giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

fødevareniveau giver en del af eleverne udtryk for, at de ikke bryder sig om en sammensætning, hvor tomater
bliver udsplattede, hvor ananas og kylling er blandet sammen, og hvor der er for meget dressing i
sandwichene. Eleverne gennemskuer den samme ret i forklædning.
”Det var altså lige lovlig klamt og altså alle sidder bare og skraber det af.” (Elev. 8. kl. Fokus.
CC Skole)
”Det får vi bare igen og igen, og så propper de bare noget andet pålæg i, og så er der sådan
noget tomatcreme og der bare ulækkert.” (Dreng. 5. kl. Fokus1. DD Skole)
”Pige: Ja, vi får tit det samme.
Dreng: ja, det synes jeg er dårligt
Dreng: vi kunne godt prøve noget nyt
Pige: det hedder forskelligt, men det er det samme.
Dreng: kebabspyd, de var klamme. Vi har fået dem tre gange nu eller sådan noget.” (5. kl.
fokus. BB Skole)
Variation er et gennemgående problem, de samme måltider i en ny forklædning og med nyt navn gør ikke
godt for maden, eleverne gennemskuer det og oplever en manglende variation, der efterfølges af en
manglende spænding ved og interesse i skolemaden. Et væsentligt element er, at skolemaden ikke skal
bestå af for mange sammensatte fødevarer og ingredienser, der ødelægger madens smag og udseende.
Sammensætningen og behandlingen af de forskellige fødevarer har stor betydning for madens udseende.
Det optøede mad bliver vådt og smattet, det samme gør mad hvor fødevarerne tilsættes for meget olie.
Den smattede, olierede mad bliver klam, kedelig og uindbydende at se på og frister dermed ikke til at blive
spist. Tilsætning af dressing og olier, dårlig opbevaring af maden, så den er frossen eller vandet, en vegetarisk
gryderet, der ligner sovs – forskellige elementer gør sig gældende på skolerne, når det kommer til madens
æstetiske udtryk og deraf følgende lyst til at spise den, men fælles er, at alle fire skoler oplever, at
præsentationen af maden ikke indbyder til spisning.
2.3.5 Elevernes præferencer – før versus nu
Princippet bag ordningen om at få skolemad er værdsat både blandt elever og lærere. Derudover er det
med til at øge elevernes erfaringer og læring om mad, måltider og sammensætning af måltider.
”Den gode ting (ved skolemadsordningen) er, at vi prøver noget nyt. Vi prøver noget nyt mad,
som vi måske ikke har set eller prøvet før. Og så også noget man kender, men så er det
blandet med noget andet. Sådan forskellige ting. Men især det der med, at man prøver noget
nyt.” (Pige. 5. kl. enkelt. BB Skole)
”At der er så mange ting, som man godt kan lide *…+ det er meget sundt, synes jeg… i forhold
til hvad det måske kunne have været… og så *…+ at det er forskellige ting, det er ikke de samme
ting, man får…, så får man… hvad hedder det… råkost en hel uge, og så får man… at det
er forskellige [ting] fra dag til dag.” (Elev. 8. kl. CC Skole)
78