giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

I relation til projektets undren, ’om skolemadsordningerne har haft en betydning for elevernes muligheder
for at udvikle viden og kompetencer’, kan det på tværs af casestudierne vurderes, at skolemadsordninger
kan have et læringspotentiale. Læringspotentialet i skolemadsordningerne er i projektet diskuteret ud fra et
kompetencebegreb, knyttet til mad, som er baseret på fire hovedelementer: at vide, at kunne, at ville og at
være. Potentialet er udfoldet på forskellige måder via de forskellige skolemadsordninger og på tværs af en
række forskelle mellem skolerne og deres strukturelle, politiske og curriculære vilkår og betingelser. Barriererne
i selve projektet har været, at det ikke har været tænkt ind i skolens curriculum og undervisning. Igennem
vore kvalitative interviews og observationer har vi fundet en række forhold, der er af betydning for
overvejelserne omkring skolemad.
Vore anbefalinger på baggrund af de fire casestudier kan samles i nogle overordnede temaer:
Samlet vurdering af indsatsmuligheder med berørte parter og valg af formål for skolemad
Deltagelse og medinddragelse af lærere og elever
Giver valgmuligheder i madtilbuddet optimal ernæring og muligheder for at præferencer
tilgodeses?
Spisepausen som del af skolens hverdagsliv og dagligdag
Udnytte pædagogiske og faglige muligheder.
5.2.1 Samlet vurdering af indsatsmuligheder med berørte parter og valg
af formål for skolemad
De første overvejelser, som kommunen og skolens ledelse og ansatte må gøre sig, er, hvad formålet skal
være med en madordning. Skal det være ren bespisning eller et projekt, der også tænkes ind i en pædagogisk
sammenhæng. Det vil sige, at det drejer sig om helt konkret og eksplicit at forholde sig til, om det skal
være et rent fælles bespisningstilbud for alle, gratis eller med hel eller delvis betaling, eller om det skal
være et konsumenttilbud/salgstilbud med fødevarer, valgt ud fra en fælles mad- og måltidspolik. Eller om
formålet både er skolemad og samtidig et pædagogisk madtilbud – se 5.3.5.
Det er alle overvejelser, der også må indtænkes om spisepausen. Er det en pause og rekreation med et
madtilbud, eller skal den indgå som del af undervisning eller på en eller anden måde tænkes ind i forhold til
skolen. Her kommer også den særlige sociokulturelle og geografisk kontekst ind i forhold til overvejelserne
på den konkrete skole.
Et gratis skolemadstilbud for alle er etableret i nogle lande som Finland og Sverige, men det har primært
karakter af et offentligt bespisningstilbud. I disse lande har man dog taget konsekvensen af nogle af de
problemer, vi har set i vore projekter om eksempelvis tilgodeseelse af elevernes præferencer og mulighederne
for valg og fravalg. Vil man det politisk, er det en mulighed, som dog nok ligger langt fra tænkningen i
Danmark, og det kan naturligvis også gøres som et betalingsprojekt.
Potentialerne for gratis skolemad er at kunne bidrage til, at alle elever får et måltid mad, men barriererne
er at taler maden ikke til børnene, bliver den fravalgt. Der ligger også potentialer i et salgstilbud, men det
må nøje overvejes, hvad det skal indeholde.
110