giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Som det er nu, har der ikke været noget at involvere eleverne i. Maden bliver leveret færdig og ud over at
eleverne henter maden og bærer den ind i klassen, er der ikke meget, de kan gøre. Men viljen til at involvere
eleverne mere er der helt klart fra lærernes side:
”Ja… ja, det synes jeg… jeg synes det mad, de skal spise… altså det er jo spørgsmålet om, om
du spørger dem, om det er noget undervisningsmæssigt… der skal de jo også have noget
medbestemmelse om nogen ting… men med hensyn til kosten, helt bestemt synes jeg da, at
de skal have lov og have indflydelse på det, de kommer til at skulle betale for… hvis det
fortsætter … nu er det så en gratisordning det her… men alligevel…”(Lærer. 5. klasse. CC
Skole)
Læreren giver udtryk for, at de både gerne vil involvere eleverne i madordningen og rent undervisningsmæssigt.
Men det kræver, at de selv er involveret i og med i planlægningen af skolemadsordningen.
En anden barriere i forbindelse med skolemadsordningen er det korte tidsforløb. Selv om eleverne på alle
skolerne enten havde været involveret i valg af madordning eller den mad, de gerne ville have i forbindelse
med ordningen, så følte eleverne på alle fire skoler, at deres indflydelse på den mad, de havde fået, havde
været meget lille. Og især eleverne i 8. klasse ville gerne have haft mere at skulle have sagt. En forklaring
på, at eleverne ikke føler, at de har haft nogen reel indflydelse på den mad, de fik at spise, kan skyldes
forløbet med madpakker kun strakte sig over seks til otte uger. Det korte forløb skaber begrænsninger i
forhold til både at nå at implementere madordningen i skolen, at evaluere ordningen og efterfølgende at
indføre ønskede ændringer.
4.4 Er der sammenhæng mellem ernæring og læring?
Det lå implicit i EVIUS projektets formål, at der ønskedes en dokumentation af, at det at få et måltid sund
skolemad skulle give eleverne bedre muligheder for at lære generelt, dvs. at ’næring skulle give bedre
læring’, samt at de gennem disse eksemplariske frokostmåltider lærte, hvad en sund frokost var, at maden
havde en umiddelbar sundhedsmæssig transferværdi. Målinger af, om sund næring giver bedre læring, er
behandlet i reviewet ”Skolemadens effekt på læring og undervisningsparathed” (2009). I reviewet konkluderes
det, at der ikke foreligger evidens for at indtag af skolefrokost i sig selv har en effekt på læring. Der er
indikatorer for, at der kan forekomme kognitive forstyrrelser ved dårlige/usunde kostvaner, men disse kostvaner
kan ikke udelukkende relateres til frokosten. Derimod peges der i flere undersøgelser på, at morgenmaden
har en positiv indflydelse på skoleelevers kognitive kapacitet.
Om det kan påvises, at eleverne lærte bedre i forbindelse med at få sund skolemad, har vi ikke i dette delprojekt
kunnet afdække, idet det ikke er muligt at måle på det, som interventionsprojektet har været tilrettelagt,
og generelt svært at give svar på, især da frokostmåltidet er et af mange måltider i løbet af en dag.
Formålet med delprojektet er at undersøge, om skolemadsordningen har haft en betydning for elevernes
trivsel og læringsmiljø og for deres læring, og i forlængelse heraf vil vi i dette afsnit diskutere skolemadsordningens
betydning for elevernes muligheder for at udvikle viden og kompetence.
97