giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

De enestående muligheder, skolen sidder inde med, er konstant på dagsordenen. Det giver skolernes ledelse
og ansatte sved på panden, fordi det virker, som om de skal varetage alting. Både det, der er skolens
primære formål: at ”give eleverne kundskaber og færdigheder, forståelser for*…+og udvikle arbejdsmetoder
og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst,*…+samt forberede eleverne til deltagelse, medansvar
(Bek, 2009). Alle de nævnte aspekter fra folkeskolens formål kan skolemaden også bidrage til, hvis det
tænkes ind.
Uanset hvad indgår skolemad – medbragt hjemmefra – købt eller tilbudt gratis i skoledagen. Skolemadprojekterne
har vist, at måltidet i skolen som måltidssamvær har en stor betydning for elevernes trivsel, samt
har ledt til en øget bevidsthed hos eleverne om spisepausens betydning. Madtilbuddet har ikke været optimalt
i alle tilfælde, hverken kulinarisk eller ernæringsmæssigt. Endelig har skolemaden ikke været koblet til
undervisning og mere pædagogiske og dannelsesmæssige refleksioner. Det betyder ikke, at eleverne ikke
har lært noget gennem projekterne: Læringspotentialet kan kort sagt på baggrund af analysen siges at ligge
i, at eleverne har forholdt sig til skolemadordninger, at de har fået erfaringer med en andet frokostmad end
den egne madpakke eller tilbud fra skoleboden, samt haft mulighed for at få andre oplevelser af det sociale
fællesskab rundt spisningen i frokostpausen. Skolemadsprojekterne har dog været for tidsmæssigt pressede
til at få en mere omfattende læringseffekt, og hvis målet er, at eleverne skal udvikle viden og færdigheder
knyttet til mad og sundhed så er undervisning, fx i hjemkundskab, et mere effektivt middel til organisering
af læreprocesser, end skolemadsordninger.
113