giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

der med et nyt sortiment, måske oven i købet et sundere sortiment, er en økonomisk risiko. Eleverne har
forskellige holdninger til, hvor sund skoleboden må være: Nogle synes, det er o.k., at den er meget sund,
andre at den allerede er alt for sund.
Det allervigtigste for eleverne på CC Skole – i både 5. og 8. klasse er, at de selv er med til at bestemme,
hvad de vil spise. Eleverne er altså enige om, at det er vigtig at have flere valgmuligheder og mulighed for
selv at vælge. Eleverne er dog meget realistiske og klar over, at øen, de bor på, nok ikke lige er til ”netmad”.
Men de har så andre forslag til, hvordan eleverne kan få indflydelse på den mad, de skal spise: En foreslår,
at man kan lave noget tagselvbord på skolen nede ved skoleboden, og en anden elev foreslår en salatbuffet.
Samtidig med at eleverne gerne vil have indflydelse på, hvad de spiser, vil de også gerne have mulighed
for at vælge usund mad af og til. Sund mad et par gange om ugen er fint, men de vil også have lov til at
vælge mere usundt andre dage. Og selv om de ved, at cola er bandlyst på sundhedsoplysernes liste, så ville
det være rart at kunne købe en cola om fredagen.
Noget andet, der er vigtigt for eleverne, er, at de kan få varm mad. Den varme mad ville betyde, at de ville
have det bedre, og den skulle fx serveres i en kantine. Men igen er eleverne ret realistiske, det kunne også
bare være skoleboden, der solgte varm mad. Eller det kunne være cafeteriaet, som ligger i hallen lige ved
siden af skolen.
På BB Skole har en af eleverne følgende vision for en skolemadsordning. Den går ud på regelmæssigt – hver
dag – at få varm mad, omtanke, at sidde i en kantine og spise og selv at kunne tage fra en salatbar og også
drikkevarer. Og så skal det selvfølgelig være sundt.
”Det var sådan noget med, *…+, hvor man får noget hver dag. Og det er varmt, og man får
sådan lidt…, man ved, at de har stået og lavet det i køkkenet, og så putter de det over på min
tallerken. Så er det sådan, at alle sidder i en kantine. Det er selvfølgelig sundt og sådan noget.
Så kunne der være en salatbar ved siden af. Men fik et eller andet deroppe, og så kunne man
gå hen og tage fra en salatbar. Og nogle drikkevarer, nogle gode nogle: smoothies eller sådan
noget. Og så sad man dernede i kantinen og spiste sammen.” (Pige. 8. kl. BB Skole)
En af lærerne på skolen gør sig følgende overvejelser om samfundets og skolens ansvar:
”Et sundt måltid om dagen. At vi kan sikre, at alle danskere får mulighed for at få en viden
omkring det her. Det, mener jeg, er en af velfærdssamfundets fornemmeste opgaver. Jeg
forstår simpelthen ikke, at det ikke er ved lov og magt, at vi skal tilbyde et gratis måltid mad
til alle vore børn.” (Lærer, BB Skole)
Den mandlige lærer mener at gratis skolemad, burde være del af samfundets ansvar, og kombineres med
viden om sundhed og mad. Det kan så synes underligt, at dette projekt ikke i højere grad blev brugt i
undervisningen. Men der er til gengæld nogle visioner om, hvad skolen kunne gøre.
Læreren betoner desuden betydningen af at involvere eleverne gennem medbestemmelse og medansvar
og ved rent konkret at involvere eleverne i tilberedning af skolemaden:
67