giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

At smage nyt (DD, BB, CC)
At diskutere mad (DD, BB)
At lære om sammensætning af mad, at spise sundt og at kunne se forskel på sund og usund mad
(CC, BB og FF)
At diskutere varedeklarationer på skolemaden og at vurdere en madordnings kvalitet (DD, FF).
Har de små (5. klasse) og store (8.-9. klasse) elever lært noget forskelligt af madordningerne? Der fremgår
ikke en helt tydelig forskel i materialet. Dog er der noget, som tyder på, at mere komplekse kompetencer,
såsom at læse varedeklarationer og at vurdere skolemadsordningers kvalitet, kun er noget, de store elever
har gjort. Mens der for de mindre elevers vedkommende primært nævnes ’at smage nyt’ og ’at spise
sundt’. Det ses samtidig tydeligt i elevernes madbedømmelser og i den ikke-spiste skolemad, at læringen
både går på accept og modstand og til- og fravalg af den tilbudte mad, som de ikke selv har haft fingrene i.
2.2.5 Visioner relateret til fremtidige skolemadsordninger
På DD Skole har alle parter overvejelser om potentialet i en kantinebaseret madordning, men nogle er
grundlæggende skeptiske i relation til, om det er realistisk at udvikle kantinefaciliteter til så mange elever.
Der peges på, at forældrebetalte madordninger kunne være en mulig løsning, men måske primært for de
store elever, da de små elever er mest trygge ved deres madpakker. Og det skal helst være en ordning, som
ikke skal administreres af skolen. Læreren i 5. klasse peger på, at madordningen må tage udgangspunkt i
det, børnene vil have. Læreren i 8. klasse vurderer, at det på baggrund af kvaliteten og prisen i det tilbud,
de har fået, ikke er realistisk at forestille sig, at eleverne ville anvende ordningen. Ikke alle 5.-klasses-elever
synes, at en madordning er en god løsning, da de hellere selv vil bestemme, hvad de får i madpakken. Udsagnene
fra eleverne i 8. klasse indikerer, at forældrene vil betale en madordning, men kun hvis kvaliteten
og prisen er i orden.
Lærerne peger på, at i en god skolemadsordning skal maden være ernæringsmæssigt forsvarlig. 8.-klasseseleverne
peger også på, at kvaliteten skal være i orden, at maden skal være sund og ikke fed, at al mad ikke
skal være kold, at portionerne skal være store nok, så at man bliver mæt, og at det kunne være godt, hvis
de kunne vælge mellem forskellige ting. Desuden peger de på, at maden skal smage godt, og at den skal
være varieret – at man bliver træt af at spise det samme. Som ingredienser i et rigtig godt skolemåltid
nævnes varm mad, salat eller rugbrød, forskellige grøntsager, sandwich etc. Frokosten i starten af ugen,
hvor leveringen af skolemaden blev afbrudt i utide, har tilsyneladende været et rigtigt godt skolemåltid: 8.klasses-eleverne
lavede sammen med lærerne pasta med tomatsovs til de små elever. Ifølge alle var det
både sjovt og smagte bedre, end den mad de havde fået leveret tidligere. Tilsvarende blev den frokost, som
indkøbtes til de store elever – rugbrød og leverpostej – vurderet til at være bedre end maden i madordningen.
Hverken skolemadsordninger af den type, som skolen har afprøvet, eller en etablering af en kantine vurderes
at være realistiske løsninger på behovet for en fungerende madordning for eleverne. Koordinator peger
på, at et nyt sortiment i skoleboden, som inkluderer nogle af de gode ting fra den afprøvede skolemadsordning,
kunne være en løsning. Hun understreger dog, at skoleboden helst ikke må give underskud, og at
66