giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

”Ja, jeg ville synes, det var hyggeligt, hvis det var sådan, at man lærte det, men det er ikke
sådan, at jeg tænker: ’Nej, det er for dårligt, tænk at man ikke engang lærer at lave mad i
skolen, fordi det er sådan noget, man kan lære derhjemme ved sine forældre’. Det er ikke
sådan noget, lærerne skal lære en.” (Pige. 6. kl. Fokus2. FF Skole)
Opsamling
Generelt understrege elever og lærere, at undervisning om mad og sundhed har fundet sted i fagene hjemkundskab
og natur og teknik samt i uformelle læringssituationer, hvor lærerne snakker med eleverne om
det, de spiser. Der ser umiddelbart ud til at være forskelle mellem skolerne i relation til, hvad der har været
i fokus i undervisningen om mad og sundhed: På DD Skole og CC Skole vægtes både praktisk kunnen – at
lave mad – og teoretisk viden om sund mad, madpyramide etc. På FF Skole undervises der ikke i hjemkundskab,
men eleverne har lavet mad og gjort sig erfaringer med ’hvad gør mig godt at spise’. På BB Skole
understreger lærerne, at hjemkundskab er betydningsfuldt for undervisning om mad og sundhed, men også
den løbende snak om sundhed og om gode vaner, ud fra hvad eleverne spiser, anses som vigtig. På spørgsmålet
om eleverne har lært mest i hjemmet eller i skolen, peger lærerne på, at det er vigtigt at lære om
mad og sundhed i skolen, mens eleverne understreger, at de også kan lære, hvad der er sundt, af
forældrene.
2.2.3 Kundskaber og læring
Som det fremgår af afsnit 3.2.3 refererer 8.-klasses-eleverne på DD Skole til, at de lært om energifordelinger
og at lave mad. Læreren understreger, at 8.-klasses-eleverne har lavet kostberegninger, lært om
madkultur og om mad og sundhed og 5.-klasses-eleverne har lært om fedt og om madpyramiden. Under
samtalerne med 8.-klasses-eleverne fremgår det, at de ved ganske meget om mad og sundhed. Herunder at
man kan få ondt i maven eller blive ukoncentreret, hvis man ikke får mad.
”Jeg tror godt, at man kan blive sådan lidt urolig, sådan at man får … måske lidt ondt i maven
eller bliver ukoncentreret, når man ikke har fået noget at spise.” (Dreng. 8. kl. DD Skole)
Et sundt frokostvalg til 8.-klasses-eleverne er ifølge udsagnene mad uden for meget fedt og dressing i, og de
vil vælge salat, frugt og grønt, pasta og sandwich. I relation til spørgsmålet om sund mad til en, der er tyk,
peger en elev på, at man ikke skal gøre forskel, og en anden elev peger på, at han vil vælge den samme mad
som til sig selv, bare i mindre mængder og evt. uden dressing.
Når vi spørger 5. klasse, hvad der er sund frokost refererer flere til de retter, de har fået i madordningen,
herunder pasta og pitabrød. De nævner dog også, at alle former for grøntsager, især gulerødder og frugt,
ville være et sundt valg til dem selv. Vi spørger også 5.-klasses-eleverne, hvad de ville vælge til en, der var
tyk. Det er lidt sværere for de fleste at svare på, men de, som kan svare, peger på grøntsager, protein –
samt motion.
”Altså, jeg er meget til frugt, så jeg ville gerne have æbler og gulerødder og rugbrød og en
eller anden klapsammenrugbrød.” (Pige. 5. kl. DD Skole)
”Motion og så noget ordentlig mad … Noget grøntsager og protein eller hvad det nu hedder,
af mad – altså kartofler og noget…” (Pige. 5. kl. DD Skole)
59