelsesinstitutioner permanent og
19