giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

Nr. Skolenavn Beliggenhed Skolemadsordning 1 DD Sydvestsjællandsk by Råt og godt* Empiriindsamling Type 3 FF Sydsjællandsk by Strømmen 9.-10. dec. 2008 4.-5. dec. 2008 Folkeskole 4 BB Sønderjysk by Kommunal madservice 25.-26. nov. 2008 5 CC Større dansk ø Hospitalskøkkenet 25.-26. nov. 2008 Privatskole Folkeskole Folkeskole Tabel 1: Oversigt over skoler og skolemadsordninger *Leverandøren gik desværre konkurs i løbet af projektperioden. Eleverne fik således ikke mad i fulde otte uger, og der var ingen madtilbud under skolebesøget. Efter accept om deltagelse fra de fire skoler, blev der udsendt et brev til forældre vedrørende tilladelse til at foretage interviews samt tage billeder på skolen og af eleverne (se besøgsguide, bilag 2). Derudover blev der aftalt med den enkelte skole: Hvilken gruppe informanter (aldersgruppe) der var ønsket fra vores side. Enten 5. eller 6. klasse, mellemtrinnet og 8. eller 9. klasse på udskolingsniveau Hvilke dage samt tidsrum, skolebesøgene skulle falde Udvælgelse af klasselærere til interview, hvilket var afhængig af den af skolen valgte klasse. Skolebesøg og planlægning Alle fire skolebesøg blev gennemført af to forskere På alle skolerne var der udvalgt to klasser til empiriindsamlingen, hvoraf én var på mellemtrin og én var fra udskoling. Der blev i alt foretaget to elev-enkeltinterviews og to elev-fokusgruppe á seks personer, dernæst interviewedes klasselæreren, skolelederen og den madansvarlige. Tidspunkterne for interviews blev aftalt på skolen med de kontaktpersoner, der var udvalgt, således at det kunne passe ind for den enkelte lærer, leder eller ansvarlige og også for eleverne. Der var på forhånd udarbejdet en plan med forslag til interviewtidspunkter, således at der kunne komme et naturligt flow i de planlagte interviews. Planen viste sig dog svær at gennemføre, da særligt klasselærerne havde svært ved at passe det ind i et skema, der i forvejen var fyldt med undervisning, møder m.m. Trods dette blev alle interview gennemført. Eleverne, der deltog i fokusgruppe eller enkeltinterview, blev udvalgt af klasselæreren efter krav om, at der var: En pige fra hver af de to klasser til enkeltinterview En dreng fra hver af de to klasser til enkeltinterview Tre piger og tre drenge i hvert fokusgruppeinterview. 9
Lærerens udpegning kan betyde, at data til en vis grad er ’biased’, idet der kan sikres elever med særlig viden samt lyst og evne til at tale og udtale sig. Fordelen herved er dog, at der kan komme nuancerede udtalelser fra interviewpersonerne, da ordene kke skal trækkes ud af dem. Det viste sig at være et problem at gennemføre fokusgruppeinterviews med den ønskede opdeling i tre piger og tre drenge, et fokusgruppeinterview blev gennemført udelukkende med piger, og der forekom fokusgruppeinterviews, hvor opdelingen var fire piger og kun to drenge. 1.3.1 Det kvalitative forskningsinterviews Der blev som nævnt gennemført både enkeltinterview og fokusgruppeinterviews for at komme i dybden med temaerne og derved skabe styrke i det endelige datamateriale. Målet var at søge efter erkendelsesprocesser, såsom udviklings- og læringsprocesser, hvilket var med til at inddrage den enkeltes subjektivitet (Launsø & Rieper, 2005). I alt blev der foretaget: 16 enkelt interviews af henholdsvis otte piger og otte drenge 16 fokusgruppeinterviews otte lærerinterviews seks interviews af skoleleder eller madansvarlig. Fokusgrupper er en hurtig måde at indsamle detaljerede oplysninger på (Launsø & Rieper, 2005), og da der var begrænset tid (kun to dage på hver skole), var fokusgruppeinterviews et stærkt metodisk valg. Baggrunden for, at hver fokusgruppe skulle bestå af henholdsvis tre piger og tre drenge, var gennem repræsentationen af begge køn at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillinger repræsenteret (Halkier, 2002). Alle deltagende elever i fokusgruppeinterviewene var jævnaldrende fra samme klasse. Det er yderligere et element, der kunne tænkes at undgå underrapportering, da alle elever kender hinanden på forhånd. Det kan understøttes af Launsø og Rieper modsatte udsagn, at gruppeinteraktionen stimulerer til ægte og nuancerede udsagn (Launsø & Rieper, 2005). Der var udsendt breve til skoleledelserne, hvori det fremgik, at den enkelte ville blive sikret anonymitet. Men der blev ikke yderligere på forhånd givet skriftlige informationer til de interviewede parter om indhold, samtykke, frivillig deltagelse, fortrolighed m.m. (Launsø & Rieper, 2005). Det blev først gjort som indledende del af interviewet og indgik altså som en del af interviewguiden. Interviewtypen er semi-struktureret, hvilket betyder, at de enkelte respondenter definerer verden på unikke måder (Merriam, 1998). Interviewguides blev primært udarbejdet på baggrund af de teoretiske områder, der lå som udgangspunkt for evalueringen. Disse var trivsel, læringsmiljø, viden og kompetencer. Områderne blev belyst både generelt og i forhold til skolemaden (se vedlagte interviewguides, bilag 3). For udarbejdelsen af interviewguiden har princippet været at gøre brug af støttende frem for styrende spørgsmålstyper. Det blev gjort for at undgå, at de styrende spørgsmål skulle danne præmisserne for interview og svar. Da det er børn og unge, der interviewes, er spørgsmålene søgt at være delvis styrede, da helt frie spørgsmål kan skabe forståelsesproblemer. Alle interviews blev forsøgt gennemført i løbet af en klassetime, men særligt fokusgruppeinterviews blev ofte af længere varighed. De gennemførte interviews er af en varighed på mellem 25-65 10
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61:
”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63:
”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65:
me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67:
”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69:
der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71:
vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73:
”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75:
”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77:
”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79:
”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81:
Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83:
”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85:
Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87:
4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?