Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

6.6.4. Betydning af køn, alder og forældres
idrætsdeltagelse for anvendelsen af
idrætsfaciliteter
De største forskelle på mænds og kvinders benyttelse af de
forskellige typer af steder og faciliteter til motion og idræt
er, at dobbelt så stor en andel af mændene end kvinderne
benytter udendørs anlæg og boldbaner, og en noget større
andel benytter indendørs multifunktionelle anlæg (fx haller)
(elektronisk bilag 3, tabel 24).
Blandt de idrætsaktive skoleelever er det også drengene,
som benytter udendørs anlæg og boldbaner mest, men
forskellen mellem kønnene er ikke så stor som hos de
voksne. Drengene benytter også de indendørs multifunktionelle
anlæg mere end pigerne, som til gengæld benytter
grønne områder mv. samt legepladser mere, end drengene
(elektronisk bilag 3, tabel 21).
I forhold til alder falder andelen af de idrætsaktive
voksne, som benytter udendørs idrætsanlæg
og boldbaner, i takt med alderen. Det samme gælder
andelen, som benytter svømmehal og indendørs
multifunktionelle anlæg, mens indendørs monofunktionelle
faciliteter i højere grad benyttes ligeligt af de forskellige
aldersgrupper (elektronisk bilag 3, tabel 25).
Blandt de idrætsaktive børn er der en klar sammenhæng
mellem forældrenes idrætsinteresse og benyttelsen af
grønne områder, parker mv. til idræt. Hvis begge forældre
dyrker idræt, er andelen af skoleeleverne, der benytter
grønne områder mv., højere, end hvis det kun er en af forældrene,
som dyrker idræt, men mindst er andelen, hvis
ingen af forældrene dyrker idræt (elektronisk bilag 3, tabel
23).
6.6.5 Sammenfatning
Den ’facilitetstype’, som de voksne benytter mest til idræt
og motion, er grønne områder og parker, som 45 pct. af de
idrætsaktive benytter. Den næstmest benyttede facilitets-
type er udendørs idrætsanlæg og fodboldbaner, som 31
pct. benytter, hvilket hænger sammen med, at en stor del
af respondenterne er unge, hvoraf mændene især spiller
meget fodbold. På en delt tredjeplads kommer det multi-
274
funktionelle indendørs idrætsanlæg (fortrinsvis idrætshaller)
og svømmehaller, som 22 pct. af de idrætsaktive har
benyttet inden for det seneste halve år. De mere specialiserede
indendørs og udendørs rum og steder til idræt og
motion benyttes af færre end 10 pct. af de idrætsaktive.
Blandt skoleeleverne er det de udendørs anlæg og fodboldbaner,
som benyttes af suverænt fl est af de idrætsaktive
børn og unge. Mere end halvdelen benytter denne facilitetstype.
Dernæst kommer grønne områder og parker (38
pct.), indendørs multifunktionelle rum (idrætshaller) (35
pct.), legepladser (35 pct.) og svømmehal (30 pct.).
Der er væsentlige forskelle mellem boligområderne på,
hvor meget de forskellige facilitetstyper benyttes, og noget
af forklaringen på disse forskelle er, at der er forskelle på
adgangen til at benytte de forskellige typer:
Den store forskel på, hvor meget grønne områder og
parker benyttes, synes at hænge snævert sammen
med, hvor tæt på boligen der fi ndes natur og grønne
områder, men forskellene på benyttelsen deraf til
motion synes også at hænge sammen med de grønne
områders karakter. Analysen tyder på, at attraktive
parker, der opleves som trygge at færdes i, har en stor
tiltrækningskraft .
De udendørs anlæg og baner, som fortrinsvis omfatter
fodboldbaner, benyttes i højere grad i Gellerup end
i de øvrige boligområder, hvilket kan hænge sammen
med den centrale placering af fl ere fodboldbaner i
boligområdet. I Aldersrogade er det tilstedeværelsen
af to boldbure, som er en væsentlig forklaring
på, at så mange benytter udendørs boldbaner i dette
boligområde.
Der er også forskelle mellem boligområderne på, hvor
meget svømmehallerne benyttes, og det er svært at
forklare ud fra adgangen til denne facilitet. Forskellen
kan måske skyldes, at der er forskelle på, hvordan
man kan benytte svømmehallerne (bl.a. åbningstider
og om benyttelsen forudsætter medlemskab af en
svømmeklub).