giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

en anvendelsesorienteret eller pragmatisk brug af begrebet. Det er der også tale om, når vi taler om kompetencer
i forhold til mad og sundhed i hverdagslivet. Disse kompetencer kan operationaliseres i følgende
elementer, som ses i tabellen nedenfor.
Elementer i
fagligheden Mål – kompetencer Eksempler
At vide
At kunne
At ville
At være
Sammenhængsforståelse
(kyndig)
Hverdagslivskompetence
(kapabel)
Medborgerskab
Ansvarlighed og deltagelse
(villig)
Omsorgsfuld
(med- og indlevende)
Tabel 2: Elementer i ’mad’- kompetencen (Benn 2006/2009)
”at vide, at der er sammenhæng mellem det, du gør, og det, der
bliver resultatet”, fx mellem ressourceanvendelse og miljø,
mellem indtag af mad og drikke og sundhed.
At kunne mestre sin dagligdag ud fra de materielle ressourcer,
der er til rådighed, fx at skabe en ret eller et godt måltid (Benn).
”Citizenship” eller medborgerskab kunne være det begreb, der
sattes ind i stedet, at ville være deltagende i hverdagslivets
problematikker fx omkring fødevarerne, tage stilling til
produktion, servering, valg og fravalg ”skolemadspolitik,
miljøpolitik m.m.”
Livsverdenen, at kunne føle omsorg for hinanden, fx når der skal
vælges og besluttes om de fødevarer og retter, der skal laves eller
vælges, som alle skal spise …
Kompetencemodellen og delelementerne heri kan relateres til en generel læringsteori, mere præcist Illeris’
beskrivelse af tre forskellige dimensioner af læring – indhold, drivkraft og samspil, eller sagt med andre ord,
kognitive, affektive og sociale aspekter af læring (Illeris, 2006, s. 42). I teorien ses læring som en proces, og
kompetence som udbyttet af denne proces.
1. ’At vide’ og ’at kunne’ relateres til indholdsdimensionen i læringen (det, der skal læres: viden,
færdigheder etc. skaber mening og mestring, styrker vores evne til at fungere)
2. ’At ville’ relateres til drivkraftsdimensionen i læringen (motivation, følelser og vilje: fremmer
opretholdelse af psykisk balance)
3. ’At være’ relateres til samspilsdimensionen i læringen (handling, kommunikation og samarbejde,
fremmer integration og socialitet).
For mad og måltider er der både en pragmatisk og praktisk dimension, der kan læres, men også såvel en
mere teoretisk faglig ernæringsdimension, som en æstetisk, social, kulturel og etisk dimension. Alle disse
dimensioner kan være i spil i forbindelse med skolemåltiderne og dermed bidrage til læring af forskellig art.
En del af den viden og erkendelse, der opnås igennem de praktiske handlinger og æstetiske erfaringer, er
tavs viden, hvor ikke alt kan italesættes, men noget kan begrebslig- og sprogliggøres. I det sidste tilfælde
kan der derved opnås en kobling mellem det teoretiske og det praktiske, så der opnås en sammenhængsforståelse.
Denne forståelse vil for den enkelte elev afhænge af begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed, som er de elementer, der indgår i Antonovskys begreb ’sense of coherence’, men her
14