giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Der har ikke på de tre skoler været valgmuligheder for eleverne, og de har ej heller været involveret i
menuvalg. På BB Skole blev der på forhånd udnævnt nogle madambassadører, der skulle involveres og promovere
projektet, men da projektlederen ikke mere var på projektet, blev det glemt. De pågældende elever
følte sig narret, og flere elever, der havde prøvesmagt menuerne, fandt, at de var bedre end den mad, de
senere fik under projektet. Noget lignende gjorde sig gældende på DD Skole.
På FF Skole har der også været nogen utilfredshed med menuen, noget blev rettet, men generelt har de
store drenge savnet kødet i det vegetariske tilbud.
”Vi har jo spurgt nogen gange, om vi ikke kunne få nogle andre boller, altså sådan nogle lidt
mere grovbolleagtige, men det kunne ikke lade sig gøre. Og vi har også spurgt, om vi ikke
kunne få noget andet frugt, og det kunne heller ikke lade sig gøre. Så det har vi overhovedet
ikke nogen indflydelse på.” (Elev. 9 kl. FF Skole)
Og om at være med til at bestemme menuplanen siger en dreng i 9. klasse: ’Ja. Det synes jeg absolut er
rimeligt, fordi det er os, der skal spise det.’ (FF Skole)
Som nævnt ovenfor er fravalg af maden et generelt problem. Samme mad til alle ud fra en lighedsproblematik
løser ikke alle madproblemer. Ifølge inspektøren fra BB Skole har man i bedste fald fået givet nogle
elever, der ikke før har haft mad med, noget mad, men i værste fald er gode madpakker afløst af dårlig
skolemad.
Men trods madtilbuddet, mener den mandlige lærer på BB Skole, at
“Skolen påtager sig flere og flere opgaver, som man egentlig skulle synes lå i hjemmene. Men
det synes jeg, man skal være sig bevidst om, at det er skolens opgave… hvis skolen er meget
bevidst om det på tværs af alle sociale grupper og har en mulighed for at sikre, at alle danskere
får et måltid. Det er meget væsentligt det her. I hvert fald børn. Et sundt måltid om dagen.
At vi kan sikre, at alle danskere får mulighed for at få en viden omkring det her. Det, mener
jeg, er en af velfærdssamfundets fornemmeste opgaver. Jeg forstår simpelthen ikke, at det
ikke er ved lov og magt, at vi skal tilbyde et gratis måltid mad til alle vore børn.” (Lærer. 8. kl.
BB Skole)
På CC Skole nævner inspektøren, at fx betaling af maden fremover skal ske online, da han ikke vil have, at
eleverne har kontanter med, og lærerne skal ikke bruge deres tid på det. En sådan onlinebetaling blev også
etableret på BB Skole som mulighed efterfølgende, ligesom valget af menu skulle gøres over nettet. Det
stiller således krav om at have overblik og overskud til at planlægge familiens hverdag.
Der peges især fra koordinatorernes og lærernes side på, at der kan være store forskelle på, hvordan spisepausen
skal være for de små elever, for mellemgruppen, og for de store elever.
”Det er de store, hvor prestigen går af madpakken, og det gider de ikke have med, og så når
de må forlade skolen, så er tilbuddene nogle helt andre end det, vi gerne vil tilbyde dem. Og
så spiser de noget, som ikke er hensigtsmæssigt i forhold til indlæring og hvordan de sådan
generelt har det. Så derfor kunne jeg godt tænke mig, at man havde en ordning, hvor man
88