giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

I denne rapport indgår fire skoler, der hver for sig har reageret på dette problem. I de tre cases (se afsnit
2.4) er det skoleledelsen, der har hovedansvaret for ansøgningen om den gratis skolemadsperiode, i den
fjerde case, den private FF Skole, var det bestyrelsen (lærere og forældre), der tog initiativ sammen, idet
der ikke er en egentlig ledelse. På CC Skole har forældrebestyrelsen ligeledes været meget involveret, også
med en mening om, at det basalt set er forældrene, der har ansvaret for maden, men at man gerne ville
med i dette forsøgsprojekt. Inspektøren på DD skole er også af den mening, idet han udtaler, ”mad og
sundhed og sådan noget, at det er en blanding – det er også forældrenes ansvar, og jeg synes også, at vi
skal passe på ikke at tage alt ansvaret, de må på banen også.” Det synspunkt støtter den madansvarlige,
der synes bedst om et frivillighedsprincip, også fordi nogle børn helst vil have madpakke.
På FF Skole har lærerne også den mening, at det har været en styrke at have forældrene med i beslutningen
om skolemad. Det ligger så også i tråd med, at det er en privat skole, hvor ledelsen udgøres af såvel lærere
som forældrevalgte.
Initiativerne blev iværksat, da skolemaden blev oplevet som problematisk, som nævnt ovenfor og som
beskrevet af inspektøren fra BB Skole, der udtalte:
”Jeg har som udgangspunkt, at børn skal have mad med i skole, fordi forklaringen kan være,
at man bliver utilpas. Man kan ikke holde sig koncentreret, og man får konflikter med sine
kammerater på skolen, hvis man ikke har mad med. Og det er typisk det spørgsmål, de får her
(på kontoret), hvis de kommer et sted fra, hvor de har haft nogle problemer, ’Har du fået
noget at spise i dag?’ Og det viser sig, at rigtig mange af de elever, der kommer ind til mig, de
har ikke fået noget at spise.” (Inspektør. BB Skole)
Inspektøren lægger hermed en manglende kost ind som en mulig årsag til urolige elever, der opfører sig
problematisk. Men det er ikke omkostningsfrit. Ledelsen oplever en lang række praktiske problemer forbundet
med leverancer, madtilbud og portionsstørrelser. Der er et andet problemfelt om organisering og
involvering,
Madtilbuddet:
Først og fremmest har de tre kommunale skoler oplevet et meget stort spild i forbindelse med madtilbuddet.
FF Skole, der fik maden som kold eller varm i bakker, som eleverne selv tog fra, havde efter justeringer
af menuerne mindre madspild, selv om det heller ikke blev undgået her. Men på de øvrige tre skoler var der
problemer med stort madspild, hvor en stor del elever fravalgte maden, hvis de ikke syntes om den.
”Jeg var derfor temmelig chokeret, da vi startede på den her ordning, og vi faktisk fandt ud af,
at der skulle smides rigtig meget mad væk hver dag. Og at børnene faktisk ikke brød sig om
meget af det, og at man måske slet ikke havde gjort sig nogen tanker om, hvad er det
egentlig vores opgave går ud på?’ (Inspektør. BB Skole)
Og videre: ”… det hænger nok sammen med, at der ikke er nogen valgmuligheder.”
Her er inspektøren opmærksom på, at elevernes præferencer må medtænkes og inddrages i leverandørernes
overvejelser. Generelt var der en utilfredshed, både fra ledelse, madansvarlige, lærere og elever, med
det gratis tilbud, de fik.
86