giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

At eleverne via skolemadsordningen har lært om sammensætning af mad, og at de har diskuteret mad
(sundt/usundt, lækkert/ulækkert) er en anden generel tilbagemelding fra casestudierne, her illustreret i et
udsagn fra BB Skole):
”Altså, vi har jo snakket om mad, og hvad det er, så det tror jeg da helt sikkert. Og jeg tror
også, at der er nogle, der er kommet til at smage noget, de måske ikke plejede at få med i
madpakken. Og jeg tror også, der er nogle, der tænker, nej, det er en god ide, og det kunne
man da også selv lave og have dem med i madpakken… Og nogle gange er de blevet
overraskede, nej det troede jeg slet ikke, jeg kunne lide det her…” (Lærer. BB Skole)
At kunne
’At kunne’-elementer i kompetencen, som omhandler at mestre sin dagligdag, eller sagt med andre ord at
kunne klare sig selv, fx det at kunne lave mad, er vigtigt for eleverne og kommer bl.a. til udtryk i dette
elevudsagn:
”Jeg kan hvert fald lave nogle få retter, og min kusine, hun er 17 år, og om et år kan hun flytte
hjemmefra, hun kan ikke lave en eneste madret.” (6. kl. pige. FF Skole)
Generelt har der ikke været gode muligheder for at udvikle ’at kunne’-elementer i kompetencen (dvs.
færdigheder), men flere af lærerne refererer til dette element i deres visioner for madordninger på skolen:
Her peges der på, at eleverne ”selv skal have fingrene i det”, og at de helt konkret og praktisk skal være
involverede i tilberedningen af maden.
”Jeg så hellere, at eleverne var med til at lave det (skolemaden), de store elever, og nu har vi
muligheden for det dernede (i forbindelse med kantinen). Der skal selvfølgelig være en
(ansvarlig) person. *…+Jeg tror, de ville få større ejerskab af det mad og det væsentlige i at
spise, og de syntes, at det er spændende at se, hvad de andre laver.” (Lærer. 8.kl. BB Skole)
I udsagnet ovenfor refereres der desuden til ’at ville’- og ’at være’-elementet i kompetencen, da der tales
om ejerskab, samt om ’at være’-elementet, dvs. til samspillet med de andre elever. Flere af de enkelte
elementer i kompetencen kommer altså i spil i forbindelse med skolemåltiderne og kan dermed bidrage til
læring af forskellig art.
At ville
De fleste af eleverne havde ikke det forhold til skolemaden, at man spiste, hvad der blev sat på bordet, og
at man spiste op, som tidligere har været en generel del af den socialisering, der foregik i hjemmet. Madordningerne
har inkluderet regler omkring, at eleverne skulle smage maden, før de afviste den. At eleverne
i skolemadsordningerne har fået mulighed for at smage noget nyt, er et gennemgående udsagn, især for de
mindre elever.
Skolemadsordningen har altså haft den socialiseringseffekt, som ligger som et implicit formål i EVIUS projektet
– nemlig at give både elever og skole erfaringer med et andet frokostmåltid end den sædvanlige
madpakke. Skolemadsordningen har endvidere givet de store elever (udsagn om dette er kun registreret
for de store elever) mulighed for at diskutere varedeklarationer på skolemaden og at vurdere en madordnings
ernæringsmæssige kvalitet. Det kommer bl.a. til udtryk i følgende udsagn fra en koordinator på DD
99