giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

”Jeg synes i hvert fald, der er alt for lidt. Jeg bliver ikke mæt hver gang, man spiser det. Lige
en bolle, det var ikke så meget, man kan sagtens gå ned og købe en hel masse slik bagefter.”
(Dreng. 8. kl. Fokus1. BB Skole)
”Ja, der er måske heller ikke nok i portionerne af… at vi er lidt store mennesker nu, og hvad
hedder det… vi skal være her lidt længere tid end de små skal…” (Elev. 8. kl. Fokus. CC Skole)
Den manglende mæthed resulterede i, at skolemaden blev suppleret med en madpakke hjemmefra, og at
eleverne fik rugbrød eller lignende med som supplement til skolemaden for at kunne klare en hel dag i
skolen.
”Nogle gange så bliver man ikke helt mæt. Men andre gange hvis man godt kan lide det jo,
hvis det er noget, der smager godt, ikke. Så spiser man jo og så bliver man vel mæt. Men
nogen gange så tager man også lige en ekstra madpakke med, fordi man ved man ikke lige
bliver helt mæt.” (Pige. 5. kl. Fokus. FF Skole)
”Interviewer: Havde du madpakke med hjemmefra oveni?
Ja, jeg fik et rugbrød med, så… … fordi der var lidt af hvert.” (Dreng. 5. kl. DD Skole)
Også lærerne vurderer, at der ikke er nok mad.
”Portionerne er så små, ikke… sådan så drengene de… de fandt… altså, de første par dage,
der troede eleverne jo bare, at de kunne nøjes med at spise det her mad, ikke… og de var SÅ
sultne… ikke… så fandt de ud af, at de stadig skulle have mad med…” (Lærer. 8. kl. CC Skole)
”Vi har også opfordret til, alle børn faktisk, at de har haft noget med at spise til kl. 10. Og det
har også i det her tilfælde været nødvendigt, fordi de portioner mad, der har været kommet
har ikke været så store – det har ikke været nok til at mætte dem.” (Koordinator. DD Skole)
”Altså, de pakker, det var ikke… altså det var voksenmad, som man kunne få i en eller anden
kantine eller noget hurtig mad. Men til 9.-klasses-elever fx, så var det ikke nok.” (Lærer. 5. kl.
DD Skole)
Et gennemgående fællestræk i alle fire cases er, at særligt udskolingseleverne ikke blev mætte af skolemaden.
Der var for lidt mad til de store. Det var forskelligt, hvorvidt måltiderne var beregnet efter alder, på BB
Skole var de ikke, hvor måltiderne på FF Skole var blevet lavet på baggrund af ernæringsberegninger for de
forskellige aldersgrupper. Trods dette, gav eleverne alligevel udtryk for at de ikke blev mætte. Det kunne
hænge sammen med, at eleverne ikke spiste tilstrækkeligt, når de ikke kunne lide maden, og for meget, når
de godt kunne (på ”de gode maddage” løb de tør for mad). Under alle omstændigheder kan den manglende
mæthed betyde, at eleverne ikke får tilstrækkelig med næringsstoffer til fysisk og mentalt at klare skoledagen.
Dermed vil skolemaden sandsynligvis ikke medvirke til at forbedre elevernes læring. Skal skolemåltidet
suppleres med en madpakke, forsvinder argumenterne for at indføre skolemad som et fast element i
den danske folkeskole. Blandt andet det økonomiske incitament, hvis forældre alligevel skal betale
madpakke og det sundhedsmæssige, hvis eleverne ikke får tilstrækkelig næring.
81