giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

illustrerede det, så børnene kunne få en fornemmelse af det, energifordelingsprocenter, og man kunne snakke om det.” (Lærer. 5. kl. BB Skole) Den mandlige kollega betoner til gengæld betydningen af at involvere eleverne gennem medbestemmelse og medansvar og helt konkret i tilberedning af skolemaden. “Jeg så hellere, at eleverne var med til at lave det (skolemaden), de store elever, og nu har vi muligheden for det dernede (i forbindelse med kantinen). Der skal selvfølgelig være en (ansvarlig) person. Og man kunne sige, at de store … kunne tjene til en tur, ikke. … Det kunne man faktisk godt gøre, hvis man sagde en måned i forbindelse med et projekt man havde. Middelhavet eksempelvis, og så skulle man til Italien, og så lavede man mad deromkring osv. … Jeg tror, de ville få større ejerskab af det mad og det væsentlige i at spise, og de syntes, at det er spændende at se, hvad de andre laver. Så det, så jeg meget hellere, at eleverne var med i den her proces. Jeg ved godt, at det er svært at organisere, men det tror jeg faktisk godt, man kunne løse.” (Lærer. 8. kl. BB Skole) Involvering eller participation komme her ind i forhold til et fælles madprojekt. Der er således visioner om at kunne bruge skolemaden på en måde, der kobler elever, mad, spisning og undervisning sammen. Det har blot ikke været en del af det lancerede projekt, men lærerne ser det som en mulig tilgang. Adspurgt om eleverne i DD Skole vurderer, at de kunne lære noget af, at de selv var med til at tilberede maden på skolen, peger enkelte piger i 8. klasse på, at det kunne man, og flere af eleverne peger på, at de gerne ville deltage i et afgrænset madprojekt. ”Pige: Det kunne nok være en god ide, men det er så bare lige med, om det ville blive til noget. Altså, min mor hun har fortalt mig om det. Det skulle åbenbart være rigtig godt, at man havde sådan en skoleordning, hvor de store så måske hjalp de yngre med at lave mad. Og så fik man måske lavet noget lidt sundere mad. Og så hvis man i stedet for, at det bare var tilsat med en masse fedtstoffer… Interviewer: Eller hvis der var et madprojekt, ville I deltage i det? Dreng: Nej… Dreng: Det ved jeg ikke rigtig. Det ville man vel nok. Pige: Altså, hvis det var sådan et projekt for hele skolen? Interviewer: Ja, i en periode måske, en afgrænset periode. Pige: Så tror jeg nok, man ville. Dreng: Ja.” (Fokus2. 8. kl. DD Skole) ”Ja… altså, jeg synes, det kunne være meget fedt, hvis man havde sådan en projektuge, hvor man gik meget op i mad.” (Pige. 8. kl. DD Skole) Elevernes syn på potentialer er meget enslydende for de fire skoler, men det er udelukkende, når de bliver spurgt til det, at disse potentialer bliver åbenbare. Der opstod på FF Skole i fokusgruppeinterviewet en generel enighed om, at den bedste måde at lære er den praktiske del relateret til madlavning og fødevarer. 91
”Interviewer: Hvordan tror I, man lærer mest om mad og sundhed? ”Pige: Ved at prøve og lave det. Dreng 1: Ved at være interesseret i det. Dreng 2: “At komme ud andre steder og se på en… restaurant, se hvordan de laver det.” (9. kl. Fokus FF Skole) Det er altså det praktiske aspekt, at have ‘hænderne i farsen’, der træder frem, hvilket også lærerne mener. “Ved at lave det selv… ja. Ved at lave det, købe ind. Kigge i kogebøger. Finde ting de har lyst til at lave. Købe ind, kigge på priser… det har vi i hvert fald gjort. Og så selvfølgelig også mærke, altså mærke på deres egen krop, altså hvornår har jeg det godt. Har… altså hvad gør mig godt at spise og drikke, ikke.“ (Lærer. 6.kl. FF Skole) Såvel lærere som elever og ledelse ser potentialer, men der skal gives tid og ressourcer, og eleverne skal kun involveres i begrænsede tidsperioder. Der ses muligheder i de mere praktiske aktiviteter, og i koblingen mellem skolemad og det ernæringsfaglige og forbrugermæssige. Forslag til pædagogiske muligheder Skolemaden kan give pædagogiske muligheder, og Forebyggelsesrådet nævner som omtalt tidligere, at projekter, der inddrager skolemaden i undervisningen, har størst succes. En succes, der kan skyldes en øget inddragelse af de involverede parter, lærere og elever, og en bedre mulighed for at føle ejerskab og medbestemmelse. Umiddelbart kan skolemåltidet, hvis det ses som del af curriculum for alle elever, give muligheder for som det første at opleve måltidssamvær sanseoplevelser smagsbedømmelser. For det andet kunne maden og måltidet danne udgangspunkt med stigende kompleksitet nedadgående for diskussion og vurdering af spiseregler de enkelte fødevarer og retter som kulturelt udtryk fødevarerne i et miljø-klima perspektiv måltidet i forhold til de otte kostråd og tallerkenmodel og andre modeller sammenligninger mellem forskellige typer af skolemad og madpakker den enkelte elevs behov for mad og ønsker til mad – sundhed og livskvalitet. 92
Page 1 and 2:
GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4:
Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6:
Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8:
1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10:
I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12:
Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14:
den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16:
en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17:
Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21:
skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23:
”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25:
lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27:
egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29:
Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31:
Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33:
”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35:
Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37:
Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39:
Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41:
var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83: ”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89: ”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91: vidste, at det var noget ordentligt
Page 94 and 95: Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97: 4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99: Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101: At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103: det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105: Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107: spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109: 5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111: maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113: 5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115: De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117: Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119: Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121: Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123: Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125: Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127: Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129: visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131: Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133: Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135: Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137: Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139: og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141: Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?