giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

egrundelse Anden begrundelse Organisering Måltidet som opdragelsesinstrument – ‘a proper meal’ Nødhjælp til de svagest stillede Fra institutionskøkkener med vitaminer og mineraler Ernæringshygiejn e af hensyn til elevernes ’legemlige vækstperiode’ Gode vaner af hensyn til elevernes ’åndelige vækstperiode’ Fra institutionskøkkener næste generations madvaner Afhjælpning af mangler i hjemmenes kost Aflastning af mødrenes arbejde Supplement til skolekøkkenundervisning Forskellige organiseringer Tabel 3: Karakteristika for tilbudt skolemad 1880 – 1990 (Benn 2000) være "ernæringsrigtigt, Sukker i fokus Tilbuddet skal være smagsrigtigt og ’prisbilligt’ Forskellige organiseringer fiberrigt Sundhedspædagogiske projekter begrundet i fx drift af virksomhed praktisk arbejde ændring af kostvaner gennem praktisk arbejde kulturel forståelse kombineret med fag, fx hjemkundskab Forskellige organiseringer I denne seneste periode omkring og også efter år 2000 har der igen været fokus på skolemad, som det fremgår af ovenstående tabel 3 Set i forhold til tabellen, er der også på det institutionelle niveau i kommuner og på skoler iværksat skolemadstilbud gratis eller med brugerbetaling, med eller uden elevinvolvering over mange år. 4 Der har også været større projekter, hvor sundhed og skolemad både har været det konkrete madtilbud og en mere integreret del af skoledagen og undervisningen. I årene 1990-95 kørte Hårby Skole bl.a. et større projekt for at påvirke kost- og motionsvaner 5 . Der etableredes cafe, hvor eleverne var medvirkende i madproduktion og servering i forbindelse med hjemkundskabsundervisningen, som også kobledes til sundhedsundervisning. I samme periode havde Oehlenschlægersgades Skole sat sundhed år 2000 på dagsordenen, også både mht. motion og kost. Her blev skolemaden mere set som mulighed for at lære interkulturel forståelse og sundhed. Projektet omfattede også her, at klasser på skift involveredes i madplaner, madtilberedning og servering. Begge steder skete det dog som en tilgang, hvor hele skolen involveredes, både elever og lærere. I andre projekter er madproduktion blevet brugt som motivation til ’skoletrætte elever’ eller som mulighed for at lære at drive en virksomhed (Benn 1996). Endelig har Fyns Amt på det seneste haft et større projekt om børn, mad og bevægelse (Kromann Nielsen & Schroll Bjørnsbo 2007). Der har således været skolemad og sundhed på skemaet i mange år, men i meget spredte tiltag. (Benn 2002). 4 For andre tidligere eksempler kan henvises til Benn (1996). 5 Der foreligger rapporter for alle forsøgsårene, og projektet kan ses som et af de mere gennemgribende skolemads- og sundhedsprojekter, der både indeholdt konkret skolemadstilbud, elevinvolvering og kobling til undervisning. 25
Det, der karakteriserer perioden nu (de seneste cirka 5 år), er: Karakteristika Hvem? Hvor? 2000-2010 2008 – Sund skolemad Ingen generelle tilbud om gratis mad Projekt gratis skolemad til 36 skoler i 2008 Ingen steder generelt Hvordan? Salgstilbud Madtilbud Skoleboder/-kantiner med salgstilbud, fx brød, mælk og frugt Projekter med andre madtilbud, fx KØS en periode i København. Frugtkurven som tilbud Ernæringsbegrundelse Anden begrundelse Sundt, fedtfattigt, fiberrigt, ifølge rekommandationer fra Fødevarestyrelsen og de 8 kostråd Enkeltstående sundhedspædagogiske projekter i nogle kommuner og skoler Tabel 4: Skolemadskarakteristika 2000-2010 Udvalgte 36 skoler – projekt fra Fødevareministeriet Bespisningsprojekter – 2 skoler med direkte elevinvolvering Varmt eller koldt måltid Overvejende udportioneret Anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen skal overholdes – se DP1 og DP3 afsnit 3. Næring skal give læring De gratis tilbud i de 38/36 skoler har imidlertid primært været en tilbagevenden til bespisningstilbuddene fra tidligere med mad leveret udefra til skolerne i form af kold eller varm mad, i de fleste tilfælde udportioneret på forhånd. Kun på to skoler har elever været involveret i måltidstilberedning. Og kun et sted har der været tale om del af egentlig undervisningsindhold. Endelig har eleverne ikke været medindraget i større grad i beslutninger om konkrete tilbud. I udbudsmaterialet var det en betingelse, at skolemaden blev knyttet til undervisning, så tilbuddet om gratis mad kunne få karakter af sundhedspædagogisk projekt, ligesom det kunne findes i en række af projekter fra 1980’erne og 1990’erne, se tabel 1. Disse eksempler på enkeltstående projekter kunne ses som mønsterprojekter, der fokuserede på mad og sundhed under forskellige vilkår og forudsætninger. Forebyggelseskommissionen har også i 2009 en bemærkning om, at madordninger, der involverede eleverne, var mere vellykkede, uden det dog blev dokumenteret (2009). Maden kan med andre ord være del af skolens curriculum og også indgå som dele af flere forskellige fag (næsten alle) og i tværfaglige projekter, se videre i afsnit 4. Selve skolemaden kan naturligvis også være del af en mere bevidst og eksplicit læringsdel af skoledagen med smagsbedømmelser, ernærings- og sundhedsvurderinger, diskussioner af frokostmåltidsmenuer m.m. Hvilken maddannelse, der er kommet eller kommer ud af de gratis skolemadsprojekter, er ikke til at bedømme endnu. Skolemaden har haft en betydning, det beskrives og diskuteres i de efterfølgende afsnit. Her skal blot gives en kort præsentation af de fire udvalgte skoler. De fire skoler var tre folkeskoler og en privatskole, generelle informationer om skolerne fremgår af nedenstående tabel. 26
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77:
”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79:
”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81:
Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83:
”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85:
Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87:
4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?