giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

”*I+ skoleboden har vi selvfølgelig ikke decideret usunde ting – vi har ikke noget slik, og vi har ikke nogen mælkesnitter.” (Koordinator. DD Skole) Både skoleinspektøren og læreren fra 8. klasse peger på, at skoleboden har fået et sundere udvalg i forlængelse af formuleringen af mad- og måltidspolitikken: ”[D]e [skolebestyrelsen] har godkendt hele sortimentet – det blev også revideret i forbindelse med, at vi kiggede på det hele her i foråret og sad i det udvalg og gjort en tak sundere. (…) jeg tror ikke, vi sælger noget, som er direkte usundt, som chips, slik og sodavand.” (Inspektør. DD Skole) ”Jo, altså den er i hvert fald blevet renset lidt ud, fordi der har været, at man kunne købe kakaomælk og … sådan ting, hvor man tænker arh – det er vist ikke helt sund mad” (Lærer. 8. kl. DD Skole) Læreren fra 8. klasse peger desuden på, at skolens sundhedspolitik kommer til udtryk ved, at skolen har fælles fodslag om at promovere sunde valg: ”*D+et er sådan noget med … , at der på den måde er ting, som er forbudte, men … der henstilles til, at man vælger de sunde ting – altså, at man vælger frugt og grøntsager osv.” (Lærer. 8. kl. DD Skole) Skolebestyrelsen på DD Skole har udarbejdet nogle principper for sund kost, hvoraf det fremgår, at det tilstræbes: At skabe sunde kostvaner hos elever med henblik på fremme af sundhed og velvære At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisning At forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt At eleverne har mulighed for at købe sunde spise- og drikkevarer At eleverne får tid og ro til spisning At eleverne motiveres til at gå/cykle til skole og dyrke motion i deres fritid At madpakke-kulturen også dyrkes med hjælp til sundt indhold – fx ved at give forslag til sunde madpakker At sund kost drøftes ved forældremøde i 0.-3. klasse. På FF Skole er der ikke decideret nedskrevet noget om skolemad, men i målsætningen fremhæves det, at ”i undervisningen og den opdragelse, der følger med den, lægges der vægt på at skabe en balance mellem en tankemæssig indlæring, en kunstnerisk skoling og udviklingen af sociale og praktiske færdigheder.” Samt at ”eleverne er aktive deltagere i læreprocessen.” På spørgsmålet om skolen har politikker eller regler omkring sundhed og sund mad, svarer en lærer: ”Ja. Sådan udmøntet i det her, at det skulle være vegetarisk, ud fra den betragtning at det sådan… der var nok flere betragtninger, men i hvert fald en sundhedsmæssig betragtning var 31
der i det, at øh… det var den ene ting i hvert fald. Og så at det skulle være… ordentlig kostberegnet. Og det er de ting, som vi i den aktuelle situation har brugt.” (Lærer. 9. kl. FF Skole) Det ses generelt, at skoleledelsen og bestyrelsen på FF Skole har været opsatte på at afprøve ordningerne, men at de har oplevet mange barrierer og udfordringer i forbindelse med dem. Organiseringen har taget meget tid hos ledelserne, mere end de fandt ønskeligt, og hos de fleste ledere har ordningerne sat tanker i gang om madtilbuddet og organiseringen af sådanne ordninger. Der har ikke i projekterne været indtænkt mere end en form for bespisning af elever, derfor har de konkrete menuer og fødevarer været meget i fokus og er forsøgt justeret undervejs. I det efterfølgende gives nogle korte samlede casebeskrivelser med fotos. 2.4 Casebeskrivelser af skolerne DD Skole DD Skole er en kommunal folkeskole i Sydvestsjælland, Slagelse Kommune. Skolen er beskrevet som en byskole i ansøgningen om tilskud til skolemadsordninger, men er placeret i udkanten af byen og fremtræder på mange måder som en (stor) landsbyskole. Skolen har 780 elever, 0.-9. klasse, flere spor (parallelklasser) og ca. 70 lærere. Lærerkollegiet er organiseret i årgangsteam, som danner ramme om den primære planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. DD Skole har i forbindelse med skolemadsordningen formuleret en mad- og måltidspolitik med mål om udvikling af sociale og fysiske rammer, som fremmer sunde kostvaner (tid og ro til spisning, en sund skolebod, udvikling af ’madpakke-kultur’, samt udvikling af en fælles forståelse af sund/usund mad). Madordningen på skolen starter i uge 43 og afsluttes før tid i uge 48 (skulle have kørt t.o.m. uge 50) ved at firmaet ’Råt & Godt’, som har stået for leveringen, går i konkurs. Madordningen tilpasses den måde, som spisepausen altid har været organiseret på, dvs. den lægges ind i nogle bestemte og eksisterende fysiske, tidsmæssige og sociale rammer. En børnehaveklasselærer, som er ansvarlig for skoleboden, har været initiativtager og har i samarbejde med skoleledelse, bestyrelse og sundhedsplejersken udarbejdet ansøgningen om tilskud til. Samlet set peger skolen på en række potentialer i madordningen: Herunder at børnene fik smagt forskellige ting, at alle har haft noget at spise, at de synes, det har været spændende og varieret, og at det har været rart ikke at skulle tænke på madpakke. Der har dog været flere barrierer i madordningens organisering og kvalitet: Herunder ressourceforbruget ved at administrere ordningen, at informationerne fra firmaet har været mangelfulde, og at madens kvalitet ikke har været i orden. Det vurderedes, at maden i skolemadsordningen ikke har været sund, at portionerne ikke har været store nok til, at eleverne kunne blive mætte af maden, samt at maden ikke har været så frisk, som man burde forvente. Nogle af retterne har ikke egnet sig til børn (stærke dressinger og sushi), og enkelte retter, som blev serveret kolde (fx pizza), var ikke egnede hertil. Dressingerne til salat og sandwich ser ud til at have gjort maden mindre appetitlig, og maden beskrives som ikke varieret nok. 32
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83:
”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85:
Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87:
4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?