giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Dernæst har stedet betydning. Vores anbefaling er, at man tænker spisestedet og dets udformning med ind
i overvejelserne. Endelig har det sociale miljø, stemning og mere bløde parametre stor betydning for måltidssamvær
og for at eleverne har en dagligdag, der bliver ”en god (vor indføjelse) lektion for livet.”
5.2.6 Udnytte pædagogiske og faglige muligheder
Vi har i afsnit 4.2 peget på de pædagogiske og faglige muligheder. Det gælder naturligvis kun, hvis det er et
bevidst valg, hvor skolen (ledelsen og lærerne) har taget det valg.
Der er skitseret tre muligheder for at inddrage skolemaden i en mere pædagogisk og læringsmæssig sammenhæng.
Den første mulighed, hvor skolemaden blot benyttes som kilde til at opleve måltidssamvær, få sanseoplevelser
og udføre smagsbedømmelser, kan alle elever få udbytte og maderfaringer af. Den anden mulighed
er hvor maden og måltidet danner udgangspunkt for diskussion og vurdering af regler i forbindelse med
spisning, og for at få kendskab til enkelte fødevarer og retter som kulturelt udtryk. Samt for at få en forståelse
af sammenhænge, det gælder fx miljø og ressourceperspektiver og det ernærings- og sundhedsmæssige,
herunder en forståelse af sammenhængen mellem mad og livskvalitet, mellem appetit og madglæde.
Der er samtidig muligheder for at disse temaer sættes ind i en række faglige sammenhænge, hvis det
tænkes ind i undervisningen. Som den tredje mulighed foreslår vi, at skolemaden gøres til genstand for fælles
skolemadsprojekter, hvor eleverne involveres i perioder i forhold til årsplaner. På de ældste klassetrin
kunne skolemadsprojekter være del af projektopgaven, bl.a. på mellemtrinnet som en del af hjemkundskabsundervisningen
(men ikke udgøre den totalt). I indskolingen kan der på klasseniveau laves madordninger,
hvor eleverne er involveret i forhold til deres alderssvarende muligheder.
5.3 Slutbemærkninger
Som beskrevet i afsnit 1 og 2 er skolemad ikke en ny foreteelse. Et eksempel på diskussionerne om skolemad
stod at læse i Hygiejnekommissionens 8 betænkning fra 1937:
”skolen sidder inde med enestaaende Muligheder for at gøre en generel Indsats paa et saadant
Område, idet den er Samlingsstedet for hele Befolkningen inden for den skolepligtige Alder… Og
videre: ”Spørges der herefter om Skolen har et Kald paa det ernæringshygiejniske Omraade, maa
Svaret blive et ubetinget Ja.” Kaldet skulle både tilgodese elevernes ”Legemlige vækstperiode” og
bibringe dem gode vaner, ”fordi eleverne ogsaa er i en aandelig vækstperiode i skolealderen.”
Skolelægen Marie Krogh pointerede i den forbindelse, "hvis Lærerne af og til kan afse Tid til at
belære Børnene om, hvorledes deres Kost bør være sammensat, for at de kan trives og bevare
Helbredet vil det i høj grad lønne sig, fordi raske og kraftige Børn faar langt mere Udbytte af
Undervisningen end de syge og svækkede.” (Hygiejnekommissionen, 1937)
8 At det hed Hygiejnekommissionen skyldes, at ordet hygiejne blev forstået bredt som sundhed og herunder kom mad
og ernæring.
112