giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Dreng: det kunne også være rart med det, vi får, bare med salat og kød og fisk.” (9. kl.
Fokus1. FF Skole)
Den mad, eleverne fik før, var primært madpakker, forskellige køb i skoleboden eller for de ældre elevers
vedkommende uden for skolens område. Står valget mellem skolemaden og madpakken, vinder madpakken
ofte.
”Interviewer: Ville du så gerne have skolemad stadig… når man selv skulle betale?
Nej, jeg ville nok have min mors madpakke.
Interviewer: Den er bedre?
Ja, det synes jeg, jeg får altid leverpostej med agurk. Det kan jeg godt lide, og hamburgerryg
og …, nogen gange får jeg også pastasalat, når man får pastasalat om aftenen, eller pasta
med kødsovs og sådan noget.” (Pige. 5. kl. DD Skole)
Nogle elever finder skolemaden varieret og spændende. Der er gode enkeltretter og gode fødevarer, der
fremhæves som positive. Der er stor variation i elevernes favoritter, hvorfor præferencer er svære at afdække,
hvilket yderligere øger udfordringen med at lave mad til mange inden for denne målgruppe. Hvor
eleverne foretrækker usunde retter, gives der ofte udtryk for at sundt gerne må følge med, såsom
gulerødder og ærter til pizza eller salat til flødekartofler.
Manglende variation i skolemaden nævnes oftere end god variation, hvorfor madpakker bliver foretrukket
frem for skolemad. Et aspekt, der kunne gøre skolemaden mere attraktiv end madpakken, kunne være
valgmuligheder. Dog gik den eneste skolemadsleverandør med en model, hvor der blev serveret 2-3
muligheder konkurs, hvilket kan tyde på, at denne model ikke er økonomisk rentabel, i hvert fald med den
økonomiske præmis, der lå i projektet.
2.3.6 Skolemaden og mæthed
At opnå mæthed gennem skolemaden har været et gennemgående problem på alle skoler og derfor også
for mange elever. De, der blev mætte, var elever, der muligvis ikke spiste en tilstrækkelig frokost før skolemadsordningen
blev indført, det var især de yngre elever og måske særligt pigerne, der blev mere mætte
end før. (Pige 8. kl. enkelt. CC Skole). Portionsstørrelserne indgår som et vigtigt element i en dialog om et
rigtig godt skolemåltid (8. kl. DD Skole). Eleverne nævner sundt, store portioner, drikke og god smag som
vigtige elementer i et skolemåltid. Måltidet skal altså også mætte, for når det kommer til skolemaden, så er
”der er jo det der med de lidt små portioner.” (Dreng. 6.kl. enkelt. FF Skole)
”Dreng 1: Der var også nogen, de var for lidt…
Dreng 2: Jeg blev ikke mæt…” (5. kl. Fokus1. DD Skole)
”Men det var sådan lidt forskelligt af, hvad man fik, synes jeg, men jeg synes faktisk det var
okay, sådan… Jeg blev i hvert fald mæt af det, men der var mange, der sagde, de ikke blev
mætte.” (Pige. 8. kl. DD Skole)
80