giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

Resultater af undersøgelsen af skolemadsordningerne Formålet med undersøgelsen var at undersøge om skolemadsordningen har haft en betydning for elevernes trivsel og læringsmiljø og for deres læring. Analysen gennemføres som en kryds-case analyse, hvor resultater fra de fire casestudier inddrages og diskuteres med henblik på at belyse fælles træk samt forskelle i de fire skolers oplevelser af skolemadsordningernes betydning for elevernes læring. Undervejs diskuteres de kontekstuelle forholds indvirken – skolernes sundhedspolitikker og skolemadsordningernes indhold og organisering – på skolemadsordningernes betydning for elevernes læring. Resultaterne fra denne delanalyse sættes i kapitel 4 i relation til resultater og viden fra foreliggende undersøgelser (herunder fra det review, som er gennemført i projekt EVIUS) om skolemad, undervisning og læring. 2.1 Skolemadsordningens betydning for elevernes trivsel og læringsmiljø I dette afsnit sættes der fokus på den betydning, som skolemadsordningen har haft i forhold til elevernes trivsel og læringsmiljøet. Beskrivelsen er tredelt og inddelt i: Det fysiske læringsmiljø: Sted, indretning og tid til at spise Det psykiske læringsmiljø: Indflydelse/medbestemmelse og koncentration Det sociale læringsmiljø: Trivsel generelt, regler, og stemning. 2.1.1 Det fysiske læringsmiljø: Sted, indretning og tid til at spise Sted og indretning På alle fire skoler spiser eleverne i klasseværelset, det har de altid gjort, og ifølge eleverne er det r rart og hyggeligt at spise i klassen: ”Jamen jeg synes faktisk, det er rigtig godt, det der med, at vi kan spise i klassen… jeg synes, det er rigtig hyggeligt, at vi kan sidde og snakke og sådan noget, og man er sammen med sine klassekammerater – uden at der er alt for mange mennesker… og sådan… det larmer og sådan noget…” (Elev. 8. kl. CC Skole) Og som både ovenstående udsagn fra CC Skole og nedenstående udsagn fra FF Skole viser, så foretrækker eleverne at spise i klassen sammen med klassekammeraterne frem for at spise sammen med alle skolens elever, det ville medføre alt for meget larm og uro: ”Jeg synes også at… at det er hyggeligt at sidde inde i klassen. Jeg tror det ville være for meget larm, hvis man sad hele skolen sammen.” (Pige. 6. kl. FF Skole) En elev fra 9. klasse på BB Skole er samtidig glad for, at alle nu spiser samme mad: 37
”Det er meget hyggeligt, at vi sidder sammen og sådan alle sammen spiser det samme mad og sådan. Sådan så der bliver lidt familiestemning, som når man sidder ved middagsbordet.” (Pige. 9. kl. BB Skole) I de store klasser må eleverne forlade skolen i frikvartererne, og før gik mange i Netto, men skolemaden betyder, at eleverne nu sidder og spiser det samme mad i klassen. Det er med til at give en god stemning i klassen, og skolemaden fungerer også som emne for samtale eleverne imellem. Som en pige fra 6. klasse udtalte, så betød skolemaden: ”Jeg tror faktisk, at vi snakker lidt mere nu sammen om tingene og snakker med nogen andre også, end sådan de man altid snakkede med.” (6. kl. Pige. BB Skole) Men en del elever fra FF Skole og CC Skole i både 5. og 8. klasse synes, at det hyggelige ved at spise i klassen overskygges af, at det er ulækkert. ”Ja, fordi det lugter tit bagefter, man har spist det. Man kan godt lugte nogen gange det lugter stadigvæk af karry.” (6. kl. Fokus1. FF Skole) ”Det… lidt klamt fordi hvis du går med noget på vej hen til skraldespanden, så er det tit, det falder ud, og så hvis man er duks, så skal man gå rundt og feje alt mulig klamme agurker eller udsmattede tomater.” (Elev. 5. kl. CC Skole) Det lugter i klassen, og det flyder med madrester, og en del elever på CC Skole giver udtryk for, at det ville være rart, hvis man kunne spise et andet sted end i klassen: ”Jeg synes godt, de kunne lave kantine eller sådan noget, så hvis man spilder noget, at det så ikke bare bliver liggende. Det er lidt ulækkert”. (Elev. 8. kl. CC Skole) Som citatet viser, hænger elevernes ønske om en kantine sammen med madens æstetik – det er ulækkert med madrester på gulvet, og det er, som en anden elev fra 8. klasse siger, også vigtigt, at der er rart og hyggeligt, hvor de spiser. På DD Skole og BB Skole er eleverne, som tidligere nævnt, tilfredse med at spise i klassen, og de har ingen problemer i forhold til, om der ikke bliver beskidt og lugter i klassen, men de kunne godt tænke sig at flytte rundt og sidde i små grupper: ”Ja, at vi måtte sætte os sådan i små grupper.” ”Sådan så man sad sammen men dem, man godt kunne lide at sidde sammen med.” (Fokus1. 8 kl. DD skole) På DD Skole har de en skolebod med en række borde og stole, men der har eleverne ikke lyst at spise, der er alt for mange. Hvis de skulle spise et andet sted, var et cafeteria eller kantine en mulighed: ”Altså, hvis der var … ro ovre i det der cafeteria, hvor man nu kunne sidde sammen med…, også måske nogen fra de andre klasser – så tror jeg, jeg ville sætte mig derover, men hvis det 38
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83: ”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?