giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

”Jeg synes i hvert fald, der er alt for lidt. Jeg bliver ikke mæt hver gang, man spiser det. Lige en bolle, det var ikke så meget, man kan sagtens gå ned og købe en hel masse slik bagefter.” (Dreng. 8. kl. Fokus1. BB Skole) ”Ja, der er måske heller ikke nok i portionerne af… at vi er lidt store mennesker nu, og hvad hedder det… vi skal være her lidt længere tid end de små skal…” (Elev. 8. kl. Fokus. CC Skole) Den manglende mæthed resulterede i, at skolemaden blev suppleret med en madpakke hjemmefra, og at eleverne fik rugbrød eller lignende med som supplement til skolemaden for at kunne klare en hel dag i skolen. ”Nogle gange så bliver man ikke helt mæt. Men andre gange hvis man godt kan lide det jo, hvis det er noget, der smager godt, ikke. Så spiser man jo og så bliver man vel mæt. Men nogen gange så tager man også lige en ekstra madpakke med, fordi man ved man ikke lige bliver helt mæt.” (Pige. 5. kl. Fokus. FF Skole) ”Interviewer: Havde du madpakke med hjemmefra oveni? Ja, jeg fik et rugbrød med, så… … fordi der var lidt af hvert.” (Dreng. 5. kl. DD Skole) Også lærerne vurderer, at der ikke er nok mad. ”Portionerne er så små, ikke… sådan så drengene de… de fandt… altså, de første par dage, der troede eleverne jo bare, at de kunne nøjes med at spise det her mad, ikke… og de var SÅ sultne… ikke… så fandt de ud af, at de stadig skulle have mad med…” (Lærer. 8. kl. CC Skole) ”Vi har også opfordret til, alle børn faktisk, at de har haft noget med at spise til kl. 10. Og det har også i det her tilfælde været nødvendigt, fordi de portioner mad, der har været kommet har ikke været så store – det har ikke været nok til at mætte dem.” (Koordinator. DD Skole) ”Altså, de pakker, det var ikke… altså det var voksenmad, som man kunne få i en eller anden kantine eller noget hurtig mad. Men til 9.-klasses-elever fx, så var det ikke nok.” (Lærer. 5. kl. DD Skole) Et gennemgående fællestræk i alle fire cases er, at særligt udskolingseleverne ikke blev mætte af skolemaden. Der var for lidt mad til de store. Det var forskelligt, hvorvidt måltiderne var beregnet efter alder, på BB Skole var de ikke, hvor måltiderne på FF Skole var blevet lavet på baggrund af ernæringsberegninger for de forskellige aldersgrupper. Trods dette, gav eleverne alligevel udtryk for at de ikke blev mætte. Det kunne hænge sammen med, at eleverne ikke spiste tilstrækkeligt, når de ikke kunne lide maden, og for meget, når de godt kunne (på ”de gode maddage” løb de tør for mad). Under alle omstændigheder kan den manglende mæthed betyde, at eleverne ikke får tilstrækkelig med næringsstoffer til fysisk og mentalt at klare skoledagen. Dermed vil skolemaden sandsynligvis ikke medvirke til at forbedre elevernes læring. Skal skolemåltidet suppleres med en madpakke, forsvinder argumenterne for at indføre skolemad som et fast element i den danske folkeskole. Blandt andet det økonomiske incitament, hvis forældre alligevel skal betale madpakke og det sundhedsmæssige, hvis eleverne ikke får tilstrækkelig næring. 81
2.3.7 Madpakke versus skolemad På skolerne CC, BB og DD havde skolen en bod, hvor flere elever før skolemadsordningen købte deres mad, som ofte var af mindre sund karakter. Købet i boden er umiddelbart minimeret som følge af skolemadsordningen. ”Altså, jeg vil sige… jeg havde elever, som spiste fem teboller… og drak to kakaomælk… det er blevet minimeret.” (Lærer. 5. kl. CC Skole) ”… de går lidt mindre i boden og køber … end før, men jeg synes også, at der er rigtig mange af dem… som faktisk spiste sig en rugbrødsmad og havde mere gavn af den…” (Lærer. 5. kl. CC Skole) Som det indikeres af lærerne, er de forskellige ting, der sælges i skoleboden af dårlig ernæringsmæssig kvalitet. Madpakken og skolemaden fremstår som bedre alternativer til en skolefrokost end køb i skoleboden, hvilket også kan konkluderes ud fra de små mængder, der køber i skoleboden. ”Jeg spiste for det meste noget skolebodsmad… en bolle… et æble eller drak en kakaomælk…” (Pige. 8. kl. CC Skole) Som 5.-klasses-eleverne på DD Skole giver udtryk for, så er der nærmest ikke sund mad i skoleboden, og den, der er, er der ingen, der køber. Det usunde er også pizza, men de mener, at de store elever køber det hos bageren. Alle fire skoler er præget af de ældre elevers køb af diverse lokkende tilbud uden for skolens område, men har også oplevet, at indkøb er faldet under skolemadsforløbet. Elever, der før altid købte den usunde mad uden for skolen, har ifølge andre elever (8. kl. fokus DD Skole) ikke været glade for skolemadsordningen, og de har glædet sig til, at den sluttede. Mange elevers spisevaner ville umiddelbart kunne ændres ved forbud mod at forlade skolen eller medbringe køb på skolen. ”Hvis I ikke måtte gå på tanken, hvad vil I så synes om det? Dreng: Der ville være nogen, der skulle begynde at have madpakke med i hvert fald. Dreng: Nogen? Det er næsten hele 9. klasse. Pige: Ja, det er rigtigt. Dreng: Altså nogle gange så står der jo kø uden for tanken, ikke også, fordi der er så mange.” (8. kl. Fokus2. DD Skole) Madpakken opleves sundere end både skolemaden og skolebodsmaden. I madpakken er der fokus på de enkelte fødevarer, som er af sund standard. ”Dreng: Jamen, min madpakke, det er jo ikke rugbrød – det er grøntsager. [I]kke sådan noget rugbrød, fordi det kan jeg ikke så godt lide. Jeg synes, det bliver for kedeligt så min mor hun laver grøntsager og gulerødder *…+ som jeg så får med. Pige: Rugbrødsmadder og sådan en bolle eller sådan noget. Med salat og et stykke kød i, sådan en helt almindelig madpakke faktisk.” (8. kl. Fokus 2. DD Skole) 82
Page 1 and 2:
GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4:
Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6:
Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8:
1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10:
I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12:
Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14:
den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16:
en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17:
Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21:
skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23:
”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25:
lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27:
egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29:
Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31:
Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89: ”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91: vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93: illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95: Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97: 4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99: Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101: At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103: det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105: Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107: spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109: 5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111: maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113: 5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115: De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117: Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119: Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121: Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123: Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125: Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127: Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129: visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131: Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?