giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

anvendt i en læringssammenhæng. Det anvendte begreb ’sammenhængsforståelse’ er ikke direkte korresponderende
til Antonovskys ’sense of coherence’, men er den forståelse, der med eller uden dybt teoretisk
kendskab til hvert enkelt problem i forbindelse med mad, måltider og sundhed kan opnås, hvis der arbejdes
med det også i forbindelse med skolemaden og spisepausen.
1.4.4 Mad, måltider, præferencer og valg
Skolemaden vil være knyttet til, hvad det er, børnene forstår som et ’rigtigt eller ordentligt måltid’, og hvad
det betyder for elevernes opfattelse, at måltidet indtages på skolen. Begrebet ’a proper meal’ har i den
antropologiske og sociologiske madforskning haft betydning for at forstå menneskers forhold til måltider
(Douglas, 1975; Murcott, 1986). I undersøgelsen ses der på, hvordan eleverne opfatter madtilbuddet, om
og hvordan det udgør ‘et ordentligt måltid ’(a proper meal) med den sammensætning af fødevarer, der skal
til, for at det kan blive til ’mad for mig’ (food for me), som Kurt Lewin har udtrykt det (Lewin, 1951). Maden
kan ses, lugtes, føles, smages, den kan vælges til, fordi det opfylder den enkelte elevs oplevelse af, at
tilbuddet er mad til mig eller vælges fra, fordi det snarere er ’kost for andre’ (Benn 1996, 2009). At dette
har betydning for trivsel og læring om mad og måltid har været et af undersøgelsens udgangspunkter.
De begreber og forhold, der knyttet sig til madområdet, er mangeartede. Mad er, som det ses af figur 2,
fødevarer, der kan sammensættes til retter/måltider, og det bidrager til den enkeltes ernæring pga.
indholdet af næringsstoffer. Det er maden, som den synligt fremtræder for børnene, enten som konkrete
fødevarer eller retter, der udgør måltider, som eksempelvis det frokostmåltid, der her er i fokus. Men der
er også de enkelte fødevarer, som består af forskellige næringsstoffer, som ikke umiddelbart er synlige,
bortset fra at fedtstof fx kan ses som synlige fedtmarmoreringer i kød eller i form af rent fedtstof som olie
eller smør. Andre ikke-synlige ting kan være tilsætningsstoffer og mikroorganismer. Der er med andre ord
synlige og ikke-synlige dele af maden, der er fødevarer, som kan genkendes og genfindes i retter, og der er
fødevarer, der indgår i retter, men som er gjort usynlige gennem tilberedningen. Madens lag er illustreret i
modellen nedenfor. Begreberne og de niveauer, de befinder sig på, vil i undersøgelsen anvendes til at
forstå og nuancere, hvad det er for aspekter og forhold, børnene forbinder med mad.
15