Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Recommendations

Info

7.5.2. De store grønne områder Undersøgelsen viser, at de grønne områder er en ’facilitet’, der benyttes af mange beboere i boligområderne til fysisk aktivitet, men dog mindre end i landet som helhed. En undersøgelse, foretaget af Skov og Naturstyrelsen i 2003, ”Holdninger og ønsker til Danmarks Natur”, viser, at naturen spiller en stor rolle for befolkningens rekreative udfoldelse, oplevelser og opfyldelse af en række fysiske og sociale behov. Naturen bruges til hverdagsaktiviteter som at gå, cykle, luft e hunden, bade, holde picnic og ikke mindst som oplevelse af naturen. Størstedelen af de adspurgte mener, at selve naturoplevelsen er det vigtigste og forbundet med høj livskvalitet. En anden undersøgelse, ”Distance to green space and physical activity”, foretaget for Sundhedsstyrelsen af Syddansk Universitet og Skov og Landskab på Københavns Universitet, konkluderer, at tilstedeværelsen, tilgængeligheden og nærheden til grønne områder fra en ens bolig har direkte sammenhæng med det fysiske aktivitetsniveau. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at det at holde sig i form og træne er en vigtig motivation for benyttelsen af områderne. De grønne områder har en meget forskellig karakter og brug. Nogle er naturområder med regional anvendelse, dvs. de bruges af mange forskellige borgere og målgrupper. Andre er byparker, der er tilknyttet en bydel, men med off entlig adgang og brug, mens den sidste type er et grønt område, der er integreret i boligområdet og ikke bruges af udefra kommende. Følgende beskrives de grønne områder i de seks boligområder. • I Gellerup er Brabrand Sø med tilhørende stier et stort og off entligt meget brugt rekreativt område af regional betydning. Stierne omkring søen bruges bl.a. til løb, cykling og gåture og er en vigtig stiforbindelse mellem midtbyen og det vestlige Århus. Hasle Bakker er et forholdsvis nyt anlagt grønt område med motionsstier, der ligger som en zone mellem Gellerup og Toveshøj og bagvedliggende parcelhuse. • Tæt på Tingbjerg ligger Utterslev Mose, som er Københavns største samlede parkareal og bruges af 300 mange fra hele København. Mosen er berømt for de mange fugle, som lever og yngler her. • I Sundparken er der fl ere områder langs fj orden, der udgør rekreative steder med forskellige aktivitetsmuligheder. Det drejer sig om Den Gamle Badeanstalt (udfl ugtsmål), Caroline Amalielund (forlystelse og friluft sliv) og Nørrestrand (rekreative ruter og fi skeri). • I Vollsmose er ’Mosen’ en del af selve boligbebyggelsen og fungerer som naturpark med forskellige aktiviteter tilknyttet, fx. er idrætslegepladsen en del af parken, og idrætsforeningen B1909 holder til tæt på naturområdet. Der er for nylig etableret motionsstier i området, der er med til at ’invitere’ løbere ind i området. • På Stengårdsvej ligger det grønne område med ’kælkebakken’ som en grøn kile mellem boligområdet og et område vest for med fl ere uddannelsesinstitutioner. • I Aldersrogade ligger Fælledparken, Nørrebroparken og Lersøparken som større byparker, hvor der foregår mange forskellige aktiviteter, f.eks. er Fælledparken ramme om en masse fodbold og anden idrætslig aktivitet. I alle seks boligområder er der altså mulighed for at komme til større grønne områder, enten i umiddelbar nærhed til boligområdet eller inden for en radius af 5 minutters gang. I fl ere af områderne er der dog en fysisk afstand på 200 til 1000 meter, og samtidig er der en potentiel trafi kal barriere ved at skulle færdes langs en større trafi keret vej, der nogle stede også skal krydses. Det gælder for adgangen fra Gellerup til Brabrand Sø, adgangen fra Tingbjerg til Utterslev Mose, adgangen fra Sundparken til Nørrestrand, Caroline Amalie Lund og Nørrestrand samt adgangen fra Aldersrogade til Fælledparken, Nørrebroparken og Lersøparken. I Vollsmose, Hasle Bakker i Gellerup og på Stengårdsvej ligger de grønne områder som en del af boligområdet, og adgangen dertil kan ske via stisystemer. Spørgeskemaundersøgelsen af de voksnes idræts- og motionsdeltagelse viser, at ”grønne områder, parker mv.” er den mest anvendte ’facilitet’ til idræt og fysisk aktivitet, men resultaterne tyder på, at grønne områder alligevel anvendes mindre end i befolkningen som helhed. I denne undersøgelse svarer knap halvdelen af de voksne
Tabel 7. 4. Benyttelse af grønne områder og parker hos børn og voksne, der bor i udsatte boligområder VOKSNE Andel af idrætsaktive, som benytter grønne områder, parker mv. til idræt og motion Andel af beboerne, der dyrker gang og vandreture Andel af beboere der dyrker jogging / motionsløb SKOLEELEVER Andel af idrætsaktive, som benytter grønne områder, parker mv. til idræt og motion Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg Vollsmose Odense Gellerup Aarhus Tingbjerg København Aldersrogade Købehavn 45 1) 8 2) 41 3) 58 4) 28 5) 84 6) 1 4 23 13 35 5 7 7 8 12 4 9 35 1) 47 2) 45 3) 35 4) 21 5) 67 6) Har i den sidste uge cyklet på veje og stier, i skoven eller ved stranden 38 49 45 24 29 4 Har i den sidste uge være i naturen 36 26 49 46 40 26 1) Omfatter Nørrestrand, rekreative ruter og fi skeri Caroline Amalie Lund (grønt område og legeplads) Stort grønt område ved sygehuset med vandskulpturer ved Strandpromenaden Andre stier, veje eller grønne områder 2) Omfatter Kælkebakken, ved stien mellem Degnevej og Stengårdsvej Andre stier, veje eller grønne områder 3) Omfatter Motionsstierne i Vollsmose ”Mosen”, grønt område midt i Vollsmose Andre stier, veje eller grønne områder 4) Omfatter Brabrand sø og rekreative ruter Hasle Bakker Andre stier, veje eller grønne områder 5) Omfatter Utterslev mose Gyngemosen Andre stier, veje eller grønne områder 6) Omfatter Fælledparken Nørrebroparken Lersøparken Andre stier, veje eller grønne områder Idræt i udsatte boligområder - Idræt i udsatte boligområder og for udsatte grupper: Den samlede analyse 301
Page 1 and 2:
IDRÆT I UDSATTE BOLIGOMRÅDER febr
Page 3 and 4:
IDRÆT I UDSATTE BOLIGOMRÅDER febr
Page 5 and 6:
5. Kortlægning af mulighederne for
Page 7 and 8:
gymnastik, end børn og unge på sa
Page 9 and 10:
De bolignære arealer De bolignære
Page 11:
4. Sæt fokus på udvikling og st
Page 14 and 15:
Indledning 1.1 Baggrund Idrætsdelt
Page 16 and 17:
af de metoder, der er anvendt i und
Page 19 and 20:
FORSLAG TIL HVORDAN MAN KAN ØGE ID
Page 21 and 22:
eller parker. Derfor foreslås det,
Page 23 and 24:
Endvidere kan tiltag som for eksemp
Page 25 and 26:
Forslag: Etabler idrætsfaciliteter
Page 27 and 28:
I de boligområder, hvor der ikke f
Page 29:
Forslag: Involver de lokale beboere
Page 32 and 33:
3. Teori, begreber og afgrænsning
Page 34 and 35:
Begge analyser har dog kun i lille
Page 36 and 37:
3.3. Arbejdshypoteser Inspireret af
Page 39 and 40:
BARRIERER FOR SOCIALT UDSATTES IDR
Page 41 and 42:
På baggrund af de meget brede defi
Page 43 and 44:
fra sociale netværk samt social sa
Page 45 and 46:
vil det blive dyrt eft erhånden, f
Page 47 and 48:
”Det kunne f.eks. være særlige
Page 49 and 50:
”P: Man kan bare være sig selv,
Page 51 and 52:
4.3. Udsatte boligområder Defi nit
Page 53 and 54:
på dette kan være en lavere socia
Page 55 and 56:
hvis man kontrollerer for socioøko
Page 57 and 58:
Pigernes og kvindernes lavere delta
Page 59 and 60:
i idræt, synes at have betydning.
Page 61 and 62:
stor betydning, men det illustrerer
Page 63 and 64:
sociale relationer og netværk og f
Page 65 and 66:
Ifølge Ussher må næste skridt s
Page 67 and 68:
hospitalsafdelinger (22). Ud fra er
Page 69 and 70:
”Altså, det der med at komme op
Page 71 and 72:
koordinator til brugerdrevne foreni
Page 73 and 74:
mennesker, som ikke oplever ontolog
Page 75:
Institut for Idræt, Københavns Un
Page 78 and 79:
5. Kortlægning af mulighederne for
Page 80 and 81:
5.2. ALDERSROGADE København Introd
Page 82 and 83:
Opholdsarealer Landskabets karakter
Page 84 and 85:
Inden for boligområdet er der ud o
Page 86 and 87:
Fysiske barrierer Det afspærrede b
Page 88 and 89:
88 Idrætsfaciliteter og rekreative
Page 90 and 91:
Brugen af faciliteter I Aldersrogad
Page 92 and 93:
92 FORKLARING til faciliteter og mo
Page 94 and 95:
Organisering Udvalgte faciliteter D
Page 96 and 97:
Boldburet på beboerhuset Oplysning
Page 98 and 99:
Boldbanen på taget af beboerhuset
Page 100 and 101:
Bolignær legeplads i Aldersrogade
Page 102 and 103:
5.3. SUNDPARKEN Horsens Introduktio
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Infrastruktur Fysiske barrierer Omr
Page 108 and 109:
108 Idrætsfaciliteter og rekreativ
Page 110 and 111:
Brugen af faciliteter Omdrejningspu
Page 112 and 113:
112 FORKLARING til faciliteter og m
Page 114 and 115:
Sundparkhallen Oplysninger i dette
Page 116 and 117:
ooker tider i hallen. Hallen er i d
Page 118 and 119:
Butterfl y fi tness Oplysninger i d
Page 120 and 121:
Bolignær legeplads i Sundparken 12
Page 122 and 123:
5.4. TINGBJERG København Introdukt
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Funktioner Infrastruktur Tingbjerg
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Brugen af faciliteter De centrale s
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Tingbjerg Heldagsskole Informatione
Page 136 and 137:
Praksis ISA er en organisation, der
Page 138 and 139:
Fortælling ISA koordinatoren mener
Page 140 and 141:
Sammenfatning Nedenstående er en o
Page 142 and 143:
5.5. GELLERUP OG TOVESHØJ Aarhus I
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Karakteren af de bolignære opholds
Page 148 and 149:
Infrastruktur Området ligger, mod
Page 150 and 151:
Stedets fortælling Oplysninger i d
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Brugen af faciliteter I Gellerup fi
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Organisering I Gellerup fi ndes, so
Page 160 and 161:
Globus 1 Informationer om Globus 1
Page 162 and 163:
koster et mindre beløb for forenin
Page 164 and 165:
Klatrecenteret Informationer om Kla
Page 166 and 167:
Gellerupbadet Fysik Gellerup Badet
Page 168 and 169:
Udeareal ved ’Hjertet’ i Geller
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
5.6. STENGÅRDSVEJ Esbjerg Introduk
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
176 BEBYGGEDE ETAGER Legeplads i de
Page 178 and 179:
Infrastruktur Fysiske barrierer Bol
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Brugen af faciliteter På Stengård
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Udvalgte faciliteter På Stengårds
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
5.7. VOLLSMOSE Odense Introduktion
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
194 BOLIGNÆRE FACILITETER Trafik l
Page 196 and 197:
Bbeyggelse Vollsmose med bolignære
Page 198 and 199:
Sti genenm Vollsmose 198
Page 200 and 201:
Stedets fortælling Oplysninger i d
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Brugen af faciliteter Vollsmoses st
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Organisering I Vollsmose fi ndes b
Page 210 and 211:
Pyramiden Fysik Informationerne om
Page 212 and 213:
Fritidsklubben indeholder utallige
Page 214 and 215:
Klubben er kendt for sit store inte
Page 216 and 217:
Idrætslegeplads Fysik Idrætslegep
Page 218 and 219:
Tilgængelighed De idrætsfacilitet
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
6. Idrætsdeltagelsen i udsatte bol
Page 224 and 225:
Spørgeskemaet til skoleeleverne bl
Page 226 and 227:
parken og Tingbjerg fi nder vi den
Page 228 and 229:
40 pct. af skoleeleverne svarer, at
Page 230 and 231:
6.2.6. Undersøgelsens repræsentat
Page 232 and 233:
gennemført på samme måde, som i
Page 234 and 235:
altså især indfl ydelse på talle
Page 236 and 237:
6.3.2. Skoleelevernes idrætsdeltag
Page 238 and 239:
En sammenligning af, hvor mange for
Page 240 and 241:
statistisk signifi kant forskel. Me
Page 242 and 243:
Derimod viser undersøgelsen overra
Page 244 and 245:
at der er en signifi kant forskel p
Page 246 and 247:
Tabel 6.19: Andel af idrætsaktive
Page 248 and 249:
Tabel 6.20: Andel af idrætsaktive
Page 250 and 251: Tabel 6.22: Andel af eleverne, som
Page 252 and 253: 252 Tabel 6.24: Andel af skoleeleve
Page 254 and 255: Hvad angår skoleelevernes foretruk
Page 256 and 257: 6.5. Under hvilke organiseringsform
Page 258 and 259: Tabel 6.28: Andel af skoleelever, s
Page 260 and 261: Tabel 6.31: Andel af idrætsaktive
Page 262 and 263: idræt på egen hånd og i kommerci
Page 264 and 265: 6.6.1 Forskelle mellem boligområde
Page 266 and 267: parken fl ere gange om ugen, og den
Page 268 and 269: og sjovt, som andre steder i områd
Page 270 and 271: Idrætsanlæg og boldbaner benyttes
Page 272 and 273: Det er også de unge under uddannel
Page 274 and 275: 6.6.4. Betydning af køn, alder og
Page 276 and 277: Tabel 6.40: Voksnes idrætsaktives
Page 278 and 279: Tabel 6.41: Fordelingen af idræts-
Page 280 and 281: 6.7.2. Beskæft igelse og uddannels
Page 282 and 283: Tabel 6.45: Fordelingen af de idræ
Page 284 and 285: 284
Page 286 and 287: Kapitel 7. Idræt i udsatte boligom
Page 288 and 289: på fi re procentpoint. Det skal do
Page 290 and 291: 7.1.3. Forklaringer på forskellene
Page 292 and 293: Tabel 7.2. Sammenligning mellem sek
Page 294 and 295: Andelen af skoleeleverne, der går
Page 296 and 297: Anden etnisk herkomst dækker dog o
Page 298 and 299: 7.5. Idræts- og bevægelsesmulighe
Page 302 and 303: idrætsaktive, at de bl.a. benytter
Page 304 and 305: 7.5.3. Boligområdernes bolignære
Page 306 and 307: Der, hvor de grønne områder er sa
Page 308 and 309: at der fi ndes fl ere specialisered
Page 310 and 311: Alle tre svømmehaller har åbnings
Page 312 and 313: 312
Page 314 and 315: Litteraturliste Agergaard, S. (2008
Page 316 and 317: Franzini, L., M. N. Elliott, P. Cuc
Page 318 and 319: ser. Det Kriminalpræventive Råd o
Page 320 and 321: Ussher, M., L. Stanbury, V. Cheesem
Page 322 and 323: nemført på søgeord som ‘exerci
Page 324 and 325: evægelsesmuligheder. Kortlægninge
Page 326 and 327: • hvor mange der benytter de fors
Page 328 and 329: de interviewede af anden etnisk her
Page 330 and 331: Endelig har resultaterne fra spørg
Page 332 and 333: Kommune eller organisation Brøndby
Page 334 and 335: København ForeningsGuide Q 2009 -2
Page 336 and 337: DIF Football4Fun 01.07 - 12.07 336
Page 338 and 339: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen
Page 340: Denne rapport er udarbejdet af Cent
show all

Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?