giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

maden – så en ny skulle findes i en fart. Der har været problemer med forsinkede leveringer, som fik betydning
for både elevernes frikvarter og den efterfølgende times start. Der har været store problemer med
madens kvalitet, både ernæringsmæssigt og kulinarisk. Maden har været fiberfattig og fedtholdig, den har
været for fremmedartet for eleverne, for kold eller ligefrem frossen og uden smag. Portionsstørrelsen har
ikke været tilpasset elever på forskellige alderstrin og har været enten for stor eller for lille. Alle disse
indkøringsproblemer påvirker både lærernes og elevernes – og herigennem også forældrenes – oplevelse af
skolemadsordningen. Hvis projektperioden havde været længere, hvor lang er svær at sige, så havde der
været større mulighed for at korrigere disse vanskeligheder. Det ville øge sandsynligheden for, at eleverne
havde lyst til at fortsætte med skolemadsordningen, også når de selv – læs deres forældre – skulle betale.
Dilemma 3: Frihed versus kontrol
I det at præsentere skolemadsordninger for eleverne på de danske skoler berøres blandt andet aspektet frihed
versus kontrol. Det er særligt gældende for udskolingseleverne, da de er gruppen, der har tilladelse til
at forlade skolens område. At eleverne må forlade skolens område skaber det dilemma, at eleverne foretager
en lang række ikke-hensigtsmæssige madindkøb, som synes at påvirke deres opmærksomhed i timerne.
Men at inddrage udgangstilladelsen vil også være at skærpe friheden blandt en gruppe, hvor selvstændighed
og frihed til at foretage egne valg er at stor betydning. Køb af grillmad, pizza, chips, cola m.m. kan således
tolkes som smag af frihed for de unge, og at pålægge eleverne skolemad og eventuel inddragelse af
udgangstilladelse kan give skolemaden en smag af kontrol. Det er skolemaden, der er sundhed og kontrollen
og egne frie valg er friheden og nydelsen. Overføres de frie valg til skolemadsordninger ved at give flere
valgmuligheder i skolemaden, foreligger der en mulighed for at øge følelsen af frihed og nydelse og dermed
øge skolelevernes præferencer for skolemad.
Dilemma 4: Fri tid eller ’time’
Kravet i projektet var at koble det til undervisning. Det er i det store hele ikke sket. Men det kan diskuteres,
om spisepausen er elevernes eller skolens, om det er fri tid eller ’time’, dvs. om det er elevernes reglementerede
arbejdspause, eller om spisepausen og skolemaden skal tænkes ind i en faglig og pædagogisk
ramme. I afsnit 4.2. diskuteredes en række pædagogiske muligheder når målet er at koble læring til næring.
En form for læring vil der ske uanset tilgang.
Der er et dilemma mellem den frie tid, et spisefrikvarter og det eventuelt at gøre spisepausen til genstand
for del af en praktisk, teoretisk og konkret mad-, ernærings- og måltidsundervisning. Denne kan naturligvis
som beskrevet tidligere ligge på forskellige niveauer, hvor det mest vidtrækkende vil være, at eleverne er
totalt involveret i skolemadsvalg, tilberedning og spisning, eller om det blot skal indgå som mulig samværssituation,
hvor maden i sig selv er den materielle del, der ved at være sat på bordet og indtaget, også kan
blive bedømt og diskuteret og nydt.
5.2 Konklusion og anbefalinger
Skolemaden har været afprøvet på skoler, der ikke tidligere har haft et fælles madtilbud. Den var fra ministeriets
side set som mulighed for, at elever fik et dagligt måltid, et måltid der opfyldte de ernæringsmæssige
krav, der måtte være til det, og også et måltid man kunne tænke ind i en undervisningsmæssig tankegang.
109