giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

”Ja, og det er jo også derfor, jeg er så ærgerlig over, at maden ikke er af bedre kvalitet, fordi…
at… der er mange, der ellers ikke ville få noget at spise… og så skulle det bare have været
noget… noget bedre mad, fordi mange af dem, de kigger på maden og smider det ud… og
specielt i de små klasser… der smider… jeg har også 4. klasse i engelsk… der tager de en bid af
maden, og så kan de ikke lide det og så smider de det ud, ikke… Der er enorme mængder af
mad, der er blevet smidt ud…”(Lærer 8. kl. CC Skole)
”Ja… og jeg mener… jeg synes, der har været lagt så meget vægt på… på emballage og temperatur
og rend mig i nakken, sådan så at… at selve maden er snart blevet det mindste af
det…” (Lærer. 8. kl. CC Skole)
”Kvaliteten skal være i orden, og det er hele vejen igennem! … Der har været et par gange,
hvor det ikke har været i orden. Altså, vi har da i hvert fald oplevet at kunne kigge på dato-
mærkningen, at vi har fået det den sidste … brugbare dag.”(Lærer. 5. kl. DD Skole)
I forbindelse med sundt og usundt blev nævnt negative fysiske reaktioner som eksempelvis bumser. Dernæst
kan konsekvensen være, at er maden ikke af tilstrækkelig god kvalitet, får eleverne ikke nok at spise,
idet de så ikke tager nok mad. Dermed opfyldes deres ernæringsmæssige behov gennem skolemaden ikke,
og ideen med den sunde skolemad bliver ikke opfyldt. ’Smat’, ’gummi(skinke)’ og ’snask’ er ord, der ikke
har med mad at gøre eller kan kobles med positive forhold ved maden eller fødevarerne. Følgerne heraf er
da også, at maden kasseres. De formelle krav til udførelsen af skolemåltidet har betydet en nedprioritering
af maden, og nedprioriteres kvaliteten, synes det at være med til at nedtone en positiv oplevelse af sund
mad. Det går igen på alle fire skoler, at der er stort spild, at maden ikke er tilberedt, behandlet ordentligt
eller sammensat af ordentlige råvarer. Det går igen på trods af, at skolemaden serveres ud fra forskellige
modeller på hver skole. Også pakningen/emballagen og opbevaringen af skolemaden er elementer, der har
betydning for den samlede evne til at danne et godt måltid.
2.3.3 Elevernes præferencer for og oplevelser af smag
Smag er et meget vigtigt element i elevernes subjektive vurderinger om maden. Kan eleverne ikke lide smagen
af måltidet, er der risiko for, at de ældre elever fravælger skolemaden og i stedet tilvælger den mere
usunde mad fra fastfoodsteder, bagere og supermarkeder. Blandt de ældre elever kan der ses en tendens
til at knytte bånd gennem en fælles mening om, at det er dårlig skolemad, der serveres, hvorved der forekommer
en ekskludering af måltidet og eksempelvis Netto eller grillbaren vælges i stedet.
”Jeg synes faktisk, det fungerer godt, men jeg synes bare, det er ærgerligt, at maden er så
dårlig, fordi at det gør virkelig, at der ikke er særlig mange, der spiser det og sådan. *…+Fordi
at der er mange, der går over… hvis det havde været god mad, så tror jeg, at der var mange,
der ville blive, sådan så folk de ikke gik i Netto og købte slik og sådan noget fra morgenstunden
af. Altså, det er lidt ulækkert på en eller anden måde, og ikke særlig sundt. Så jeg tror, det
ville være godt, hvis det havde været noget god mad, men det er det ikke.” (Pige. 9. kl. FF
Skole)
74