giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

diabetes, overvægt og andre livsstilsrelaterede sygdomme ønskes forebygget, og bl.a. Fødevareministeriet fokuserer på skolemad i de danske folkeskoler, som en af måderne til at imødegå disse sygdomme. Tiltagene sker både gennem vejledninger og værktøjer til fremme af mad- og bevægelsespolitikker, materialer til skoleledelse og køkkenpersonale og forskellige anbefalinger til sund skolemad (www.altomkost.dk). 1.2 Undersøgelsens formål og indhold Fødevareministeriet ønskede i 2008 at gå videre med skolemadstilbud, idet de udbød en mulighed for skoler, der ikke tidligere havde haft et skolemadstilbud, for at søge midler til et gratis 20 ugers projekt. 38 skoler ansøgte, heraf satte 36 skoler et madprojekt i værk. Skolerne skulle dels koble madtilbuddet til undervisning, dels være villige til evaluering af projektet. Formålet med denne rapport er at formidle resultaterne fra delprojekt 3 i EVIUS projektet. I delprojekt 3 undersøgte forskerne fra DPU skolemadens betydning for børn og unges læring, trivsel, læringsmiljø. Derudover undersøgtes, hvilke holdninger og præferencer elever på forskellige alderstrin samt lærere har til mad og sundhed samt til forskellige skolemadsordninger. Der blev i alt udvalgt fire skoler fordelt geografisk, udvælgelsen blev begrænset af, hvilke skoler der stadig havde madprojekterne i gang i efteråret 2008. Undersøgelsen er planlagt og gennemført ud fra de temaer, der blev identificeret under de indledende skolebesøg: trivsel, læringsmiljø, viden og kompetencer. Indledningsvis beskrives projektets metodiske tilgang og teoretiske afsæt. Det teoretiske afsæt retter sig mod mad, måltider, præferencer, trivsel, læringsmiljø, deltagelse, læring og kompetencer Der er efter hvert besøg udarbejdet caserapporter fra de fire skoler ud fra de indhentede data, og i transskriberede interviews i rapportens andet afsnit belyses konteksten for skolemadsordningen. Herunder: En politisk kontekst, vedrørende de udvalgte skolers og kommuners sundhedspolitikker og grad af sundhedsfremmende tiltag i relation til særlig kost og måltider En institutionel kontekst, hvorunder skolernes vilkår og forudsætninger for at have gennemført skolemadsperioden anskues. En anskuelse, der tager udgangspunkt i skolens curriculum vedrørende skolemadsordningen, de fysiske rammer, der skaber grundlaget for gennemførelse, elevernes rum for frihed og medbestemmelse m.m. Et perspektiv omhandlende skolemadsordninger generelt, organiseringen og udførelsen heraf på de enkelte skoler for at kunne anskue de fordele og ulemper, der ligger i de forskellige praktiske tilgange fra den ene skole til den anden. Tredje afsnit drejer sig om, hvorvidt der i forbindelse med den gratis skolemadsperiode er forekommet en bedre trivsel blandt eleverne, en forbedring af elevernes læringsmiljø, samt om der er foregået en udvikling af elevernes viden og kompetencer omkring mad, sundhed og måltider, som følge af den gratis skolemadsordning. Derudover belyses skolernes madordninger ud fra sundhed og måltider, i denne forbindelse hovedsageligt i forhold til elevernes præferencer i forbindelse med aspekter som smag, kvalitet og sundhed. 7
I rapportens fjerde afsnit diskuteres forskellige aspekter vedrørende skolemad, herunder: hvorvidt elevernes kost er et problem for de enkelte skoler hvilke potentialer og barrierer der forekommer ved indførelsen af skolemadsordningerne på de forskellige skoler, herunder hvis skolerne ønsker at inddrage elementer af madordningen i skolens undervisning. elevernes og lærernes deltagelse i skolemadsordningerne, herunder ønsker, behov og udbytte sammenhængen mellem ernæring og læring med fokus på skolemadordningens betydning for udvikling af elevernes viden og kompetencer elevernes begreber om mad og sundhed og deres præferencer når det gælder skolemadsordninger I det afsluttende afsnit fem foreligger en afsluttende diskussion, som peger på en række dilemmaer i forsøget med skolemadsordningen, konklusioner på undersøgelsen samt fremtidige anbefalinger for skolemadsordninger, udarbejdet ud fra såvel læreres, lederes som elevers synspunkt. 1.3 Metode Som udgangspunkt er den metodiske tilgang for denne rapport en summativ evaluering, hvor evalueringens mål er at søge at forklare effekter og resultater af indsatsen vedrørende gratis skolemad. Til vurdering af skolemadsprojektet vedrørende trivsel, læringsmiljø samt viden og kompetencer er anvendt følgende metoder: Interviews, madbedømmelsesskemaer, billeder samt observation. De anvendte metoder omfatter enkeltinterview og fokusgruppeinterviews af elever, observationer i klasserne og på skolen med fokus på spisepausen og tiden før og efter denne samt elevernes smagsbedømmelser. Desuden interviewedes ledelsen og den ansvarlige for madordningen samt de udvalgte klassers klasselærere. Udvælgelse af og kontakt til skoler 38 skoler havde ansøgt om at deltage i den gratis skolemadsordning, som var genstandsfeltet for undersøgelsen. I den forbindelse havde skolerne indvilget i at tage del i en eventuel evalueringsproces af den gratis skolemad, ordningen m.m. Ud af de 38 skoler blev fire skoler tilfældigt udvalgt rundt i landet. Efter rundsendelse af mails til de fire skoler, valgte en at sige nej til deltagelse, hvorfor en ny måtte findes og kontaktes. En oversigt over de fire deltagende skolers karakteristika fremgår af tabel 1. Tabellen viser koderne for de fire skoler, deres beliggenhed og hvilken leverandørtype, skolen har valgt. Det fremgår ligeledes af tabellen, at der var tale om tre folkeskoler og en privatskole. Endelig ses det at empiriindsamlingen foregik i slutningen af 2008. 8
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59:
ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61:
”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63:
”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65:
me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67:
”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69:
der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71:
vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73:
”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75:
”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77:
”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79:
”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81:
Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83:
”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85:
Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87:
4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?