Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Forslag: Etabler idrætsfaciliteter i tilknytning
til boligområdets opholdsarealer og andre
funktioner
Undersøgelsen viser, at idrætsfaciliteter, der er en central
del af boligområdet og hverdagens liv, i højere grad bliver
anvendt end mere perifert placerede faciliteter. Det
viser bl.a. den store benyttelse af ’Hjertet’ af Gellerup og
Tingbjerg Skole i Tingbjerg. Det kan derfor anbefales at
placere idrætsfaciliteter sammen med øvrige opholdsarealer
og andre aktivitetsmuligheder, hvor man alligevel
færdes i hverdagen, fx i forbindelse med skoler, institutioner,
klubber og grønne arealer.
Fx kan en kombination af udendørs og indendørs faciliteter
med gode og åbne overgange mellem inde- og uderum
bidrage til at øge kendskabet og den fysiske og mentale
tilgængelighed til faciliteterne.
Forslag: Skab gode forbindelser til
idrætsfaciliteterne
Undersøgelsen viser, at det ikke er selve afstanden til faciliteten,
der har betydning for anvendelsen, men nærmere
oplevelsen af, om faciliteten har gode forbindelser til boligområdet
eller kvarteret med trygge og kendte stier og
bevægelsesruter.
Det er vigtigt i den sammenhæng at gøre sig overvejelser
om boligområdets størrelse og den sammenhæng, det er
placeret i. Er det et større og velforsynet boligområde, hvor
alle nødvendige servicefunktioner er inden for boligområdet,
eller er det et mindre område, hvor man som beboer
nødvendigvis må uden for området i hverdagen?
Det er imidlertid vigtigt, at der er gode og trygge sti- og
vejforbindelser til idrætsfaciliteterne, og de må gerne have
forbindelse til hverdagsfunktioner som skoler, institutioner
og indkøb. Det kan gøre ruten kendt og tryg.
De gode forbindelser til idrætsfaciliteterne kan også
skabes ved hjælp af moderne informationsteknologi som
for eksempel lokations- og webbaserede træningsprogrammer
(bl.a. www.parkrun.com og http://fi gurerunning.
com/blog/) med remindere, leg og sociale foraer.
Disse teknologier og foraer kan fremme den lystbaserede
idrætsdeltagelse, og kan gøre det attraktivt og nemt at
koble sig på aktiviteter i boligområdet på en måde, som
ikke er så forpligtende som fx faste aft aler om en løbetur
eller fodboldtræning er.
Forslag: Brug idrætsfaciliteter som sociale
mødesteder og væresteder
Undersøgelsen viser, at forskellige grupper bruger idrætsfaciliteterne
som et socialt mødested. Derfor anbefales det
at koble idrætsfaciliteten med andre funktioner af mere
social karakter, fx en café, kreative aktiviteter og andre
mere uformelle aktiviteter.
Der er endvidere gode erfaringer fra fl ere boligområder
med at benytte idrætsfaciliteter som ’værested’ for børn
og unge. På den ene side giver idrætsfaciliteterne mulighed
for fysisk udfoldelse for dem, der benytter værestedet.
På den anden side kan de ansatte på værestedet/fritidsklubben
følge med i, hvad der sker på idrætsanlægget.
Forslag: Aktiver de mindre benyttede anlæg
I fl ere af de undersøgte boligområder fi ndes idrætsfaciliteter,
som næsten ikke benyttes. Det kan der gøres noget
ved. For eksempel benyttes Klatreklubben i Gellerup
næsten ikke af områdets beboere på trods af den centrale
beliggenhed. Det er forsøgt at øge attraktionen ved faciliteten
med en udendørs klatrevæg.
Der er dog også behov for en øget formidling af sportsgrenen
sammen med andre organisatoriske tiltag, der kunne
få områdets beboere til at komme. Det samme gælder områdets
tennisbaner, der næsten ikke benyttes. Her handler
det måske mere om at sørge for at formidle kendskabet til
sportsgrenen og gøre det muligt at låne/leje det udstyr,
der skal bruges.
Endelig kunne man supplere indsatsen med et samarbejde
med skoler og fritidsklubber eller at lave arrangementer,
hvor omkringliggende tennisklubber fl ytter træning til
stedet og etablerer ’tennis-skole’ i ferierne, der kunne inspirere
børn til at komme i gang.
Idræt i udsatte boligområder - Forslag til hvordan man kan øge idrætsdeltagelsen i udsatte boligområder
25