giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

diabetes, overvægt og andre livsstilsrelaterede sygdomme ønskes forebygget, og bl.a. Fødevareministeriet
fokuserer på skolemad i de danske folkeskoler, som en af måderne til at imødegå disse sygdomme.
Tiltagene sker både gennem vejledninger og værktøjer til fremme af mad- og bevægelsespolitikker,
materialer til skoleledelse og køkkenpersonale og forskellige anbefalinger til sund skolemad
(www.altomkost.dk).
1.2 Undersøgelsens formål og indhold
Fødevareministeriet ønskede i 2008 at gå videre med skolemadstilbud, idet de udbød en mulighed for skoler,
der ikke tidligere havde haft et skolemadstilbud, for at søge midler til et gratis 20 ugers projekt. 38
skoler ansøgte, heraf satte 36 skoler et madprojekt i værk. Skolerne skulle dels koble madtilbuddet til
undervisning, dels være villige til evaluering af projektet. Formålet med denne rapport er at formidle
resultaterne fra delprojekt 3 i EVIUS projektet. I delprojekt 3 undersøgte forskerne fra DPU skolemadens
betydning for børn og unges læring, trivsel, læringsmiljø. Derudover undersøgtes, hvilke holdninger og
præferencer elever på forskellige alderstrin samt lærere har til mad og sundhed samt til forskellige skolemadsordninger.
Der blev i alt udvalgt fire skoler fordelt geografisk, udvælgelsen blev begrænset af, hvilke
skoler der stadig havde madprojekterne i gang i efteråret 2008. Undersøgelsen er planlagt og gennemført
ud fra de temaer, der blev identificeret under de indledende skolebesøg: trivsel, læringsmiljø, viden og
kompetencer. Indledningsvis beskrives projektets metodiske tilgang og teoretiske afsæt. Det teoretiske
afsæt retter sig mod mad, måltider, præferencer, trivsel, læringsmiljø, deltagelse, læring og kompetencer
Der er efter hvert besøg udarbejdet caserapporter fra de fire skoler ud fra de indhentede data, og i transskriberede
interviews i rapportens andet afsnit belyses konteksten for skolemadsordningen. Herunder:
En politisk kontekst, vedrørende de udvalgte skolers og kommuners sundhedspolitikker og grad af
sundhedsfremmende tiltag i relation til særlig kost og måltider
En institutionel kontekst, hvorunder skolernes vilkår og forudsætninger for at have gennemført
skolemadsperioden anskues. En anskuelse, der tager udgangspunkt i skolens curriculum
vedrørende skolemadsordningen, de fysiske rammer, der skaber grundlaget for gennemførelse,
elevernes rum for frihed og medbestemmelse m.m.
Et perspektiv omhandlende skolemadsordninger generelt, organiseringen og udførelsen heraf på
de enkelte skoler for at kunne anskue de fordele og ulemper, der ligger i de forskellige praktiske
tilgange fra den ene skole til den anden.
Tredje afsnit drejer sig om, hvorvidt der i forbindelse med den gratis skolemadsperiode er forekommet en
bedre trivsel blandt eleverne, en forbedring af elevernes læringsmiljø, samt om der er foregået en udvikling
af elevernes viden og kompetencer omkring mad, sundhed og måltider, som følge af den gratis
skolemadsordning.
Derudover belyses skolernes madordninger ud fra sundhed og måltider, i denne forbindelse hovedsageligt i
forhold til elevernes præferencer i forbindelse med aspekter som smag, kvalitet og sundhed.
7