giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Den kompetencemodel (Benn 2006), som diskussionen tager afsæt i, er præsenteret i kapitel 1.4. Delelementerne
i kompetencen er: at vide, at kunne, at ville og at være. Kompetencemodellen og delelementerne
heri relateres i indledningens teoriafsnit til generel læringsteori, nemlig til Illeris’ beskrivelse af tre forskellige
dimensioner af læring: indhold, drivkraft og samspil, eller sagt med andre ord: kognitive, affektive og
sociale aspekter af læring (Illeris 2006, s. 42).
Kompetencemodellen, koblet til disse tre dimensioner af læring, kan beskrives som følger:
at vide – indholdsdimension (”at vide, at der er sammenhæng mellem det, du gør, og det, der
bliver resultatet”, fx mellem ressourceanvendelse og miljø, mellem indtag af mad og drikke og
sundhed)
at kunne – indholdsdimension (”at kunne mestre sin dagligdag ud fra de materielle ressourcer,
der er til rådighed”, fx at skabe en ret eller et godt måltid)
at ville – drivkraftsdimension (”at ville være deltagende i hverdagslivets problematikker”, fx
omkring fødevarerne, produktion, valg og fravalg, skolemadspolitik, miljøpolitik m.m.
(dannelse/socialisering))
at være – samspilsdimension, ”at kunne føle omsorg for hinanden”, fx når der skal vælges og
besluttes, om de fødevarer og retter, der skal laves eller vælges, som alle skal spise).
For mad og sundhed er der således både en pragmatisk og praktisk dimension med praktiske færdigheder,
dvs. ’en kunnen’, der kan afprøves, trænes og læres, og en mere teoretisk, herunder ernæringsfaglig dimension,
’en viden’, som kan læres. Derudover har læring om mad og sundhed en æstetisk, social og kulturel og
etisk dimension, som kan relateres til ’at ville’- og ’at være’-elementerne i kompetencen ovenfor.
At vide
Når elever og lærere beskriver, hvad eleverne har lært i undervisningen, refereres der primært til ’at vide’elementer
i kompetencer om mad og sundhed: De store elever har lært om kostberegninger, madkultur,
om mad og sundhed, om måltidsfordeling og at det er sundt at spise varieret. De små elever har lært om
fedt, ernæring og om madpyramiden, om mængder, sammensætning og sunde kontra usunde madvarer.
Når eleverne skal beskrive ”en sund frokost”, er der en hel del overensstemmelser med indholdet i denne
og indholdet i skolemadsordningen. Det betyder dels, at flere af eleverne mener, at den mad, de har fået i
skolemadsordningen, har været sund, dels at de faktisk har udviklet viden via erfaringer med skolemadsordningerne.
De refererer til flere af de retter, de har fået i madordningerne, herunder pasta og pitabrød,
og derudover refererer de til frugt og grønt, som de generelt kun har fået i mindre omfang i madordningerne,
men bedømt positivt de gange, de har fået det.
Det nye i skolemadsordningen er – for mange af eleverne – forbundet med at smage. At smage er forbundet
med at lære, at lære fødevarer at kende ved, at man får direkte erfaringer med dem. Fødevarerne er
ved spisning forbundet med syn, lugt og smag samt følelsen i munden. Synet har stor betydning, både det
umiddelbare syn og i eksemplet med fiskeburgeren var synet umiddelbart en burger, men den havde bl.a.
en lugt. Nogle elever åbnede den og fandt den bare ’klam’.
98