giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Når det gælder elevernes præferencer, er sund skolemad definitivt et vigtigt parameter i valg af mad, men
dertil kommer smag, kvalitet samt madens udseende og evne til at mætte. En række kategorier af valg har
struktureret diskussionen af elevernes præferencer knyttet til skolemadsordninger: Nydelse versus sundhed,
inklusion versus eksklusion, nyhed versus tradition, økonomi versus sundhed, omsorg versus bekvemmelighed
samt frihed versus kontrol. Hvis der her afslutningsvis skal peges på to centrale udfordringer, kan
de formuleres som følger:
De krav, som eleverne stiller til skolemadsordninger, om at de både skal have kvalitet og være sunde, vil
være svære at opfylde, når der samtidigt skal tages økonomiske hensyn: Et sundere sortiment vurderes af
både lærer og elever som en økonomisk risiko.
En anden udfordring går på tværs af de mere subjektivt orienterede kategorier, som omhandler nydelse
versus sundhed og nyhed versus tradition. Nydelse og sundhed figurerer ofte i elevernes udsagn som
hinandens modsætning, og mad og kost er præget af vaner, som gør, at vi ikke hele tiden behøver at tænke
os om og tage stilling til mad. De nye fødevarer og retter kan set i det lys både være spændende og skræmmende.
Vi har igennem projektet og bearbejdningen derudover fundet en række dilemmaer, som viser nogle karakteristika
i forbindelse med skolemad og spisepause.
Dilemma 1: Bedre læring af næring eller bedre næring for læring
Et overordnet dilemma i forbindelse med skolemad er, om frokostmåltidet i skolen kan bidrage til læring,
giver bedre næring læring? Det er evident, at der skal en for den enkelte elev sufficient kost til for at eleven
kan udvikle sig og trives. Imidlertid var de tilbudte skolemåltider ikke ernæringsmæssigt eksemplariske. Og
ud fra vor undersøgelse kan vi ikke konkludere, at det gratis skolemåltid gav bedre læring (se endvidere
reviewet udarbejdet i projekt EVIUS), men det fælles måltid har en stor betydning for det sociale samvær
og for elevernes trivsel mere generelt. Det fælles frem for det individuelle er en væsentlig pointe at tage
med i tilgangen til skolemad. Det kunne tænkes, at en indsats omkring læring om mad også kunne føre til
valg af bedre næring.
Endelig er begrebet bedre knyttet til næring en vurdering, der for lærere og elever både indebærer at tilgodese
valgmuligheder, kulinarisk oplevelse og ernæring.
Dilemma 2: Projektets varighed, indkøringsproblemer og overlevelse
Skolemadsprojektet er, som langt de fleste projekter, der sættes i gang i henholdsvis offentligt eller privat
regi, begrænset tidsmæssigt. I skolemadsprojektet fik de udvalgte skoler betalt skolemad i 40 dage, og
formålet med projektet var blandt andet at fremme forældrebetalte skolemadsordninger. Men projektets
relativt korte livscyklus – godt to måneder – er et dilemma i forhold til de indkøringsmæssige problemer,
der har præget forløbet på alle skolerne.
Helt indledningsvis har der været problemer med at finde egnede leverandører og problemer med leverandører,
der faldt fra – fx på grund af en økonomi, der ikke dækkede omkostningerne ved levering af skole-
108