giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

vigtigt, at man tager dem med, og så er det vigtigt at få en ordning som er praktisk, virkelig praktisk! Og håndterbar. Og så få sig en ordentlig leverandør.” (Lærer. 9. kl. FF Skole) Eleverne sætter i sine overvejelser over, hvordan en god skolemadsordning skal være, fokus på madens kvalitet: Maden skal smage godt, den skal mætte, der skal være variation og maden skal være sund. Men de sætter også fokus på, at de selv skal kunne vælge, hvad de vil spise, og en eller anden form for kantine/ cafeteriaordning, hvor de kan få varm mad serveret på en tallerken eller selv tage maden (fx salatbar), er ønskedrømmen, om end den ikke vurderes at være realistisk. Lærerne, skoleinspektøren og andre voksne på skolen vægter, at maden skal være sund/ernæringsrigtig, at skolemadsordningen skal være praktisk og håndterbarhed. Også de voksne vægter betydningen af, at eleverne har medbestemmelse og ansvar for madordningen, og FF Skole vægter også forældrenes engagement i madordningen. 2.2.6 Sammenfatning: Skolemadsordningers kobling til undervisning og læring Til trods for at skolerne, som deltog i forsøgsordningen, skulle ”gennemføre ledsagende aktiviteter i relation til mad og sundhed”, har skolemadsordningen ikke på nogen af skolerne været direkte koblet til planlagte aktiviteter i skolens undervisning. Generelt understreger elever og lærere, at undervisning om mad og sundhed har fundet sted i fagene hjemkundskab og natur og teknik, samt i uformelle læringssituationer, hvor lærerne snakker med eleverne, om det de spiser. Sammenfattende kan der peges på, at de store elever har lært at lave mad, om kostberegninger, madkultur, mad og sundhed, måltidsfordeling og variation, og de små elever om fedt, ernæring, mængder, sammensætning og sunde kontra usunde madvarer. Et sundt frokostvalg er ifølge 8.-klasses-eleverne salat, frugt og grønt, pasta og sandwich, og ifølge 5.-klasses-eleverne pasta, salat, brød, fisk, alle former for grøntsager og frugt. Af elevudsagnene fremgår det, at viden om sund mad og det at kunne lave mad er vigtigt for at kunne leve sundt og undgå sygdom og fedme, samt for at kunne klare sig selv. På tværs af skolerne kan der peges på, at eleverne generelt ikke ser skolemaden i den struktur, madordningerne har været organiseret i, som noget der har med læring at gøre. Men både elev- og lærerudsagn peger på, at eleverne faktisk har lært noget, herunder især at smage nyt, at diskutere mad, om sammensætning af mad, at spise sundt, at kunne se forskel på sund og usund mad at diskutere varedeklarationer på skolemaden og at vurdere en madordnings kvalitet. Eleverne sætter i deres overvejelser over, hvordan en god skolemadsordning skal være, fokus på madens kvalitet: Maden skal smage godt, mætte og være sund, og der skal være variation. Men eleverne sætter også fokus på, at de selv skal kunne vælge, hvad de vil spise, og en eller anden form for kantine/cafeteriaordning er ønskedrømmen. Lærerne, skoleinspektører og andre voksne på skolen vægter, at maden skal være sund/ernæringsrigtig, og at skolemadsordningen skal være praktisk og håndterbarhed. Også lærerne vægter betydningen af, at eleverne har medbestemmelse og ansvar for madordningen. 69
2.3 Madordningen – sundheden, maden og præferencerne Dette afsnit omhandler primært elevernes præferencer for og oplevelser af en række områder vedrørende skolemaden: Sundhed Kvalitet Smag Udseende Mæthed Præferencer – før versus nu. Alle seks områder har overlap til hinanden, hvilket kan virke naturligt, eftersom de handler om det samme, nemlig maden. Præferencer for mad er subjektive, og afdækning af foretrukne fødevarer blandt børn og unge er et komplekst område. I afdækningen af præferencer ses det relevant at fremhæve, at der blandt eleverne var generel enighed om, at det at have en skolemadsordning var en god ide. Princippet bag betragtes som godt, konceptet fungerer godt, og der var ikke som sådan kritik af de forskellige modeller af skolemadsordninger. De opleves som værende gode. De forskellige aspekter vedrørende skolemaden belyses ud fra Jette Benns overvejelsesmodel over kosten og måltiderne (jvf. afsnit 1.3). 2.3.1 Elevernes præferencer for og oplevelser af sundhed i skolemaden Skolemaden blev præsenteret for eleverne som værende sund mad. Der er delte meninger blandt eleverne om, hvad sund mad er og hvornår noget er sundt, men smag spiller en stor rolle i opfattelsen sundt/usundt. Dette ses blandt andet i en samtale mellem en gruppe 9.-klasses-elever på FF Skole, hvor eleverne netop taler om sundhed og smag. ”Pige: ja, jeg synes helt klart, der skal være mere fokus på, hvad der er sundt. Dreng: men det skal stadig smage godt Pige: ja ja, men det kan det også Dreng: ja, det kan godt smage godt” (9. kl. Fokus. FF Skole) ”… jeg vil nu sige, at øh… selvfølgelig skal det være sundt, ikke, men jeg vil stadig sætte smagen i første række ved sådan noget skolemad.” (Dreng. 9. kl. Fokus. FF Skole) Helhedsindtrykket af den enkelte ret er, at den skal være sund og smage godt. Der er klare koblinger mellem smag og sundhed, mens der er meget delte meninger om, hvorvidt maden er sund. Der gives udtryk for ”at det er godt, at det er meget sundt.” (5. kl. elev. CC Skole), og at når maden er sund, ”så har jeg det godt med at spise det.” (Pige. Fokus, 5. kl. BB Skole). Flere er altså tilfredse med det sunde tema i skolefrokosten: 70
Page 1 and 2:
GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4:
Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6:
Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8:
1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10:
I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12:
Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14:
den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16:
en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17:
Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83: ”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89: ”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91: vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93: illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95: Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97: 4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99: Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101: At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103: det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105: Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107: spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109: 5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111: maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113: 5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115: De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117: Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119: Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?