giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

Figur 1. Deltagelse – hvordan? – og i forhold til hvad? (Simovska. V et al. 2006, adapteret fra Jensen, 2000) De fire rækker er kombineret med en række deltagelsesområder eller områder for beslutningstagning, som er repræsenteret langs den horisontale akse. Disse områder kan variere fra projekt til projekt. Analyser af elevernes deltagelse i skolemadsprojektet vil tage udgangspunkt i denne figur, dvs. at der sættes fokus på at afdække, hvordan eleverne deltager, samt hvad de deltager i. 1.4.3 Kompetencer i forhold til mad, fødevarer og måltider Børns kompetencer udvikles sideløbende med trivsel. Ved at samarbejde med andre udvikles kompetencer til at anvende forskellige redskaber i de forskellige kontekster, man bevæger sig i (Nygren & Thuen, 2008). Også praktiske kompetencer indgår her i kompetenceforståelsen. De praktiske kompetencer skal forstås som en hverdagslivskompetence, hvor det handler om at kunne mestre sin dagligdag ud fra de materielle ressourcer, der er til rådighed, som er væsentlige kompetencer i relationen til fødevarer, mad og måltider (Benn, 2006). Eleverne har allerede en viden indlejret i en opfattelse af, hvad der er ’mad for mig’, dvs. en række erfaringer om, hvad de kan lide at spise, hvornår og med hvem. Fødevarerne eller retterne er det, eleverne konkret udsættes for i forbindelse med tilbud og kan forholde sig til. Men om tilbuddene så omsættes til kompetencer og viden på mad sundhedsområdet er en anden sag, som vi forsøger at indfange. I folkeskolen er dannelsesidealet, at eleverne skal udvikle handlekompetence. En kompetence, som ifølge Jensen kan operationaliseres i følgende fem delaspekter: indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans (Jensen, 2006, s. 61). ”Kompetencer er dannelse i aktion.” skriver Busch m.fl. i Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger (2004 s. 21). Det gælder også på mad- og sundhedsområdet, og med dannelseskoblingen får kompetencebegrebet en anden drejning i en kritisk og emancipatorisk retning. At der så yderligere skal være tale om aktion, antyder 13
en anvendelsesorienteret eller pragmatisk brug af begrebet. Det er der også tale om, når vi taler om kompetencer i forhold til mad og sundhed i hverdagslivet. Disse kompetencer kan operationaliseres i følgende elementer, som ses i tabellen nedenfor. Elementer i fagligheden Mål – kompetencer Eksempler At vide At kunne At ville At være Sammenhængsforståelse (kyndig) Hverdagslivskompetence (kapabel) Medborgerskab Ansvarlighed og deltagelse (villig) Omsorgsfuld (med- og indlevende) Tabel 2: Elementer i ’mad’- kompetencen (Benn 2006/2009) ”at vide, at der er sammenhæng mellem det, du gør, og det, der bliver resultatet”, fx mellem ressourceanvendelse og miljø, mellem indtag af mad og drikke og sundhed. At kunne mestre sin dagligdag ud fra de materielle ressourcer, der er til rådighed, fx at skabe en ret eller et godt måltid (Benn). ”Citizenship” eller medborgerskab kunne være det begreb, der sattes ind i stedet, at ville være deltagende i hverdagslivets problematikker fx omkring fødevarerne, tage stilling til produktion, servering, valg og fravalg ”skolemadspolitik, miljøpolitik m.m.” Livsverdenen, at kunne føle omsorg for hinanden, fx når der skal vælges og besluttes om de fødevarer og retter, der skal laves eller vælges, som alle skal spise … Kompetencemodellen og delelementerne heri kan relateres til en generel læringsteori, mere præcist Illeris’ beskrivelse af tre forskellige dimensioner af læring – indhold, drivkraft og samspil, eller sagt med andre ord, kognitive, affektive og sociale aspekter af læring (Illeris, 2006, s. 42). I teorien ses læring som en proces, og kompetence som udbyttet af denne proces. 1. ’At vide’ og ’at kunne’ relateres til indholdsdimensionen i læringen (det, der skal læres: viden, færdigheder etc. skaber mening og mestring, styrker vores evne til at fungere) 2. ’At ville’ relateres til drivkraftsdimensionen i læringen (motivation, følelser og vilje: fremmer opretholdelse af psykisk balance) 3. ’At være’ relateres til samspilsdimensionen i læringen (handling, kommunikation og samarbejde, fremmer integration og socialitet). For mad og måltider er der både en pragmatisk og praktisk dimension, der kan læres, men også såvel en mere teoretisk faglig ernæringsdimension, som en æstetisk, social, kulturel og etisk dimension. Alle disse dimensioner kan være i spil i forbindelse med skolemåltiderne og dermed bidrage til læring af forskellig art. En del af den viden og erkendelse, der opnås igennem de praktiske handlinger og æstetiske erfaringer, er tavs viden, hvor ikke alt kan italesættes, men noget kan begrebslig- og sprogliggøres. I det sidste tilfælde kan der derved opnås en kobling mellem det teoretiske og det praktiske, så der opnås en sammenhængsforståelse. Denne forståelse vil for den enkelte elev afhænge af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som er de elementer, der indgår i Antonovskys begreb ’sense of coherence’, men her 14
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65:
me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67:
”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69:
der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71:
vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73:
”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75:
”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77:
”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79:
”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81:
Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83:
”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85:
Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87:
4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?