Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

sociale relationer og netværk og følelsen af social samhørighed
alle er fremmende for idrætsdeltagelsen. Indsatser
til fremme af idrætsdeltagelse blandt grupper med etnisk
minoritetsbaggrund må således tage udgangspunkt i behovet
for følelsen af social samhørighed og social tryghed
i relations- og netværksdannelse. Dette kan blandt andet
ske gennem anvendelsen af lokale ressourcer og inddragelse
af lokale kræft er i planlægningen af aktiviteter.
Bestræbelserne på at udføre integrationsarbejde gennem
det traditionelle foreningsliv vil i dette perspektiv få mere
karakter af socialt arbejde end integrationsarbejde, og alt
eft er om målsætningen er integration eller øget deltagelse
i idræt og FA, er det værd at vurdere, om organisationsformen
er vigtig, som en projektleder formulerer det.
”Hvorfor skal det være forening hele tiden. Er det det danske
behov for en forening. For deltagerne handler det jo bare om,
at kunne få lov til at dyrke Zumba i trygge rammer.”
4.4. Idræt og fysisk aktivitet for sindslidende
Af gode grunde fokuserer en stor del af den litteratur, der
udgives om sindslidendes deltagelse i idræt og fysisk aktivitet,
på betydningen deraf i forhold til sindslidelse.
Specielt fordelene ved at bruge fysisk aktivitet (FA) i behandling
og recovery fylder meget i litteraturen. Selvom
dette emne selvfølgelig er vigtigt, er det uden for denne
undersøgelses primære formål. Når der i det følgende alligevel
især refereres til undersøgelser af sundhedsmæssig
karakter, hænger det sammen med denne litteraturs dominans
på området, men det skyldes også, at nogle af
resultaterne fra denne forskning er interessante i forhold
til formålet med denne undersøgelse.
Som målgruppe er sindslidende meget forskellige fra de
øvrige grupper, der betegnes som socialt udsatte. For
det første er der tale om lidelser, som kan diagnosticeres
og behandles medicinsk. Sindslidelser medfører dog
oft e en livsførelse, som rummer de samme risikomomenter,
der gælder for de øvrige socialt udsatte grupper. Det
vil sige social isolation, et liv på overførselsindkomst og
et inaktivt liv. Desuden har mange misbrugere en dobbeltdiagnose,
således at misbrug og sindslidelse forekommer
samtidig. Ligesom blandt de øvrige udsatte grupper betyder
det ikke, at alle med en sindslidelse kan eller skal
betragtes som socialt udsatte, men at der er grund til
skærpet opmærksomhed omkring sociale problematikker
i forbindelse med sindslidelser. I forhold til deltagelse
i idræt og fysisk aktivitet er dette relevant, fordi kompetencer
til at indgå i sociale relationer, som vist ovenfor, er
en vigtig forudsætning for at kunne deltage i meget idræt.
Desuden skal det nævnes, at det i denne sammenhæng
ikke er muligt at skelne mellem de mange forskellige
sindslidelser, vel vidende at disse kan have meget forskellig
indvirkning på mulighederne for et fysisk aktivt liv.
4.4.1. Hvad siger den videnskabelige litteratur?
Sindslidendes øgede risiko for sundhedsskadelig adfærd
og livsstil er tæt knyttet til medicinforbrug og tendenser
til social isolation, som står for langt den største andel af
livsstilsrelaterede sygdomme og højere dødelighed blandt
mennesker med sindslidelser. Studier fra USA viser, at folk
med alvorlige sindslidelser i gennemsnit har 25 år kortere
levetid end normallevetiden (Cabassa et al. 2010). Det ser
ikke ud til, at den reducerede levetid kan forklares ud fra
genetiske forhold (Soundy et al., 2007), og tvær-kulturelle
studier viser, at en inaktiv livsførelse og andre former
for risikoadfærd blandt mennesker med sindslidelser ikke
har kulturspecifi kke årsager (Mccormick et al. 2008), men
gælder generelt for mennesker med sindslidelser, hvor de
end bor.
Årsagerne til overdødeligheden skyldes altså dels livsstilsfaktorer
såsom rygning, usund kost og fysisk inaktiv
livsførelse, og dels bivirkninger af indtagelse af medicin
(Cabassa et al. 2010). Det betyder, at interventioner i forhold
til sundhedsfremmende adfærd såsom FA kan have
gavnlig eff ekt på en stor del af de følgevirkninger, som alvorligt
sindslidende oplever (Faulkner et al. 2006). Oven
i købet tyder kvalitativ forskning på, at der er tale om en
målgruppe, som er positivt indstillet og modtagelig overfor
interventioner til fremme a f deltagelse i idræt og FA
(Soundy et al. 2007; Ussher et al. 2007).
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
63