Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Data til kortlægningen er hentet fra kommunernes kortdatabaser
og statistikafdelinger, generelle data om
boligområderne fra arkitekturbøger, boligforeningerne
og mange af de projekter og programmer, der foregik i
boligområderne, mens undersøgelsen blev gennemført.
Herudover har interviews foretaget på stedet givet en
masse information.
Den sidste del af undersøgelsen består af en repræsentativ
spørgeskemaundersøgelse blandt beboere i området,
både børn og voksne, omkring deres idrætsdeltagelse.
De voksne beboere besvarede spørgsmålene ved besøgsinterviews
eller telefoninterviews, mens skoleelever med
bopæl i de undersøgte boligområder besvarede spørgeskemaet
på de skoler, hvor de går. I bilag 1 sidst i denne
rapport er metoderne for de forskellige dele af undersøgelsen
beskrevet.
På baggrund af kortlægningen af bevægelses- og
idrætsmulighederne i de udvalgte boligområder og spørgeskemaundersøgelsen
af beboernes idrætsdeltagelse
er sammenhængene mellem tilgængeligheden til idræt
og bevægelse og idrætsdeltagelsens omfang og karakter
analyseret. Hvilken betydning har fx de specifi kke karakteristika
ved boligområdet, antallet af idrætsfaciliteter,
afstanden til faciliteterne og tilstedeværelsen af bestemte
facilitetstyper for, hvor mange der dyrker idræt, og hvad
de dyrker.
1.3. Seks udvalgte ’udsatte boligområder’ indgår
i undersøgelsen
Betegnelsen ’udsat boligområde’ benyttes som en betegnelse
for et boligområde med en almen boligafdeling, der har
en udpræget særskilt social sammensætning med forholdsvis
mange lavindkomstgrupper, arbejdsløse, enlige mødre med
børn, folk med straff eattest, forholdsvis stor andel af indvandrere
og hvor der er konstateret væsentlige problemer af
økonomisk, social eller anden karakter (Socialministeriet 8.
november 2010).
Den seneste opgørelse af udsatte boligområder i Danmark
(2010) omfatter 29 bebyggelser, og seks af disse er
udvalgt til undersøgelsen. Boligområderne repræsenterer
variationerne mellem de udsatte boligområder med
særligt fokus på områdets geografi ske placering, dets
størrelse (antal beboere og udstrækning), dets arkitektur,
den fysiske indretning samt omfanget og karakteren af
idrætsfaciliteter.
De seks boligområder er Stengårdsvej i Esbjerg,
Sundparken i Horsens, Gellerup i Aarhus, Aldersrogade i
København, Tingbjerg i København og Vollsmose i Odense.
1.4. Rapportens indhold
Rapporten indeholder otte kapitler samt to bilag. Eft er
dette indledende kapitel præsenteres anbefalingerne,
som er udledt af undersøgelsens resultater, i kapitel to.
Det tredje kapitel indeholder en beskrivelse af de overordnede
problemstillinger for undersøgelsen, de teorier
til forklaring af forskelle i idrætsdeltagelsen, som
undersøgelsen er inspireret af, og de deraf afl edte arbejdshypoteser,
som den senere analyse søger at belyse.
Kapitel fi re indeholder analysen af den foreliggende
forskningsbaserede viden om idræt og fysisk aktivitet for
udsatte grupper samt viden og erfaringer fra evalueringer
af en række projekter for målgruppen, der er gennemført
de seneste fem år.
Den fysiske kortlægning af boligområderne og idrætsfaciliteterne
er samlet i et større kapitel fem, der omfatter en
beskrivelse af hvert af de seks boligområder.
Dereft er følger i kapitel seks resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne
af børn og voksnes idrætsdeltagelse
og deres benyttelse af de forskellige idrætsfaciliteter i
boligområderne.
I det sidste kapitel integreres undersøgelsens forskellige
undersøgelser og analyser i en samlet analyse på tværs
af litteratur- og erfaringsundersøgelsen, kortlægningen
af idræts- og bevægelsesmulighederne i de seks boligområder
og spørgeskemaundersøgelsen af voksnes og
skoleelevers idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder.
Bagerst i rapporten fi ndes dels et bilag med en beskrivelse
Idræt i udsatte boligområder - INDLEDNING
15