giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

4. Elevers forslag, fælles dialog, fælles beslutninger med lærere og voksne 3. Elevers forslag, elevers dialog, elevers uafhængige beslutninger 2. Lærers forslag, fælles dialog, fælles beslutninger 1. Givne beslutninger (lærer, lovgivning). Ingen dialog, elever tildelt opgaver. Deltagelse i projektet Planlægning/ Valg af madordning DD Skole DD Skole FF Skole Alle 4 skoler CC Skole BB Skole Planlægning/ Forskellige retter CC Skole BB Skole Tabel 6: Eleverne deltagelse – hvordan? – og i forhold til hvad? Planlægning/ Hvor, hvornår og spisetid CC Skole FF Skole Gennemførelse/ Servering Alle 4 skoler Alle 4 skoler Beslutninger i relation til de vilkår, eleverne spiser under Beslutningerne omhandler, hvor eleverne spiser, hvornår, hvor lang tid til spisning der er, og hvor meget indflydelse eleverne har haft i relation hertil. På alle skoler spiser eleverne i klasserne – som de altid har gjort. Eleverne sætter ikke spørgsmålstegn ved at spise i klassen og har heller ikke haft indflydelse på, hvornår eller hvor lang tid de har til at spise. Deres indflydelse er her i kategori et. At eleverne ikke har haft indflydelse på vilkårene, hænger blandt andet sammen med en række strukturelle forhold; der er ikke et reelt alternativ til klasseværelse at spise i på nogen af skolerne, og hvornår de spiser, afhænger blandt af, hvornår maden bliver afleveret på skolen, og hvor længe den fx kan tåle ikke at stå på køl. På alle fire skoler er der en række spilleregler for spisningen: Fx at eleverne skulle sidde ned på deres pladser, og at der skulle være ro i klassen. På CC Skole har eleverne været med til at bestemme disse regler, og i 8. klasse må eleverne fx sidde hvor og med hvem, de vil, mens de spiser. Deltagelse kan her placeres i 95
kategori fire. På de tre andre skoler er det lærerne, der har bestemt reglerne, og deltagelse kan placeres i kategori et. I forhold til gennemførelse af madordningen, har eleverne fungeret som maddukse på alle fire skoler. Dette er ikke noget, eleverne selv har valgt, men noget læreren/andre voksne har bestemt. Deltagelse kan her placeres inden for kategori et. Derudover har eleverne ikke været involveret i selve madordningen. På FF Skole fik elevernes handling – at nægte at spise maden – som allerede nævnt, dog direkte indflydelse på skolemadsordningen, som blev ændret fra vegetarisk til ikke-vegetarisk, og deres deltagelse kan her placeres på niveau fire. Denne ændring betød, at der kom færre klager, men det betød også, at maden blev mere ensformig; som en pige fra 6. klasse udtrykker det: ”jeg har fundet ud af, hvis jeg hele tiden spiser det samme, så begynder jeg ikke at kunne lide det.” (6. kl. Fokus. FF Skole) Skolemaden endte altså ud med ikke at være tilstrækkelig varieret, men det var dog de retter, der blev serveret oftest, som var en succes blandt eleverne. Som skemaet viser, har eleverne på alle fire skoler haft indflydelse på skolemadsordningen om end i større eller mindre grad. Men fælles for eleverne er, at de oplever, enten ikke at have haft nogen indflydelse overhovedet, eller kun indflydelse i meget begrænset omfang. Selv ikke på FF Skole, hvor eleverne via deres handlen – de nægtede at spise skolemaden – havde direkte indflydelse på, at skolemaden blev ændret fra vegetarisk til ikke–vegetarisk, oplevede eleverne, at de havde haft den store indflydelse. Dette kan hænge sammen med, at de allerede fra starten havde udfyldt et spørgeskema, hvor de alle – ifølge en elev – havde ønsket ikke-vegetarisk mad. Alligevel faldt valget på vegetarisk mad. Elevernes deltagelse i skolemadsordningen har overvejende haft karakter af en måde at tage beslutninger og have indflydelse på, og ikke som en måde at lære og undervise på: eleverne guides systematisk af voksne trin for trin, men der spørges og lyttes til deres meninger: klart ejerskab. 4.3.1 Barrierer og muligheder for deltagelse Der er flere faktorer i forbindelse med skolemadsordningerne, der kan have haft betydning for elevernes involvering og aktive deltagelse i projektet. For det første var det ikke de lærere, der underviste de elever, der var involveret i madordningen, der havde bestemt, at skolen skulle være med i skolemadsordningen. Beslutningen var taget af enten ledelsen, bestyrelsen eller andre lærere. De lærere, der deltog i skolemadsordningen, havde således ikke haft indflydelse på, hverken om de skulle være med i projektet, eller på hvordan det skulle udmøntes i praksis. Lærerne har derfor heller ikke planlagt skolemadsordningen som en del af undervisningen, og heller ikke hvordan eleverne, fx som en del af sundhedsundervisningen, kunne involveres i skolemadsordningen. Hvis lærerne havde været med i beslutningen, havde de sandsynligvis involveret eleverne i større udstrækning: ”Jamen, altså, prøv og høre… der er jo ikke så meget at organisere… altså, det… maden var bestilt fra andet sted… der var ikke nogen, der spurgte eleverne, hvad de gerne ville have… maden kommer i nogen kasser, der skal hentes, kassen kommer ind i klassen, maden bliver delt ud og så sidder de og spiser – og så er den potte ude…” (Lærer. 8. klasse. CC Skole) 96
Page 1 and 2:
GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4:
Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6:
Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8:
1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10:
I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12:
Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14:
den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16:
en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17:
Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21:
skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23:
”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25:
lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27:
egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29:
Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31:
Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33:
”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35:
Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37:
Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39:
Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41:
var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43:
vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45:
lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83: ”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89: ”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91: vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93: illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95: Alle disse temaer kan på forskelli
Page 98 and 99: Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101: At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103: det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105: Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107: spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109: 5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111: maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113: 5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115: De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117: Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119: Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121: Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123: Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125: Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127: Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129: visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131: Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133: Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135: Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137: Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139: og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141: Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143: Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145: Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?