giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

Alle disse temaer kan på forskellig vis indgå som dele af de faglige elementer i fag som hjemkundskab, sundhedsundervisning, natur og teknik, dansk, matematik, historie, biologi, geografi, idræt, men også som en samtale i forbindelse med klassens time. For det tredje kunne skolemaden gøres til genstand for et egentligt skolemadsprojekt, hvor det overvejes om projektet skal foregå i et fagligt regi eller som et tværfagligt projektarbejde hvilke klassetrin, der skal involveres, hvor længe, hvordan og hvorfor. Herved vil der være muligheder for at eleverne opnår de kompetencer, vi har beskrevet indledningsvis og videre i afsnit 3, som på forskellige niveauer, afhængig af klassetrin og alder, indebærer at vide, at kunne, at ville og at være. Dvs. at vide noget om mad, at kunne noget praktisk om mad, at ville deltage aktivt i madprojekter, samt at lære at være omsorgsfuld for sig selv og andre (Benn 2006). Der kan, som det skitseres, arbejdes praktisk og teoretisk, eksperimentelt og sansemæssigt med mad som omdrejningspunkt, og der kan tænkes perspektiver ind over fra næsten alle fag. Men skal skolemaden tænkes ind i en undervisningssammenhæng, skal ressourcerne være til det. Det gælder bl.a. lokaler og udstyr, men også lærerkræfter med faglig kunnen. Opsummerende kan potentialer og barrierer ved indførelse af skolemad ses som ’Skolemaden set som mulighed for’: Praktisk, konkret sundhedsundervisning, koblet til det teoretiske Fællesskabsoplevelse Socialisering og samvær Nødvendig pause og frirum. 4.3 Elevernes og lærernes deltagelse i skolemadsordninger I ansøgningen til pilotprojektet er et af ansøgningskriterierne, at: ”Skolen skal redegøre for, hvordan madordningen integreres i skolens dagligdag, og hvordan elevernes inddragelse i planlægning og gennemførelse af madordningen sikres.” De skoler, der deltog i pilotprojektet, forpligtigede sig dermed til at inddrage eleverne i planlægningen og gennemførelsen af madordningen. I dette afsnit sættes der således fokus på elevernes deltagelse i undervisnings- og læringsaktiviteter i forbindelse med skolemadsordningens planlægning og gennemførelse. Først beskrives det, ud fra modellen for deltagelse (se afsnit 1.4), hvordan beslutninger i forhold til såvel planlægningen som gennemførelsen af skolemadsordningerne blev truffet, og hvordan eleverne oplevede deres deltagelse og involvering. Afsnittet afsluttes med en diskussion af potentialer og barrierer relateret til elevernes deltagelse. 93
Beslutninger truffet i relation til skolemadsordningen På to af skolerne var det udelukkende ledelsen, der tog initiativ til at søge om penge og søsætte skolemadsprojektet, på en skole blev initiativet taget af en lærer med ansvar for skoleboden i samarbejde med skolens ledelse, bestyrelse og sundhedsplejerske, og på den sidste skole kom initiativet fra en forældregruppe, hvor den ene forælder også var lærer på skolen. I forhold til modellen for deltagelse – se figur 1 – er eleverne (og i de fleste tilfælde også lærerne) således blevet informeret om, at de skulle være i skolemadsprojektet, og de har ikke selv haft nogen indflydelse på, om de ønskede at være med i projektet eller ej. I forhold til beslutningen om at deltage i pilotprojektet, kan elevernes, og som nævnt oftest også lærernes deltagelse, således placeres i kategori 1 – ikke deltagelse. I forhold til hvilken madordning de skulle have, har eleverne på DD Skole været med til at bestemme, hvilken madordning de skulle have. Eleverne i elevrådet plus yderligere et par elever fik prøver på maden fra forskellige firmaer, og eleverne fravalgte ifølge en lærer fx et firma, der lavede økologisk mad med mange kostfibre. Elevernes deltagelse kan her placeres mellem kategori to og tre – det var lærerne/ en voksen, der tog initiativ til smagningen, men det var eleverne, der besluttede, hvilket firma de ville have mad fra. På FF Skole skulle eleverne udfylde et spørgeskema og vælge mellem vegetarisk eller ikke-vegetarisk mad. Elevernes deltagelse kan således placeres i kategori to, hvor det er lærerne, der stiller forslag – her udleverer spørgeskema, eleverne, der udfylder spørgeskemaet (fælles dialog), og beslutningen træffes i fællesskab. Valget faldt på vegetarisk, og eleverne følte, det blev presset ned over hovedet på dem. De følte ikke, deres spørgeskemaer blev taget alvorligt, da alle elever gav udtryk for at have stemt for ikke-vegetariske måltider. Reelt blev skolemadsordningen dog efter en periode ændret fra vegetarisk til ikke-vegetarisk, fordi eleverne ikke spiste maden, og der derfor blev et kæmpe spild. På CC Skole havde eleverne ingen indflydelse på den madordning, der blev valgt, men de udfyldte et spørgeskema, før madordningens start, hvor de skulle angive, hvad de bedst kunne lide. På BB Skole blev skolemadsprojektet før opstarten præsenteret ved et stort anlagt arrangement, hvor det var muligt at prøvesmage forskellige retter, og en række elever blev udnævnt som ambassadører for ordningen og skulle generelt inddrages og høres. Eleverne på CC Skole og BB Skole har således været inddraget i en dialog om den mad, de fik serveret, og der er tale om deltagelse i kategori to. 94
Page 1 and 2:
GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4:
Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6:
Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8:
1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10:
I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12:
Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14:
den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16:
en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17:
Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21:
skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23:
”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25:
lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27:
egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29:
Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31:
Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33:
”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35:
Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37:
Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39:
Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41:
var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43:
vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83: ”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89: ”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91: vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93: illustrerede det, så børnene kunn
Page 96 and 97: 4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99: Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101: At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103: det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105: Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107: spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109: 5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111: maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113: 5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115: De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117: Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119: Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121: Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123: Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125: Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127: Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129: visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131: Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133: Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135: Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137: Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139: og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141: Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143: Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?