giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

5.2.2 Deltagelse og medinddragelse af alle relevante parter, særlig
lærere og elever
Dernæst må de berørte parter involveres. Det er grundlæggende, for at skolemadsprojekter kan blive succesfulde.
Et projekt, der udelukkende bliver iværksat ud fra en top-down-tænkning, vil have svært ved at slå
igennem. Derfor er vor anbefaling, at et skolemadstilbud, og det uanset om det er et gratis
bespisningstilbud til alle, må involvere de berørte parter. De nærmest berørte parter er, som skitseret i
figuren om genstandsfeltet for skolemadsforskning (se afsnit 2), lærere og elever, bag lærerne står så ledelsen
evt. også sundhedspersonale, evt. skolebods-/kantinepersonale og bag eleverne deres forældre. Diskussion
og deltagelse kan ske på alle niveauer i skolen i lærergruppen, på klasseniveau mellem lærer og
elever, i elevgruppen/elevrådet, i forældrebestyrelsen og blandt forældrene på klassemøder.
5.2.3 Giver valgmuligheder i madtilbuddet optimal ernæring og
mulighed for at elevpræferencer tilgodeses
På alle skoler havde man oplevet, at mad blev kasseret, og selv observerede vi det på et par af skolerne. En
del af forklaringen var manglende valgmuligheder. Der efterlystes muligheder for at kunne vælge og kunne
vælge til og fra. Der er fødevarer, der gerne inkluderes, og andre der gerne ekskluderes. Dernæst skal der,
hvis der gives et madtilbud udportioneret til den enkelte, enten være forskellige portionsstørrelser, der tilgodeser
både den lille pige i 1. klasse og den store dreng i 9., eller også skal der være tilbehør fx i form af
ekstra brød og frugt/grøntsager, der kan give tilstrækkelig kost for alle. Madtilbud skal samlet set (de fødevarer,
der udgør måltidet) kunne leve op til såvel kulinariske som ernæringsmæssige krav. Det kulinariske
betyder ikke, at det skal være højere kogekunst, det kan det være, men det kan også være frokost, der har
mere karakter af gnavemadpakke, fx bestående af en basis af godt brød, ris, kartofler eller andre basislevnedsmidler
og med en rimelig grønsags-/frugtmængde, der varieres efter årstiden, og dertil lidt fisk, fjerkræ
eller kød. Der må gerne være mulighed for både varm og kold mad, hvis eleverne kan få indflydelse.
5.2.4 Spisepausen som del af skolens hverdagsliv og dagligdag
Skolen er elevernes arbejdsplads, de har bare ikke samme rettigheder som den voksne befolkning, derfor
må andre beslutningstagere (se figur i afsnit 2) sørge for, at eleverne får rimelige vilkår, for spisepausen er
uanset tilrettelæggelse en del af skolens hverdagsliv og dagligdag. Den har betydning som mulighed for
rekreation og for samvær for klassen og dens lærere. Det må indtænkes i den form, spisepausen gives,
hvornår på dagen den lægges og hvilke regler, der gælder.
5.2.5 Tid og sted
Spisepausen kunne ligesom andre dele af skolens virksomhed gives ordentlige rammer og vilkår. Det er et
væsentligt aspekt at tilgodese denne mulighed. Derfor er det essentielt, at der gives ordentlig tid til måltidet.
Hvor længe afhænger meget af selve skolemåltidet, hvor det skal indtages og hvad, der skal spises,
noget kræver længere tid end andet at spise.
111