giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

”Altså, jeg har lært noget om, at noget af det er sundt, men det smager faktisk rigtigt. Hvor mange vitaminer der er i og alt muligt. Alt muligt om det mad vi har fået, det har vi sådan lært om, at det er sundt og det smager faktisk rigtigt, rigtigt godt. Det er meget godt, at de har prøvet at give os det.” (Pige. 5. kl. BB Skole) ”For det meste er det sundt, jeg synes ikke, der er noget, der har været usundt.” (Pige. 8. kl. CC Skole) ”Ja. [dvs. den har været sund] Der var meget kylling på, det var ikke bare almindelig skinke, der lå på pizzaen og sådan noget, og så var der rigtig mange grøntsager indblandet i det hele.” (Dreng. 5. kl., DD Skole) I temaet omkring sundhed forekommer omtalen af skolemaden særligt at omhandle sundhed på fødevare og måltidsniveau. Nogle elever mener ikke, at skolemaden overhovedet er sund. En 9.-klasses-pige på FF Skole omtaler skolemaden som værende alt for kedelig og slet ikke sund nok. Det usunde slår derudover igennem i elevernes udsagn om madens sundhedsmæssige kvalitet. ”Dreng1: Jeg tror ikke, det var specielt sundt i forhold til, hvad vi ellers havde med. Dreng2: Nej. Dreng1: Det virkede i hvert fald ikke sådan. Fordi der var sådan noget hvidt øhm… Der var også sådan noget franskbrød, og så var der salat og alt muligt indeni.” (8. kl. Fokus2. DD Skole) ”Og det er jo ikke sundt overhovedet, der var jo en halv bøtte remoulade ned i det, tæller sådan noget. Men det smagte faktisk fint nok, men der er bare et eller andet ulækkert over det.” (Dreng. 8. kl. BB Skole) ”Jeg synes, det er ernæringsmæssigt for dårligt… Der har været for meget hvidt brød… og for meget sådan halvfabr… hvad hedder sådan noget… halvfabrikeret – sådan noget tilberedt… lidt sådan skinketern, der er fra pakker og du ved – det er sådan ligesom… det bærer lidt indtryk af, at det skal være – det skal fremstilles hurtigst muligt, og at det skal kunne holde sig på køl et døgns tid, før det skal deles ud.” (Lærer. 5. kl. CC Skole) ”Mange i kor: Nej [dvs. den har ikke været sund]. Pige 1: Altså, pizzaerne er ikke sunde og kyllingerne… Pige 2: Jo – ved du hvorfor, jeg tror, de gav pizzaer? Fordi man skal spise sundt, men det er også okay nogen gange også at spise noget usundt. Det er bare et gæt. *…+ Det nye for mig, det var, at de blandede olie sammen med grøntsager. Hvis jeg gør det derhjemme, så har jeg stuearrest, for det er usundt!” (5. kl. Fokus1. DD Skole) ”Altså, jeg synes heller ikke, jeg har kunnet mærke nogen forskel, fra da jeg fik madpakke til jeg fik det her, jeg synes ikke engang, det vi får, er særlig sundt.” (Pige. 5. kl. Fokus. FF Skole) Derudover bevæger meninger om den usunde mad sig også på et mere ernæringsmæssigt/fysisk plan, som retter sig mod niveau 1 i modellen for kost- og madniveauer, som omhandler ernæring og næringsstoffer. 71
”[J]eg tror, der var meget fedt i noget af maden, men jeg ved ikke helt, hvor meget der var i sådan. Men der er i hvert fald nogen fra min klasse, der har sagt, at man fik mange bumser af det og sådan noget.” (Dreng 8. kl. DD Skole) At maden går for at være sund og samtidig smager dårligt er ikke med til at fremme elevernes oplevelse af, at god smag og sundhed er forenelige, og noget af den samme risiko kan ses med hensyn til kvaliteten af maden og mulighederne for at tilberede og servere velsmagende sund mad til mange. Eleverne giver udtryk for, at skolemaden ikke lever op til de lovede standarder om sund mad. Intentionen om det sunde skolemadsprojekt synes ikke at være slået konkret igennem, hvorfor eleverne giver udtryk for at føle sig snydt. ”Det var ikke sund mad, som de havde lovet, det skulle være.” (Dreng. 8. kl. fokus1. DD Skole) ”Det skal være sundere. Og der var også sådan noget med sammensætning… hvor man ligger… det skal man også tænke over. Bare prøve altså. Det er jo for at gøre os sundere, at de gør det. Altså, hvis det nu ikke er sundt, så er det lige meget.” (Pige. 8. kl. fokus1. BB Skole) ”Jeg tror, det er fint nok, for det er jo vigtigt… altså det er jo fordi, det er sundt, og det er jo vigtigt, at vi alle sammen er sunde fra starten af, og det kan jo også… når vi bliver voksne og vi lever længere og sådan noget. Vi kan længere arbejde. Det kommer nok til at hjælpe, hvis det var lidt sundere, det er nok det, der er pointen i det, at det skal være sundere.” (Pige. 8. kl. Fokus1. BB Skole) I diskussionen omkring sundt og usundt er der ikke de store forskelle at spore imellem de fire skoler. En problematik er, at eleverne i flere tilfælde gennem skolemaden præsenteres for måltider, der er behandlet eller sammensat på måder, der er i modstrid med, hvad der er ”tilladt hjemme” og således hvad eleverne lærer hjemmefra. En anden problematik er, at nogle elever oplever fysisk negative reaktioner såsom at slå ud og få bumser, hvilket kunne tyde på, at maden er for fedtholdig og en uhensigtsmæssig erstatning for madpakken. Eleverne erfarer og lærer umiddelbart noget om mad, da de lærer at se både fordele og ulemper, konsekvenser og kan tænke fremtidige fordele ved at spise sund mad. Der kommer ingen umiddelbare præferencer for usund mad til udtryk blandt eleverne. Derimod synes det at blive præsenteret for sunde retter og at spise sundt vigtigt og godt at prøve. Når det handler om præferencer for sundhed (sundt som usundt), opstår der ofte kobling til kvalitet og smag. 2.3.2 Elevernes præferencer for og oplevelser af kvalitet Eleverne er kvalitetsbevidste, og kvaliteten kobles til smagen (eller omvendt). Derudover registrerer eleverne aspekter ved skolemaden såsom tilberedning, konsistens og opbevaring af maden. Også disse parametre har indflydelse på elevernes oplevelse af skolemadens kvalitet. ”Ja, men det er tit om mandagen, vi får det, og så fordi det er lavet om fredagen, så det helt frosset. Det når ikke at tø ordentligt op.” (Elev. 5. kl. CC Skole) 72
Page 1 and 2:
GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4:
Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6:
Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8:
1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10:
I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12:
Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14:
den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16:
en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17:
Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21:
skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83: ”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89: ”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91: vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93: illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95: Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97: 4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99: Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101: At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103: det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105: Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107: spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109: 5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111: maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113: 5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115: De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117: Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119: Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121: Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?