giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Skole, som peger på, at 8.-klasses-eleverne har læst deklarationer, diskuteret madvarer, de kan lide, og
tilberedning af mad.
”Jeg har hørt fra mange af de lærere, der har nogen af de store, at de faktisk har brugt meget
tid på at kigge på de der deklarationer, der har været på de her produkter, og sat
spørgsmålstegn ved ’hvorfor er der det i … , og hvad skal det til for og sådan noget’. *…+ Jeg
tror, de har talt mere om mad, de har simpelthen diskuteret madvarer og sådan mere.”
(Koordinator. DD Skole)
At være
Også i situationer, som forsøget med skolemadsordninger har skabt på skolerne, hvor der ikke har været
tale om planlagt undervisning, sker der læreprocesser: Skolemåltidet giver smagsmæssige oplevelser og
erkendelser om fødevarer samt oplevelser af fællesskab omkring spisningen. Samspilsprocesser, der inkluderer
samspil mellem individer, og mellem individer og det materielle og det sociale miljø, er naturligt til
stede i forbindelse med selve skolemåltidet. Der er maden det materielle tilbud, der stilles foran eleven, og
det sociale miljø, det miljø, maden indtages i. Hele dette samspil sker i skolen i en mere eller mindre formaliseret
ramme, hvor der, uanset hvad der er tilrettelagt, sker en form for læring. Et eksempel på læring relateret
til samspilsprocesser – til elementet ’at være’ – er, når en af lærerne fra DD Skole peger på, at
eleverne har fået erfaringer med at spise i fællesskab:
”Jeg synes i hvert fald, det har været en øjenåbner for nogen, netop det der med at have
noget fællesbespisning på en eller anden led…”. (Lærer. DD Skole)
Et andet eksempel er, når en af lærerne fra FF Skole giver udtryk for, at elevernes oplevelse af at følge fødevarerne
fra jord til bord vil give dem en nødvendig respekt for såvel natur som menneskets behov for
ordentlig ernæring.
”Vi vil gerne have det der med, at de selv oplever det, og at de faktisk kan se øh… guleroden
bliver hevet op ikke. Og de kan se, hvad der vokser op derude, og de er med til at høste den,
så de er igennem alle de processer. Også for at se, at det faktisk er et meget stort arbejde og
det menneskeheden gået igennem og det har vi efterhånden fundet ud af, men det kommer
ikke af sig selv og den tanke om at der er noget der er lidt større end os, det har skolen det
godt af. Det har vi det godt med alle sammen. Og det er respekten for det arbejde der ligger i
det og den ordentlige ernæring, på mange måder. Så det er ikke kun intellektuelt eller ikke
kun at gøre. Så tror jeg vi rammer rigtig mange elever.” (Lærer. FF Skole)
At vide, kunne og være
I udsagnet ovenfor omtales ’at vide’- og ’at kunne’-elementer i kompetencen, som sammen med ’at være’elementet
gør, at lærerne tror, at de ”rammer rigtigt mange elever’, dvs. igangsætter en læreproces og i
forlængelse heraf udvikler elevernes kompetence. Læreren peger på, at det ikke kun er ”intellektuelt eller
kun at gøre”, og udsagnet kan altså illustrere, at en del af den viden og erkendelse, der opnås igennem de
praktiske handlinger og æstetiske erfaringer, er en form for tavs viden, hvor ikke alt kan italesættes eller
iagttages som færdigheder. I visionerne om en skolemadsordning på denne skole lægges der altså op til, at
100