Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Recommendations

Info

de interviewede af anden etnisk herkomst gjorde sig store anstrengelser for at medvirke trods de sproglige barrierer. De lokale hjælpere gjorde det lettere, og de var især vigtige, når den interviewede havde svært ved at forstå de danske spørgsmål. Det gjaldt især i forhold til kvinderne og især de ældre fra de arabiske lande, som havde svært ved at forstå spørgsmålene. Men generelt ville alle gerne besvare spørgsmålene, hvis de kunne forstå dem. Flere steder var der dog problemer med sproget, og der var en del, som sagde, at de ikke kunne forstå dansk. Nogle gange havde interviewerne indtryk af, at det var en undskyldning for ikke at deltage. Det var især et problem i forhold til kvinder af anden etnisk herkomst end dansk. Andre, som havde problemer med at forstå dansk, var gode til at hente deres børn til at oversætte, hvilket i nogle tilfælde gav nye udfordringer, fordi børnene havde svært ved at forstå spørgsmålene. I langt de fl este tilfælde, hvor der var sprogproblemer i et eller andet omfang, blev disse løst ved enten at tale langsomt, oversætte til engelsk eller ved familiefællers hjælp. De lokale medhjælperes støtte har eft er alt at dømme øget undersøgelsens repræsentativitet markant. Det viste sig dog, at det også gik fi nt med at interviewe beboerne, når der ikke var lokale hjælpere til at assistere. I Stengårdsvej gennemførte de to mandlige studentermedhjælpere således interviewene alene, og selv i forhold til den somaliske befolkningsgruppe, som de lokale repræsentanter på forhånd havde afskrevet muligheden for at interviewe, gik det fi nt med at få interviews. Interviewene blev gennemført på hverdage og som regel mellem kl. 15 og 20. I et par boligområderne påbegyndtes interviewene dog tidligere, fordi mange var hjemme midt på dagen, mens det undertiden var svært at få folk til at svare fra kl. 18.00, fordi de ikke ville forstyrres under aftenmåltidet. Hvis interviewene kun var blevet gennemført midt på dagen, var det fortrinsvis beboere udenfor arbejdsmarkedet, og især kvinder, som havde besvaret spørgeskemaet. 328 Det er interviewernes vurdering, at besvarelserne kommer fra et bredt udsnit af beboerne i boligområderne. De fl este afslag på at besvare spørgsmålene kom fra danske beboere og især mænd. Mændene var generelt bedre til dansk end kvinderne, og derfor kom der mere uddybende svar fra deres side. De unge var nemmere at komme i kontakt med end de ældre og havde let ved at besvare spørgsmålene. Oft e blev unge hentet, hvis en forælder ikke følte sig sikker i dansk. Ældre personer åbnede som regel ikke selv døren eller hentede familiemedlemmer med bedre danskkundskaber. Fra et af boligområderne gjorde man sig den iagttagelse, at familier, som virkede isolerede, oft e var vanskeligere at få svar fra end fra beboere, som bor i opgange, hvor andre fra samme familie eller etniske herkomst også bor. Nogle af de lokale hjælpere gav udtryk for, at det ikke var alle de interviewede, som svarede helt sandfærdigt. De mente, at nogle beboere mere svarede, hvad der ’forventedes’, end hvad deres reelle idræts- og motionsdeltagelse var. Ingen af svarene er blevet frasorteret af den grund. Problemet er dog ikke gennemgående, og interviewerne var opmærksomme på dette og bestræbte sig på ved eft erfølgende spørgsmål at få ’ærlige’ svar fra de beboere, hvor de havde mistanke om, at svaret på det indledende svar ikke var helt sandfærdigt. I analysen af svarene i kapitel seks diskuteres eventuelle metodiske problemer ved besvarelsen af de enkelte spørgsmål og fortolkningen deraf. For hvert boligområde skulle der indsamles mellem 200 og 300 besvarelser for at have et tilstrækkeligt antal svar til at kunne foretage statistisk valide sammenligninger af idrætsdeltagelsen mellem de seks boligområder. I de tre mindste boligområder – Stengårdsvej, Sundparken og Aldersrogade - ringede man på samtlige døre. Det skønnes, at der er opnået svar fra ca. hver tredje eller fj erde af de beboere, som der blev ringet på hos. Den primære årsag til, at der ikke opnåedes svar fra en større andel var, at folk ikke var hjemme, da interviewerne ringede på døren. I kapitel seks redegøres for antal besvarelser fra hvert boligområde, fordelingen af respondenter
på køn, alder, uddannelse, beskæft igelse og hovedsprog samt en vurdering undersøgelsens repræsentativitet. 4. Analyse af idræts- og bevægelsesfaciliteternes betydning for idræts- og motionsdeltagelsen i udsatte boligområder samt forslag til, hvordan idrætsdeltagelsen kan forøges hos udsatte grupper og i udsatte boligområder. I den sidste del af den samlede undersøgelse foretages en analyse af sammenhængene mellem idrætsdeltagelsen og tilgængeligheden for idræt og bevægelse i de udsatte boligområder med særlig fokus på udsatte grupper. Nedenstående fi gur er en illustration af den samlede analyse. Hver af de tre undersøgelser bidrager med en særskilt viden. Kortlægningen af idrætsfaciliteter og idrætsmuligheder i seks udsatte boligområder giver viden om ligheder og forskelle derpå mellem de udvalgte boligområder. Un- Barrierer for socialt udsatte og idrætssvage gruppers deltagelse i idræt Kortlægning af idrætsmulighederne i seks udsatte boligområder Samlede analyse og forslag til hvordan idrætsdeltagelse kan øges blandt udsatte og i udsatte boligområder dersøgelsen af barrierer for socialt udsatte og idrætssvage gruppers idrætsdeltagelse giver indsigt i, hvilke faktorer der har betydning for disse gruppers idrætsdeltagelse. Endelig giver undersøgelsen af beboernes idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder en viden om, hvor mange der dyrker idræt, hvilke aktiviteter de dyrker, og hvilken betydning den etniske og socioøkonomiske baggrund har for idrætsdeltagelsen. De tre undersøgelser har samtidig givet input og inspiration til hinanden. Bl.a. har kortlægningen af idrætsmulighederne i de udsatte boligområder identifi ceret de væsentligste faciliteter og steder til idræt og motion, som de interviewede i spørgeskemaundersøgelserne er blevet spurgt om deres benyttelse af. Analysen af barrierer for socialt udsatte og idrætssvage gruppers idrætsdeltagelse har tilsvarende indkredset forhold, som er blevet undersøgt i spørgeskemaundersøgelsen. Børn, unge og voksnes idrætsdeltagelse i seks udsatte boligområder Idræt i udsatte boligområder - Litteraturliste og bilag 329
Page 1 and 2:
IDRÆT I UDSATTE BOLIGOMRÅDER febr
Page 3 and 4:
IDRÆT I UDSATTE BOLIGOMRÅDER febr
Page 5 and 6:
5. Kortlægning af mulighederne for
Page 7 and 8:
gymnastik, end børn og unge på sa
Page 9 and 10:
De bolignære arealer De bolignære
Page 11:
4. Sæt fokus på udvikling og st
Page 14 and 15:
Indledning 1.1 Baggrund Idrætsdelt
Page 16 and 17:
af de metoder, der er anvendt i und
Page 19 and 20:
FORSLAG TIL HVORDAN MAN KAN ØGE ID
Page 21 and 22:
eller parker. Derfor foreslås det,
Page 23 and 24:
Endvidere kan tiltag som for eksemp
Page 25 and 26:
Forslag: Etabler idrætsfaciliteter
Page 27 and 28:
I de boligområder, hvor der ikke f
Page 29:
Forslag: Involver de lokale beboere
Page 32 and 33:
3. Teori, begreber og afgrænsning
Page 34 and 35:
Begge analyser har dog kun i lille
Page 36 and 37:
3.3. Arbejdshypoteser Inspireret af
Page 39 and 40:
BARRIERER FOR SOCIALT UDSATTES IDR
Page 41 and 42:
På baggrund af de meget brede defi
Page 43 and 44:
fra sociale netværk samt social sa
Page 45 and 46:
vil det blive dyrt eft erhånden, f
Page 47 and 48:
”Det kunne f.eks. være særlige
Page 49 and 50:
”P: Man kan bare være sig selv,
Page 51 and 52:
4.3. Udsatte boligområder Defi nit
Page 53 and 54:
på dette kan være en lavere socia
Page 55 and 56:
hvis man kontrollerer for socioøko
Page 57 and 58:
Pigernes og kvindernes lavere delta
Page 59 and 60:
i idræt, synes at have betydning.
Page 61 and 62:
stor betydning, men det illustrerer
Page 63 and 64:
sociale relationer og netværk og f
Page 65 and 66:
Ifølge Ussher må næste skridt s
Page 67 and 68:
hospitalsafdelinger (22). Ud fra er
Page 69 and 70:
”Altså, det der med at komme op
Page 71 and 72:
koordinator til brugerdrevne foreni
Page 73 and 74:
mennesker, som ikke oplever ontolog
Page 75:
Institut for Idræt, Københavns Un
Page 78 and 79:
5. Kortlægning af mulighederne for
Page 80 and 81:
5.2. ALDERSROGADE København Introd
Page 82 and 83:
Opholdsarealer Landskabets karakter
Page 84 and 85:
Inden for boligområdet er der ud o
Page 86 and 87:
Fysiske barrierer Det afspærrede b
Page 88 and 89:
88 Idrætsfaciliteter og rekreative
Page 90 and 91:
Brugen af faciliteter I Aldersrogad
Page 92 and 93:
92 FORKLARING til faciliteter og mo
Page 94 and 95:
Organisering Udvalgte faciliteter D
Page 96 and 97:
Boldburet på beboerhuset Oplysning
Page 98 and 99:
Boldbanen på taget af beboerhuset
Page 100 and 101:
Bolignær legeplads i Aldersrogade
Page 102 and 103:
5.3. SUNDPARKEN Horsens Introduktio
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Infrastruktur Fysiske barrierer Omr
Page 108 and 109:
108 Idrætsfaciliteter og rekreativ
Page 110 and 111:
Brugen af faciliteter Omdrejningspu
Page 112 and 113:
112 FORKLARING til faciliteter og m
Page 114 and 115:
Sundparkhallen Oplysninger i dette
Page 116 and 117:
ooker tider i hallen. Hallen er i d
Page 118 and 119:
Butterfl y fi tness Oplysninger i d
Page 120 and 121:
Bolignær legeplads i Sundparken 12
Page 122 and 123:
5.4. TINGBJERG København Introdukt
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Funktioner Infrastruktur Tingbjerg
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Brugen af faciliteter De centrale s
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Tingbjerg Heldagsskole Informatione
Page 136 and 137:
Praksis ISA er en organisation, der
Page 138 and 139:
Fortælling ISA koordinatoren mener
Page 140 and 141:
Sammenfatning Nedenstående er en o
Page 142 and 143:
5.5. GELLERUP OG TOVESHØJ Aarhus I
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Karakteren af de bolignære opholds
Page 148 and 149:
Infrastruktur Området ligger, mod
Page 150 and 151:
Stedets fortælling Oplysninger i d
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Brugen af faciliteter I Gellerup fi
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Organisering I Gellerup fi ndes, so
Page 160 and 161:
Globus 1 Informationer om Globus 1
Page 162 and 163:
koster et mindre beløb for forenin
Page 164 and 165:
Klatrecenteret Informationer om Kla
Page 166 and 167:
Gellerupbadet Fysik Gellerup Badet
Page 168 and 169:
Udeareal ved ’Hjertet’ i Geller
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
5.6. STENGÅRDSVEJ Esbjerg Introduk
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
176 BEBYGGEDE ETAGER Legeplads i de
Page 178 and 179:
Infrastruktur Fysiske barrierer Bol
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Brugen af faciliteter På Stengård
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Udvalgte faciliteter På Stengårds
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
5.7. VOLLSMOSE Odense Introduktion
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
194 BOLIGNÆRE FACILITETER Trafik l
Page 196 and 197:
Bbeyggelse Vollsmose med bolignære
Page 198 and 199:
Sti genenm Vollsmose 198
Page 200 and 201:
Stedets fortælling Oplysninger i d
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Brugen af faciliteter Vollsmoses st
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Organisering I Vollsmose fi ndes b
Page 210 and 211:
Pyramiden Fysik Informationerne om
Page 212 and 213:
Fritidsklubben indeholder utallige
Page 214 and 215:
Klubben er kendt for sit store inte
Page 216 and 217:
Idrætslegeplads Fysik Idrætslegep
Page 218 and 219:
Tilgængelighed De idrætsfacilitet
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
6. Idrætsdeltagelsen i udsatte bol
Page 224 and 225:
Spørgeskemaet til skoleeleverne bl
Page 226 and 227:
parken og Tingbjerg fi nder vi den
Page 228 and 229:
40 pct. af skoleeleverne svarer, at
Page 230 and 231:
6.2.6. Undersøgelsens repræsentat
Page 232 and 233:
gennemført på samme måde, som i
Page 234 and 235:
altså især indfl ydelse på talle
Page 236 and 237:
6.3.2. Skoleelevernes idrætsdeltag
Page 238 and 239:
En sammenligning af, hvor mange for
Page 240 and 241:
statistisk signifi kant forskel. Me
Page 242 and 243:
Derimod viser undersøgelsen overra
Page 244 and 245:
at der er en signifi kant forskel p
Page 246 and 247:
Tabel 6.19: Andel af idrætsaktive
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Tabel 6.22: Andel af eleverne, som
Page 252 and 253:
252 Tabel 6.24: Andel af skoleeleve
Page 254 and 255:
Hvad angår skoleelevernes foretruk
Page 256 and 257:
6.5. Under hvilke organiseringsform
Page 258 and 259:
Tabel 6.28: Andel af skoleelever, s
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
idræt på egen hånd og i kommerci
Page 264 and 265:
6.6.1 Forskelle mellem boligområde
Page 266 and 267:
parken fl ere gange om ugen, og den
Page 268 and 269:
og sjovt, som andre steder i områd
Page 270 and 271:
Idrætsanlæg og boldbaner benyttes
Page 272 and 273:
Det er også de unge under uddannel
Page 274 and 275:
6.6.4. Betydning af køn, alder og
Page 276 and 277:
Tabel 6.40: Voksnes idrætsaktives
Page 278 and 279: Tabel 6.41: Fordelingen af idræts-
Page 280 and 281: 6.7.2. Beskæft igelse og uddannels
Page 282 and 283: Tabel 6.45: Fordelingen af de idræ
Page 284 and 285: 284
Page 286 and 287: Kapitel 7. Idræt i udsatte boligom
Page 288 and 289: på fi re procentpoint. Det skal do
Page 290 and 291: 7.1.3. Forklaringer på forskellene
Page 292 and 293: Tabel 7.2. Sammenligning mellem sek
Page 294 and 295: Andelen af skoleeleverne, der går
Page 296 and 297: Anden etnisk herkomst dækker dog o
Page 298 and 299: 7.5. Idræts- og bevægelsesmulighe
Page 300 and 301: 7.5.2. De store grønne områder Un
Page 302 and 303: idrætsaktive, at de bl.a. benytter
Page 304 and 305: 7.5.3. Boligområdernes bolignære
Page 306 and 307: Der, hvor de grønne områder er sa
Page 308 and 309: at der fi ndes fl ere specialisered
Page 310 and 311: Alle tre svømmehaller har åbnings
Page 312 and 313: 312
Page 314 and 315: Litteraturliste Agergaard, S. (2008
Page 316 and 317: Franzini, L., M. N. Elliott, P. Cuc
Page 318 and 319: ser. Det Kriminalpræventive Råd o
Page 320 and 321: Ussher, M., L. Stanbury, V. Cheesem
Page 322 and 323: nemført på søgeord som ‘exerci
Page 324 and 325: evægelsesmuligheder. Kortlægninge
Page 326 and 327: • hvor mange der benytter de fors
Page 330 and 331: Endelig har resultaterne fra spørg
Page 332 and 333: Kommune eller organisation Brøndby
Page 334 and 335: København ForeningsGuide Q 2009 -2
Page 336 and 337: DIF Football4Fun 01.07 - 12.07 336
Page 338 and 339: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen
Page 340: Denne rapport er udarbejdet af Cent
show all

Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?