giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

2.1 Den politiske baggrund: Kost og måltider som særligt
indsatsområde
Sundhed er generelt sat på den politiske dagsorden de seneste årtier. Der skrives og tales om begreber som
sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme. Det skal ikke forstås sådan, at sundheden ikke tidligere har
været til debat, men de seneste år er der udarbejdet en række skrifter med fokus på folkesundheden, forårsaget
af stigende udgifter til behandling af det, der er blevet betegnet de otte folkesygdomme.
De politiske diskurser og beslutninger har, som foranstående figur 4 viser, betydning for, hvad der sker med
kost og måltider i skolen, og dette projekt - en gratis skolemadsordning over en periode på ca. 20 uger - er
et eksempel herpå.
Der blev dog også tidligere taget fat på sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme i en række politiske diskurser,
således allerede i Regeringens Forebyggelsesprogram fra 1989, som så er fulgt op i flere programmer
efterfølgende, bl.a. Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008 og i 2002 med programmet ’Sund
hele livet’. I programmet fra 1999 skrives der, at ”sundhedspolitikker typisk bygger på tre typer af forudsætninger.
For det første en sundhedsfaglig dokumentation om sammenhængen mellem sundhed og sygdom.
For det andet viden om sundhed og sygdom i den konkrete befolkningsgruppe eller i et lokalområde. For det
tredje de involveredes medvirken og egen forståelse af problemer og praksis på området.” (Sundhedsministeriet
1999 s. 110) Derudover fremhæves det, at der skal være ”lettilgængelige muligheder for sund
levevis.” (ibid. s. 47)
I dokumentet Sund hele livet ”er det vurderingen, at særligt risikofaktormålene og målene for skole,
arbejdsplads og sundhedsvæsen fortsat er sundhedsfagligt relevante, at de har vundet genklang og er
indgået i grundlaget for sundhedsplanlægningen på forebyggelsesområdet” (vor understregning) og i
Sundhedsstyrelsens skrift Kommunens ansvar og muligheder i forhold til børn og unges sundhed (2003) er
der taget fat på kost og fysisk aktivitet. Det hedder heri, at der er store muligheder for i de institutioner,
børn går i, for at få sundhedsaspektet ind i dagligdagens aktiviteter, og udgangspunktet må være en
sammentænkning af politikker og indsatser og et helhedssyn på børnenes hverdag. Alt i alt peger det hen
mod at tage fat på skolehverdagen og herunder maden i skolen.
”Ved at sørge for gode rammer for sund kost i daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og
andre steder, hvor børn og unge færdes, kan kommunen være med til at fremme børn og unges
sundhed. De offentlige institutioner og aktiviteter, der udgør dagligdagen for børn og unge, har
stor betydning for børn og unges muligheder for at spise sundt og bevæge sig i løbet af dagen.”
(Sundhedsstyrelsen 2003 s. 43).
Der er igen fulgt op på dette i 2009, idet regeringen i sin Sundhedspakke 2009 ønsker som mål 15, at understøtte
og fremme udbredelsen af sund livsstil, hvor børn og unge færdes, herunder i daginstitutioner, skoler,
SFO’er og idrætshaller (Regeringen 2009 s. 33), uden at det forklares, hvordan det skal ske. Forebyggelseskommissionens
anbefalinger til en styrket forebyggende indsats 2009 tager så fat på madordninger i skolen,
idet de skriver:
20