giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

Analysen er struktureret ud fra følgende temaer: Skolemadsordningens kobling til undervisningen (2 s.) Hvilken undervisning har skolerne haft om mad og sundhed, hvad har der været fokus på? (2 s.) Hvad har eleverne lært i undervisningen, hvad vurderer de at de har brug for at vide? (4 s.) Hvad har eleverne lært af skolemadsordningen (udvikling af viden og kompetencer)? (3 s.) Skolens og elevernes udvikling af visioner relateret til fremtidige skolemadsordninger (3 s.). 2.2.1 Skolemadsordningens kobling til undervisningen Skolemadsordningen har på ingen af skolerne været direkte koblet til planlagte aktiviteter i skolens undervisning. Dette til trods for, at skolerne i ansøgningen til madordningen bl.a. skal opfylde følgende kriterium for at få tilskud: ’Gennemføre ledsagende aktiviteter i relation til mad og sundhed’ (jf. ansøgningsskema). Hvilke aktiviteter, der kunne være tale om, specificeres ikke, men da skolerne fik beskeden om, at de fik tilskuddet på et tidspunkt, hvor undervisningen allerede var planlagt, er det ikke så forbavsende, at skolemadsordningen ikke blev koblet til undervisningen. Dog har lærerne kunnet se et potentiale i en sådan kobling, og der har løbende været en diskussion af skolemadsordningerne i skolerne. DD Skole har haft en temauge om bevægelse og kost i uge 41 (madordningen startede i uge 43), men vægten der har primært ligget på bevægelse. Nedenfor overvejer en af lærerne, at en kobling mellem skolemadsordningen og undervisningen i så fald skulle organiseres som et projekt og ikke lægges oveni den daglige undervisning. ”Ja, men det er jo der, hvor at alle lærere siger hyl, skrig, skal vi nu tage os af noget mere, fordi at åhhh nej, vi har jo så meget, ikke… Så skulle man gøre det mere sådan, at man sagde, det … er et projekt, og nu bruger vi tid på de…” (Lærer. 8. kl. DD Skole) Også på CC Skole peger lærerne på, at det er oplagt at knytte en skolemadsordning til undervisning, men at det afhænger af skolemadens kvalitet eller beskaffenhed, jf. følgende udsagn fra læreren i 8. klasse: ”Det burde det være… det kunne det være, men ikke sådan som det er blevet præsenteret… det er… det er det samme og det samme og det samme, der bliver serveret… og det er … er… de samme grøntsager, de bliver introduceret for … altså, man kunne jo godt lave sådan noget med, at så har vi indisk uge.” (Lærer. 8. kl. DD Skole) Eleverne på BB Skole kunne se muligheder, især i 8. klasse, for at deltage i konkrete madprojekter. Lærerne anså maden som noget, der indgik i skoledagen som et nødvendigt element, men ikke sådan som madordningen var tilrettelagt som en mulighed for læring. Derimod så de, ligesom eleverne, muligheder for at lade skolemad indgå i mere projektorienterede og undervisningstilrettelagte temaer. Begge ledere kunne også se muligheder for, at maden kunne indgå i en form for projekt som bidrag til læring om mad og sundhed. Men mente ikke, at skolemadsprojektet i den form, det havde, kunne være udgangspunkt for undervisning. ”Det ville være meget, meget komplekst at skulle undervise i for en lærer, og derfor tror jeg også, der heller ikke har været nogen hjemkundskabslærere, der har sagt, det her vil vi gå ind 55
i på nogen måder. Sådan som du dissekerede burgeren i dag, hvor det der ulækre stads, det væltede ud af den, det kan man ikke bruge i undervisning, sådan noget. I undervisningen, der er vi nødt til at være meget mere sort-hvide…” ”Men hvis I havde jeres eget projekt med de her 9. klasser?” (Interviewer) ”Ja, så vil jeg sige, så kunne man sagtens gå ind og lave lidt mere sundhedsundervisning omkring fødevarer, sagtens.” (Skoleinspektør, BB Skole) Lærerne og inspektøren peger altså på, at der er muligheder for at koble skolemadsordninger til undervisning, både som et tidsbegrænset projekt og som et bidrag til den løbende undervisning. Men der peges også på, at der er barrierer, herunder nævnes manglen på tid for lærerne til at tage sig af elevernes læring om mad og sundhed samt manglen på variation og kvaliteten i skolemaden. Inspektøren understreger, at maden ikke har været eksemplarisk og derfor ikke kan bruges i undervisningen. Kontekstuelle faktorer, såsom skolens sundhedspolitik og skolemadsordningens indhold og organisering, må formodes at have haft betydning for, at skolemadsordningerne på de fire skoler ikke er blevet koblet til planlagte aktiviteter i undervisningen. Herunder er spørgsmålet om, hvem der har taget initiativ til og organiseret skolemadsordningen på skolen, en central faktor. På DD Skole kommer initiativet til madordningen fra en lærer: En børnehaveklasselærers som er ansvarlig for skoleboden, har været initiativtager og har i samarbejde med skoleledelse, bestyrelse og sundhedsplejersken udarbejdet ansøgningen om tilskud til madordningen. En hjemkundskabslærer (fra overbygningen) har fungeret som koordinator på organiseringen af madordningen, og elevrådet har været involveret i valget af madordning På CC Skole er initiativet kommet fra skoleinspektøren, som sammen med skolens afdelingsleder har været drivkræfterne bag, både i forbindelse med ansøgning om puljemidler og organiseringen af skolemadsordningen På BB Skole blev skolemadsprojektet initieret af skoleledelsen og præsenteret på et stort anlagt arrangement i kommunen, hvor der udnævntes ambassadører for ordningen. Der var på det tidspunkt ansat en tovholder for alle madprojekter, som imidlertid ikke var ansat under forløbet af skolemadsprojektet. Ambassadørerne var udvalgte elever, der ved denne lejlighed fik en særlig Tshirt, og de havde store forventninger til deres rolle i forbindelse med projektet, hvor det var meningen, de generelt skulle inddrages og høres. Casestudiet på skolen understreger, at disse forventninger ikke blev opfyldt, og at eleverne tværtimod havde meget lidt indflydelse på skolemadsordningen På FF Skole blev initiativet taget af en forældregruppe, som var interesseret i at forsøge skolemad på skolen. En af forældrene var lærer på skolen og fandt frem til muligheden for at søge om gratis skolemad i en periode, og hun blev også den madansvarlige på projektet. Som det fremgår af sammenstillingen ovenfor, så er initiativ og organisering på tre af skolerne kommet fra skoleinspektøren, skoleledelsen eller en forældregruppe. Kun på en af de fire skoler er initiativet til mad- 56
Page 1 and 2:
GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4:
Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83: ”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89: ”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91: vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93: illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95: Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97: 4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99: Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101: At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103: det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105: Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?