giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

i skolen, er sund. Ved at se på den mad, hun får, kan hun selv lære at sammensætte sin mad, så den bliver
sund:
”Man kan vel lære noget af at sammensætte maden, som de sætter det sammen.” (Pige. 8. kl.
gr. CC Skole)
Eleverne på BB Skole mente generelt ikke, at de lærte noget om mad og sundhed gennem et skolemadstilbud,
men kunne se muligheder for læring, især i 8. klasse, hvis de kunne deltage i konkrete madprojekter.
Generelt er der en tiltro blandt eleverne til, at det er sund mad, det man præsenteres for, og måske vil det
som pigen fremfører nedenfor, betyde, at man viderefører sunde traditioner.
”Jeg ved ikke helt hvad, men jeg har lært, altså… *…+. Man har lært at spise noget sundt. Det
er i hvert fald nogle der har, som måske ikke spiste helt så sundt. Der har vi så lært, at man
skal spise sundt, fordi at så får kroppen de vitaminer og det hele, vi skal have. Og de ting vi
skal have, som der er nogle, der ikke fik så meget af før. Og så har de så fået det nu, og så kan
det jo være, at de begynder at spise sundere.” (Pige. 5. kl. BB Skole)
Indirekte giver eleverne udtryk for forskellige former for læring, men den vedrører mere madeksemplerne
som sådan og spisesituationen, end at lære om mad og sundhed.
”Den gode ting (ved skolemadsordningen) er, at vi prøver noget nyt. Vi prøver noget nyt mad,
som vi måske ikke har set eller prøvet før. Og så også noget man kender, men så er det
blandet med noget andet. Sådan forskellige ting, Men især det der med, at man prøver noget
nyt.” (Pige. 5. kl. BB Skole)
Skoleinspektøren mente ikke, at skolemadsprojektet i den form, det havde, kunne danne udgangspunkt for
undervisning og så heller ikke de store ændringer blandt eleverne:
”Der er ikke noget læring i det for mig at se (i madprojektet her). Der ville heller ikke være
noget, der ville motivere eleverne for at interessere sig for, hvad der ligger bag den her mad
her”. (Skoleinspektør. BB Skole)
En af lærerne mener dog, at der er muligheder for at lære via en skolemadsordning. Der kunne fx laves vurderinger
af skolemadens energifordelingsprocenter samt snakkes med børnene om, hvordan maden kan
gøres sundere.
”Man kunne jo få lavet nogle energifordelingsprocenter. Hvis man nu fx med den pastasalat
havde lavet den energifordeling og lavede et diagram, så man kunne se, hvor meget fedt og
kulhydrater og proteiner, der er i det her. Så kunne man lige vise det, det ville være meget
nemt og hurtigt at illustrere det for børnene. Så kunne man snakke om det: hvorfor er det
lige, at det er for fedt i dag, eller hvad kunne vi have gjort anderledes med den her mad, for at
den kunne blive sundere…” (Lærer. BB Skole)
En anden lærer peger også på muligheden for, at eleverne har lært noget i forbindelse med skolemadsordningen
ved at snakke om mad og smage noget nyt:
64