giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

det væltede ud af den, det kan man ikke bruge i undervisning, sådan noget. I undervisningen,
der er vi nødt til at være meget mere sort/hvide”
”Interviewer: Men hvis I havde jeres eget projekt med de her 9. klasser?”
“Ja, så vil jeg sige, så kunne man sagtens gå ind og lave lidt mere sundhedsundervisning
omkring fødevarer, sagtens.” (Inspektør. BB Skole)
Skismaet ligger med andre ord i, at projektet har været et top-down-styret projekt, hvor lærerne ikke har
følt sig medinddraget og spurgt og ej heller har gjort sig overvejelser, om det kunne være en mulighed at
koble undervisning i sundhed og mad i bred forstand til skolemadstilbuddet.
En anden barriere har været det tidsmæssigt pressede forløb, dels i forbindelse med tidsrammen for
ansøgninger og igangsættelse af projekterne, dels fordi lærerne oplever hverdagen tidsmæssigt presset og
ikke umiddelbart ser mulighederne eller ikke synes, at spisepausen skal omklamres af en pædagogisk hånd.
”Interviewer: Kunne man have koblet noget læring om sundhed til madordningen?”
”Ja, men det er jo der, hvor at alle lærere siger hyl, skrig, skal vi nu tage os af noget mere,
fordi at åhhh nej, vi har jo så meget, ikke… Så skulle man gøre det mere sådan, at man sagde,
det … er et projekt, og nu bruger vi tid på det, ikke, det er ikke noget, man bare sådan lige
putter ovenpå – det tror jeg ikke på. … Så skal det være sådan et eller andet, hvor man går
mere ind i det – forbereder sig mere til det osv., altså at børnene simpelthen arbejder med
det.” (Lærer. 8. kl. DD Skole)
”Ja, men der er det jo igen det, at skal man have den faglige del med. Der går meget tid med
det, jeg er ikke sikker på, at overbygningslærerne synes, det ville være en god ide. Det ville
være for stort et arbejde – og det ville tage tiden fra noget andet. Som gerne skulle være det
faglige, så det tror jeg ikke.” (Lærer. 5. kl. DD Skole)
Barriererne i selve projektet har været, at det ikke har været tænkt ind i skolens curriculum og undervisning.
De har også drejet sig om manglende faglige-pædagogiske erfaringer og visioner på området og
endelig det tidspres, lærerne oplever.
Potentialer
Potentialerne kunne blandt andet være at relatere skolemaden, som den foreligger, til faglige problemstillinger,
enten af ernæringsmæssig, forbrugermæssig eller kulturel art.
Den kvindelige lærer på BB Skole foreslår så videre:
”Man kunne jo få lavet nogle energifordelingsprocenter. Hvis man nu fx med den pastasalat
havde lavet den energifordeling og lavede et diagram, så man kunne se, hvor meget fedt og
kulhydrater og proteiner, der er i det her. Så kunne man lige vise det, det ville være meget
nemt og hurtigt at illustrere det for børnene. Så kunne man snakke om det: hvorfor er det lige,
at det er for fedt i dag, eller hvad kunne vi have gjort anderledes med den her mad, for at den
kunne blive sundere… Så det kunne man måske godt indimellem have, sådan noget der
90