giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

”[J]eg tror, der var meget fedt i noget af maden, men jeg ved ikke helt, hvor meget der var i
sådan. Men der er i hvert fald nogen fra min klasse, der har sagt, at man fik mange bumser af
det og sådan noget.” (Dreng 8. kl. DD Skole)
At maden går for at være sund og samtidig smager dårligt er ikke med til at fremme elevernes oplevelse af,
at god smag og sundhed er forenelige, og noget af den samme risiko kan ses med hensyn til kvaliteten af
maden og mulighederne for at tilberede og servere velsmagende sund mad til mange.
Eleverne giver udtryk for, at skolemaden ikke lever op til de lovede standarder om sund mad. Intentionen
om det sunde skolemadsprojekt synes ikke at være slået konkret igennem, hvorfor eleverne giver udtryk for
at føle sig snydt.
”Det var ikke sund mad, som de havde lovet, det skulle være.” (Dreng. 8. kl. fokus1. DD Skole)
”Det skal være sundere. Og der var også sådan noget med sammensætning… hvor man
ligger… det skal man også tænke over. Bare prøve altså. Det er jo for at gøre os sundere, at
de gør det. Altså, hvis det nu ikke er sundt, så er det lige meget.” (Pige. 8. kl. fokus1. BB Skole)
”Jeg tror, det er fint nok, for det er jo vigtigt… altså det er jo fordi, det er sundt, og det er jo
vigtigt, at vi alle sammen er sunde fra starten af, og det kan jo også… når vi bliver voksne og
vi lever længere og sådan noget. Vi kan længere arbejde. Det kommer nok til at hjælpe, hvis
det var lidt sundere, det er nok det, der er pointen i det, at det skal være sundere.” (Pige. 8. kl.
Fokus1. BB Skole)
I diskussionen omkring sundt og usundt er der ikke de store forskelle at spore imellem de fire skoler. En
problematik er, at eleverne i flere tilfælde gennem skolemaden præsenteres for måltider, der er behandlet
eller sammensat på måder, der er i modstrid med, hvad der er ”tilladt hjemme” og således hvad eleverne
lærer hjemmefra. En anden problematik er, at nogle elever oplever fysisk negative reaktioner såsom at slå
ud og få bumser, hvilket kunne tyde på, at maden er for fedtholdig og en uhensigtsmæssig erstatning for
madpakken. Eleverne erfarer og lærer umiddelbart noget om mad, da de lærer at se både fordele og ulemper,
konsekvenser og kan tænke fremtidige fordele ved at spise sund mad. Der kommer ingen umiddelbare
præferencer for usund mad til udtryk blandt eleverne. Derimod synes det at blive præsenteret for sunde
retter og at spise sundt vigtigt og godt at prøve. Når det handler om præferencer for sundhed (sundt som
usundt), opstår der ofte kobling til kvalitet og smag.
2.3.2 Elevernes præferencer for og oplevelser af kvalitet
Eleverne er kvalitetsbevidste, og kvaliteten kobles til smagen (eller omvendt). Derudover registrerer eleverne
aspekter ved skolemaden såsom tilberedning, konsistens og opbevaring af maden. Også disse parametre
har indflydelse på elevernes oplevelse af skolemadens kvalitet.
”Ja, men det er tit om mandagen, vi får det, og så fordi det er lavet om fredagen, så det helt
frosset. Det når ikke at tø ordentligt op.” (Elev. 5. kl. CC Skole)
72