giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Eleverne fandt både positive og negative sider ved tilbuddet og dets udformning. Det positive gik på den
fælles spisning, også i den udvalgte 8. klasse, selvom deres tidligere mulighed for at forlade skolen i
spisefrikvarteret blev frataget dem. Maden som sådan blev bedømt i forhold til præferencer hos den enkelte,
hvorfor der var store divergenser mellem deres syn på maden. Eleverne havde ønsker om større valgmuligheder
og især mulighederne for at vælge til og fra. De mente generelt ikke, at man lærte noget om
mad og sundhed gennem et skolemadstilbud, men kunne se muligheder for læring, især i 8. klasse, ved
deltagelse i konkrete madprojekter. Alle elever i de to klasser mente, at tiden til spisning var tilstrækkelig.
Lærerne anså maden som noget, der indgik i skoledagen som et nødvendigt element, men ikke tilrettelagt
som en mulighed for læring. De kunne heller ikke finde belæg for, at læringsmiljø eller trivsel var blevet
ændret gennem projektet. Derimod så de, på samme måde som eleverne muligheder for at lade skolemad
indgå i mere projektorienterede og undervisningstilrettelagte temaer. Lærerne fandt tilsvarende eleverne,
at maden havde været af varierende kvalitet og til tider utilfredsstillende, både kulinarisk og ernæringsmæssigt.
Ledelsen var ikke tilfreds med projektet, især pga. det store spild af mad, de oplevede, men også forårsaget
af kvaliteten af maden, som de ikke anså som så sund, som den burde være. Begge ledere kunne se
muligheder for, at maden kunne indgå i en form for projekt som bidrag til læring om mad og sundhed. Men
mente ikke, at skolemadsprojektet, i den form det havde, kunne danne udgangspunkt for undervisning og
læring (se fotos bilag 7).
FF Skole
FF Skole i Sydsjælland er en privatskole, beliggende i udkanten af en større by. Skolen er en gammel
landsbyskole med nye tilbygninger, børnehave og fritidsordning. Skolen har ca. 250 elever, som kommer fra
Vordingborg, Sydsjælland, Møn og Lolland/Falster. Der er få folkeskolelærere i lærergruppen. Ud af de ca.
22 lærere er størsteparten universitetsuddannede eller fra andre uddannelser og med en forholdsvis høj
gennemsnitsalder.
Forældrene og forældrebestyrelsen (hvoraf en også var lærer på skolen) var initiativtagere til at søge pengene
til den gratis skolemadsordning. Udgangspunktet for skolemadsordningen var med stor vægt på økologiske,
biodynamiske fødevarer og vegetariske måltider. Det biodynamiske blev dog ikke muligt at gennemføre,
men maden var så vidt mulig økologisk. Skolen har eget biodynamisk havebrug, hvor eleverne sår,
dyrker og høster. Der ligger i skolens tilgang en praktisk-kropslig del med tanke på fødevarernes oprindelse
og respekt for naturen. Skolen har ikke de store faciliteter til madlavning, men lidt foregår i forbindelse med
faget havebrug.
Skolen har ingen kost- eller sundhedspolitik ud over den generelle FF’ske, som bl.a. kommer til udtryk gennem
økologien samt de biodynamiske og vegetariske principper. Kommunen har en sundhedspolitik, men
den stringente form, en sådan kan have, passer måske ikke så godt ind i den FF’ske tankegang. Skolemadsordningen
blev varetaget af produktionsskolen Strømmen og fungerede derfor samtidig som et socialt
beskæftigelsesprojekt. Det var ikke uden problemer for såvel levering, smag og kvaliteten af maden, da
størstedelen af de beskæftigede ikke var uddannede i madproduktion, og den ansvarlige heller ikke havde
større kendskab til vegetarisk madlavning og menu.
34