giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

frokost, siger da hun bliver spurgt, at hun kan mærke på sig selv, at det er blevet nemmere at lytte og lære i
timerne. I forbindelse med gruppeinterviewene i 8. klasse peger eleverne på, at der er en sammenhæng
mellem skolemaden og evnen til at koncentrere sig:
”Jeg spiste ikke rigtig i halvtimes frikvarteret. Så blev jeg sulten igen. Og hvis jeg ikke spiste,
så gik jeg ned og købte noget. Og så synes jeg, at min koncentration, den blev meget… den
var værre dengang. Fordi jeg spiste det der sukker, eller jeg bare ikke spiste noget, for jeg har
svært ved at koncentrere mig, når jeg er sulten.” (Elev. 8. kl. CC Skole)
Tidligere spiste eleven enten ikke noget eller købte måske noget i skoleboden – ofte noget med sukker.
Men han var stadig sulten og havde svært ved at koncentrere sig. Flere af deltagerne i gruppeinterviewet i
8. klasse kobler også deres evne til at koncentrere sig sammen med morgenmad:
”Det kommer også an på, om man spiser morgenmad, for vi får jo maden sådan rimelig sent.
Eller ved frokost tid, så skal man jo også have noget at holde.” (Elev. 8. kl. Fokus. CC Skole)
Tidligere spiste de deres madpakker allerede ved ti-tiden. Men nu, hvor de først spiser efter klokken tolv,
har det stor betydning, hvis man ikke har spist morgenmad. På BB Skole er der delte meninger om
skolemadens betydning for evnen til at koncentrere sig. En mener ikke, det har nogen betydning
overhovedet: dreng i 8. klasse
”Nu har jeg lige haft en skole-hjem-samtale, hvor jeg fik at vide, at jeg ikke sådan lytter efter.
Så der har jeg da prøvet at stramme mig lidt an, men skolemaden gør overhovedet ikke noget
ved det, overhovedet ikke, synes jeg.” (Dreng 8. kl. BB Skole)
En pige og en dreng fra 5. klasse mener dog, at det gør en forskel, de er mere vågne.
I forhold til skolemadsordningens betydning for elevernes trivsel og evne til at koncentrere sig, siger den
ene lærer på BB Skole:
”Jeg ved ikke, om det direkte har en betydning. Det, man kan forvente, er, at man trives ved
at have lettere ved at lære noget, hvis man får noget mad at spise, for det har man jo virkelig
brug for. Og der tror jeg da, det er en hjælp for nogle, at de får ordentlig mad. ”
”Er der sket en ændring efter, at skolemaden er kommet?”
”Det er ikke sådan, at jeg synes, at jeg kan mærke, at der er sket en ændring.” (Lærer. BB
Skole)
Der er altså en sammenhæng mellem det at have fået noget ordentligt at spise og evne til at lære, men hun
synes ikke, der er sket en ændring i elevernes evne til at koncentrere sig i timerne.
2.1.4 Sammenfatning: Det psykiske læringsmiljø:
Indflydelse/medbestemmelse og koncentration
På DD Skole og CC Skole fortæller eleverne, og på CC Skole også lærerne, at elevrådet er det centrale organ,
når det drejer sig om elevernes indflydelse, og at elevrådet har været involveret i etableringen af skole-
45