giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

me madvarer som til sig selv, bare i mindre mængder og evt. uden dressing. 5.-klasses- eleverne nævner
pasta, salat, brød, fisk, alle former for grøntsager og frugt, og til en, der er tyk, vil de vælge grøntsager,
protein – samt motion. Der er noget, som tyder på, at flere af eleverne mener, at den mad, de har fået i
skolemadsordningen, har været sund, da de refererer til flere af de retter, de har fået i madordningerne,
herunder pasta og pitabrød. Derudover refererer de til frugt og grønt, som de kun i mindre omfang har fået
i madordningerne, men bedømt positivt de gange, de har fået det.
Af elevudsagnene fra DD Skole og BB Skole fremgår, at viden om sund mad og at kunne lave mad er vigtigt
for at kunne leve sundt og undgå sygdom og fedme samt for at kunne klare sig selv. At kende forskel på
sund og usund mad er også vigtigt for eleverne på FF Skole, men her lægges vægt på økonomi og det at
kunne klare sig selv som grunde til at lære om sund mad.
2.2.4 Læring gennem skolemadsordningen
Koordinator og læreren i 8. klasse på DD Skole peger på, at eleverne har fået smagt nogle ting og fundet ud
af, om de kunne lide det, og at 8.-klasses-eleverne har læst deklarationer, diskuteret madvarer, de kan lide,
og tilberedning af mad.
”Jeg har hørt fra mange af de lærere, der har nogen af de store, at de faktisk har brugt meget
tid på at kigge på de der deklarationer, der har været på de her produkter, og sat spørgsmåls-
tegn ved ’hvorfor er der det i … og hvad skal det til for og sådan noget *…+ Jeg tror, de har
talt mere om mad, de har simpelthen diskuteret madvarer og sådan mere.” (Koordinator, DD
Skole)
Desuden peger læreren i 5.klasse på, at eleverne har fået erfaringer med at spise i fællesskab:
”Jeg synes i hvert fald det har været en øjenåbner for nogen, netop det der med at have noget
fællesbespisning på en eller anden led…” (Lærer. 5. kl. DD Skole)
Flertallet af elever mener dog ikke, de har lært noget i forbindelse med, at de har fået skolemaden, de
nævner bl.a., at ’de bare har spist den’. Udsagnene fra både 5. og 8. klasse peger dog på, at de har lært nye
madvarer, retter og sammensætninger at kende, bl.a. ’rugklappere’, hvilket var mad, som de godt kunne
lide.
Eleverne på DD Skole vurderes at have udviklet viden og kompetencer via madordningen: De små elever
ved, at de har smagt forskellige ting og fundet ud af, om de kunne lide dem. De store elever ved, at de har
læst deklarationer, diskuteret madvarer og hvad de kan lide samt tilberedning af mad. De har desuden forholdt
sig både visionært og rationelt til, hvilken form for skolemadsordning, der kunne passe skolen samt
til, hvilke grundlæggende kvaliteter en madordning skal have, og det er sandsynligt, at dette er en kompetence,
som er baseret på de erfaringer, de har gjort sig under madordningen. Via refleksionerne over
skolemadsordningen, har eleverne bevæget sig i retning af det mål, som er formuleret i skolens mad- og
måltidspolitik: Udvikling af en fælles forståelse af sund/usund mad.
En pige fra 8. klasse fra CC Skole har fundet ud af, hvad hun kan lide og især, hvad hun ikke kan lide. Samtidig
peger hun på, at skolemaden kan lære hende at spise sundt. Pigen synes, det meste af den mad, de får
63